At være mor — et forhindringsløb

At være mor er spændende, men ikke helt ukompliceret. Mødre oplever dyrebare øjeblikke som de ikke ville bytte for noget i verden. Alligevel føler nogle sig til tider på nervesammenbruddets rand. Helen sammenligner sit liv som mor med et forhindringsløb. Og som tiden går, er det som om forhindringerne vokser i antal og størrelse.

Ofte giver mødre afkald på fritid og en del socialt samvær for at sikre sig at deres børn får den omsorg de har brug for. „Jeg skal altid stå til rådighed,“ siger Esther, der er mor til fem. „Afslappende karbade og romantiske middage har jeg skiftet ud med hurtige brusebade og måltider fra mikroovnen. Jeg har ikke rejst meget eller set mange steder, og der er stadig en hel del jeg gerne vil gøre. Men jeg har fået tøjet vasket og lagt sammen!“

De fleste mødre taler naturligvis også om de enestående glæder de oplever under børnenes opvækst. Esther siger: „Når de smiler til én, siger ’tak mor’ eller omfavner én kærligt — så er det indsatsen værd og giver én fornyet energi til at fortsætte.“ *

 Udearbejdende mødre

Udearbejde er en væsentlig årsag til at det er blevet mere kompliceret at være mor. Foruden det traditionelle ansvar for hjemmet og familien påtager mange mødre sig den yderligere byrde at arbejde for at bidrage til familiens underhold. Mange af disse udearbejdende mødre gør det ikke af lyst, men af nød. De ved at deres familier, og især deres børn, ville komme til at undvære mange ting hvis de blev hjemme. Deres indtægt har stor betydning — selv om den ofte er mindre end mændenes for et tilsvarende arbejde.

I São Paulo for eksempel består 42 procent af arbejdsstyrken af kvinder. En brasiliansk avis har derfor kaldt mødre der bliver hjemme og tager sig af deres børn, en „truet art“. I Afrika er det helt almindeligt at kvinder både arbejder og passer børn; i landdistrikterne ser man ofte en mor med et bundt brænde på hovedet og et barn på ryggen.

Krævende arbejdspladser

Noget der yderligere gør livet svært for mødre, er at arbejdsmarkedet ofte kræver at de tilbringer mange timer på arbejdspladsen. Og det er måske ikke alt. Maria, der bor i Grækenland, blev ved sin ansættelse bedt om at underskrive et dokument hvori hun lovede ikke at blive gravid de næste tre år. Hvis hun blev gravid, ville hun ikke få løn under sin barsel. Maria skrev under på dokumentet. Omkring halvandet år senere blev hun alligevel gravid, og hendes arbejdsgiver viste hende papiret. Maria besluttede at prøve firmaets fremgangsmåde ved en domstol, og nu venter hun på afgørelsen.

I mindre ekstreme tilfælde kan arbejdsgivere finde på at presse mødre til at komme tilbage på arbejde så hurtigt som muligt efter fødselen. Normalt har mødrene ikke mulighed for at få deltidsarbejde når de vender tilbage. Der bliver altså ikke taget hensyn til at de nu har forpligtelser over for et spædbarn. De kan heller ikke tage ret meget fri uden at det belaster økonomien. Mødre må ofte affinde sig med dårlige muligheder for børnepasning og utilstrækkelig støtte fra det offentlige.

På den anden side er nogle mødre udearbejdende for at realisere sig selv, og ikke på grund af et økonomisk behov. Sandra besluttede sig for at vende tilbage til arbejdspladsen efter begge sine fødsler. Pludselig alene derhjemme med et spædbarn „stod jeg somme tider og stirrede ud ad vinduet og spurgte mig selv hvad resten af verden mon var i færd med,“ fortæller hun. Andre mødre går på arbejde for at flygte fra et stresset familieliv. Den britiske avis Daily Telegraph skriver: „Nogle forældre arbejder over for at få mere tid i relativ fred. Det skaber en ond cirkel hvor de bruger mindre og mindre tid sammen med deres børn, som så får en mere og mere sløv, aggressiv og afvigende adfærd.“

Bevar balancen

Det er ikke nemt at få arbejdet i og uden for hjemmet til at gå op i en højere enhed. En mor fra Holland giver udtryk for hvad mange føler, når hun siger: „Jeg er så træt, så træt. Fra jeg slår øjnene op, er jeg træt. Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg fuldstændig udkørt. Børnene er allerede begyndt at klage over at deres mor altid er træt, og det giver mig dårlig samvittighed. Jeg vil nødig give afkald på mit arbejde, men samtidig vil jeg gerne være den rare mor der har overskud til det hele. Desværre er jeg  langtfra den fuldkomne mor jeg kunne tænke mig at være.“

Hun er en af de millioner af udearbejdende mødre der med kyshånd tog imod tanken om at kvalitetstid delvis kunne opveje hyppige fravær — og som nu kan se manglerne ved den. Mange mødre siger at det eneste de har ud af at klare udearbejde samtidig med de hjemlige pligter, er at de er overanstrengte og overbelastede og bliver dårligt betalt.

Når kvinder er væk fra hjemmet en stor del af dagen, får børnene ikke det de har størst behov for — moderens tid og opmærksomhed. Fernanda A. Lima, en brasiliansk børnepsykolog, siger at ingen kan udfylde moderens plads lige så godt som moderen selv. „De første to år af barnets liv er de mest kritiske,“ siger hun. „Barnet er stadig for lille til at forstå hvorfor moderen ikke er der.“ En anden kan træde i moderens sted, men ikke udfylde hendes plads helt. „Spædbarnet fornemmer at det ikke får moderens kærlige omsorg,“ siger psykologen.

