Vi betragter verden

Bør tv-vaner fremgå af journalen?

En gruppe børnelæger i Spanien anbefaler at børns journaler skal indeholde oplysning om deres tv-vaner. Ifølge den spanske avis Diario Médico mener disse læger at de bør have kendskab til hvor mange timer om dagen et barn ser tv, hvilke programmer det ser, og i selskab med hvem. Hvorfor? Fordi en spørgeundersøgelse foretaget af børnelægerne afslørede at tv-kiggeri fører til en inaktiv livsstil, øget aggressivitet, stærk købetrang, dårlige præstationer i skolen og risiko for at blive tv-narkoman. Avisartiklen fortæller at „børnelægerne advarer forældrene imod at installere et tv-apparat i børnenes værelse eller et sted hvor [børnene] selv kan bestemme hvad de vil se“. Rapporten fortsætter: „Man bør undgå at se tv under måltiderne, og forældrene bør begrænse fjernsynskiggeriet til under to timer om dagen. I virkeligheden er mindre end en time om dagen at foretrække.“

Befolkningstilvæksten i Kina

AbcNEWS.com. oplyser at „Kinas befolkning er vokset til 1,26 milliarder. Kineserne bliver ældre og får en bedre uddannelse, og flere bor i bymæssig bebyggelse.“ Ifølge Zhu Zhixin, direktøren for Kinas nationale kontor for statistik, er befolkningstallet steget med 132,2 millioner siden 1990. Den lave befolkningstilvækst på 1,07 procent om året tilskrives Kinas etbarnspolitik, som blev indført i slutningen af 1970’erne. Embedsmændene er imidlertid bekymrede. En undersøgelse fra 1999 viste nemlig at der, muligvis som følge af selektive aborter af pigebørn, blev født 117 drenge for hver 100 piger. Artiklen siger videre at „sociologer frygter at det skæve forhold mellem antallet af drengebørn og pigebørn vil medføre at der bliver mangel på giftefærdige piger, og at det igen vil øge prostitutionen og føre til kidnapning og salg af piger til ægteskab“.

„Underjordisk skat“

Et forskerhold ledet af den brasilianske hydrogeolog Heraldo Campos har fuldført et syvårsprojekt med at kortlægge Sydamerikas største vandreservoirer. Guarani Aquifer, et grundvandsmagasin der befinder sig under dele af Brasilien, Uruguay, Paraguay og Argentina, har i alt et overfladeareal på omkring 1,2 millioner kvadratkilometer, og man anslår at det indeholder 40.000 kubikkilometer vand. Ifølge en rapport fra Global Environment Facility „er rumfanget af denne vandreserve stort nok til at dække hele den brasilianske befolknings behov i 3500 år“. I fremtiden vil denne „underjordiske skat“ måske også blive brugt i bekæmpelsen af ørkendannelse, og på grund af vandets temperatur kan det også udnyttes som en alternativ energikilde. Ved at kortlægge dette vandførende lag håber forskerne at kunne beskytte dets tilførsler mod forurening med pesticider og gødning.

Flere tilfælde af hudkræft

Ifølge det spanske nyhedsorgan El Pais Digital er forekomsten af den mest alvorlige form for hudkræft, modermærkekræft (melanom), steget voldsomt. I midten af det 20. århundrede blev 1 ud af 1500 ramt af denne sygdom. Men i år 2000 var hyppigheden forøget drastisk til 1 ud af 75, hovedsagelig fordi solbadning er blevet så populært. Ved en kongres afholdt af European Society for Medical Oncology fortalte professor J. Kirkwood at genetiske faktorer spiller en rolle i 40 procent af alle tilfælde af modermærkekræft, mens de resterende 60 procent har forbindelse med overdreven solbadning. Kvinder mellem 23 og 50 er dem der hyppigst bliver ramt. Professor Kirkwood forklarede at solens stråler i løbet af barndommen og ungdommen kan fremkalde mutationer i hudens pigmentceller, men at det kan tage mange år før dette fører til udvikling af kræft! „Huden ’husker’ den solstråling den har været udsat for,“ bemærkede professor Kirkwood.

Sukker omdannes til plastic

Forskere ved Brasiliens institut for teknologisk forskning har fundet en ny bakterieart som er i stand til at omdanne sukker til plastic. De arter man allerede kendte til, kunne kun fordøje og omdanne sukker hvis det i forvejen var nedbrudt til mindre molekyler, men „de store muligheder ved denne [nyopdagede bakterie] ligger i dens evne  til at nedbryde sukker direkte,“ siger ingeniøren Carlos Rossell. Når bakterien bliver overfodret, bruger den det ekstra sukker til at producere bittesmå partikler af biologisk nedbrydeligt plastic som kan frigøres ved hjælp af et opløsningsmiddel. Avisen O Estado de S. Paulo skriver at man ifølge forskerne „kan udvinde et kilo plastic af tre kilo sukker“.

Fedt sløver hjernen

„En fed kost kan blokere ikke blot dine kranspulsårer, men også din hjerne,“ siger tidsskriftet New Scientist. For at finde ud af hvilken virkning en fed kost har på hjernen, gav nogle forskere i Canada „månedgamle rotter en kost der var rig på enten animalsk eller vegetabilsk fedt, indtil de var fire måneder gamle“. En kontrolgruppe fik en fedtfattig kost. Begge grupper blev derefter stillet over for nogle indlæringsopgaver. Hvad var resultatet? De rotter som fik en af de to fede kostsammensætninger, „klarede sig meget dårligere end de magre rotter“. Forskeren Gordon Winocur siger: „En meget fed kost forringede præstationerne på næsten alle områder. Det var bemærkelsesværdigt hvor hæmmede disse dyr var.“ Ifølge rapporten mener forskerne at „fedt hindrer hjernen i at optage glukose, måske ved at influere på virkningen af insulin, som er med til at regulere blodsukkerniveauet“.

Tortur til salg

„Der er vækst i handelen med torturinstrumenter,“ skriver den tyske avis Südwest Presse. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International er der på verdensplan 150 virksomheder som er gået ind i denne makabre branche, heriblandt 30 i Tyskland og 97 i USA. Deres varesortiment indeholder ikke blot fodjern og takkede ’håndjern’ som sættes fast omkring tommelfingrene, men også udstyr hvormed man kan give elektrochok med højspænding. Det hævdes at et firma i USA tilbyder fjernbetjente bælter der sender elektriske stød på op til 50.000 volt gennem offeret. Torturbødler foretrækker den slags hightech-udstyr fordi de næsten ikke efterlader sig nogen spor på offerets krop.

Edderkopper i sneen

Under sit studium af krabbeedderkopper har forskeren Peter Jaeger fra universitetet i Mainz „identificeret 50 nye varieteter som trives i Himalayas sne og is, i højder på op til 3800 meter“. Sådan skriver avisen The Asian Age. „Selv om de kan blive 4 centimeter i længden, udgør disse gigantiske krabbeedderkopper absolut ingen fare for mennesker.“ De gemmer sig i klippespalter eller under træernes bark og lever af insekter, som de nemt kan lokalisere ved hjælp af deres gode hørelse. Men hvorfor fryser de ikke ihjel om vinteren? Til forskel fra deres slægtninge som lever i et varmere klima, er krabbeedderkopperne i Himalaya udstyret med en „biologisk frostvæske,“ fortæller Peter Jaeger. „De oplagrer meget koncentrerede alkoholer i deres kropsvæsker, og det bevirker at de kan overleve temperaturer under frysepunktet.“

Snus dig til diagnosen

En indsnusningsprøve kan hjælpe [lægerne] til at stille diagnosen på lidelser som Parkinsons sygdom eller Alzheimers sygdom meget tidligt, fortæller det tyske videnskabelige tidsskrift natur & kosmos. En lugtesans der er svækket eller næsten forsvundet, er et af de tidlige og mest almindelige symptomer på Parkinsons sygdom. Takket være det arbejde som professor Gerd Kobal har udført, har man nu udviklet en metode som kan give lægen oplysning om hvor meget patientens lugtesans er svækket. Mens de mere tydelige symptomer på Parkinsons sygdom, såsom rysten og muskelstivhed, først viser sig senere i forløbet, kan ændringer i lugtesansen, takket være denne nyudviklede ’sniffetest’, påvises flere måneder eller endog år tidligere. Dette åbner mulighed for at give patienterne en behandling der måske kan forsinke udviklingen af denne sygdom, som på nuværende tidspunkt er uhelbredelig.

Madspild

„Kolossale mængder af mad går til spilde ved bryllupsreceptioner og andre dyre fester,“ skriver den japanske avis Mainichi Daily News. En undersøgelse foretaget af myndighederne viste at det gennemsnitlige madspild var på 7,7 procent i husholdningen og 1,1 procent i fødevarebutikkerne, mens restauranterne kasserede 5,1 procent af deres råvarer. Men ved „overdådige fester med tag-selv-bord blev næsten 15,7 procent af madvarerne smidt ud“, og næsten 24 procent af den mad der blev tilberedt til bryllupsmiddage, „blev enten levnet eller kasseret,“ fortæller avisen. Kun fødevareproducenterne kunne rapportere om „næsten intet madspild“.