Kathy, der arbejder på fuldtid og har en lille datter, siger: „Jeg følte en forfærdelig skyld, som om jeg lod hende i stikken [i vuggestuen]. Det er hårdt når man ved at man går glip af en stor del af sin datters opvækst, og det er mærkeligt at tænke på at hun føler sig tættere knyttet til vuggestuen end til én selv.“ En stewardesse i Mexico har erkendt: „Efter nogen tid kan ens børn ikke genkende én, de har ingen respekt for én af den simple grund at man ikke er den der tager sig af dem i hverdagen. Børnene ved at man er deres mor, men pludselig foretrækker de at være sammen med den kvinde der passer dem.“

Samtidig siger mødre der bliver hjemme for at passe deres børn, at de må finde sig i at blive set ned på og forklejnet af et samfund der forherliger betalt arbejde. I nogle samfund ser man ikke længere noget ærefuldt i at være husmor, så kvinder føler sig pressede til at få et job, selv om den ekstra indtægt ikke er nødvendig.

De kæmper alene

Ikke nok med det. Når moderen efter en hel dags arbejde vender træt hjem, er det ikke for at hvile sig, men for at slide videre, nu blot med det huslige arbejde. Mødre anses stadig for at have det største ansvar for hjemmet og børnene — uanset om de har udearbejde eller ej.

Selv om et voksende antal mødre har længere arbejdstider, overtager fædre ikke altid en tilsvarende del af arbejdsbyrden i hjemmet. Londonavisen The Sunday Times skriver: „England er en nation af fraværende fædre, siger en ny undersøgelse der viser at mænd bruger så lidt som et kvarter om dagen sammen med deres børn. . . . Mange mænd finder ikke særlig stor glæde ved at tilbringe tid sammen med deres familie. . . . Til sammenligning bruger en udearbejdende mor i  England halvanden time dagligt sammen med sine børn.“

Nogle ægtemænd klager over at deres kone har svært ved at uddelegere opgaver fordi hun insisterer på at alt skal gøres nøjagtig som hun plejer at gøre det. „Ellers gør man det forkert,“ siger ægtemændene. Når en træt husmor gerne vil have at hendes mand hjælper hende, må hun naturligvis være fleksibel med hensyn til måden visse opgaver bliver udført på. På den anden  side bør ægtemanden ikke bruge dette argument som undskyldning for ikke at gøre noget.

Yderligere vanskeligheder

Dybt rodfæstede traditioner kan også være med til at vanskeliggøre opgaven. I Japan forventes det at mødre giver deres børn en opvækst der ikke afviger fra deres jævnaldrendes. Hvis andre børn går til klaverspil eller tegning, føler en mor sig tvunget til også at lade sine børn gøre det samme. Skoler lægger pres på forældre for at få dem til at melde deres børn til de samme fritidsbeskæftigelser som andre børn. Hvis de er anderledes, kan de blive chikaneret af de øvrige børn og forældre samt lærere og slægtninge. Og sådan er det ikke kun i Japan.

Desuden kan reklamer og forbrugsræset resultere i krævende børn. I industrilande føler mødre ofte at de bør sørge for at deres børn kan få det de gerne vil have, fordi andre mødre gør det. Hvis de ikke har mulighed for det, føler de at de ikke slår til.

Trods udfordringerne ved at være mor i dag er der millioner af hårdtarbejdende, selvopofrende mødre der gør et flot arbejde for at leve op til et af de mest ærefulde hverv: at opdrage kommende generationer. Dette er et privilegium. Bibelen siger: „Børn er en velsignelse og en gave fra HERREN.“ (Salme 127:3, Contemporary English Version) Miriam, der er mor til to, taler nok på alle mødres vegne når hun siger: „Hvor krævende det end er at være mor, er der ubeskrivelige glæder ved det. Det er en stor tilfredsstillelse at se sine børn rette sig efter den oplæring og vejledning man har givet dem, og blive ansvarsbevidste samfundsborgere.“

Hvad kan hjælpe mødre til at få større glæde af den gave de har fået? Den næste artikel kommer med nogle praktiske forslag.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

„Mors dag“

I det sydlige Afrika kæmper mødre med dyb fattigdom, manglende uddannelse, ansvarsløse mandlige partnere, hyppig mishandling og aidsepidemien. På en mors dag for knap to år siden kunne man i den sydafrikanske avis The Citizen læse: „Tusinder af kvinder vil i dag blive misbrugt og slået af deres partner, og nogle vil miste livet.“ Sådanne problemer får hvert år tusinder af sydafrikanske mødre til at sætte deres spædbarn ud. Over en to-årig periode steg antallet af hittebørn med 25 procent. Dertil kommer det voksende antal kvinder der er så desperate at de endog begår selvmord. En kvinde fra et fattigt område stillede sig for nylig med sine tre børn ud foran et tog. Alle blev dræbt. For at få det til at løbe rundt tyr nogle mødre til prostitution og narkohandel, eller de opfordrer deres døtre til at gøre det.

Fra Hongkong meldes det at „nogle unge mødre dræber deres barn straks efter fødselen eller smider det i affaldscontaineren fordi de ikke kan klare presset“. Avisen South China Morning Post nævner at nogle yngre gifte kvinder i Hongkong „nu er under så stort et pres [at] det går ud over deres mentale sundhed og ender med selvmord“.

[Ramme på side 7]

Mødres kår i forskellige lande

Tid til børnene

❖ En undersøgelse i Hongkong viser at 60 procent af de udearbejdende mødre ikke synes at de afsætter tid nok til deres børn. Og 20 procent af børn op til treårsalderen med arbejdende forældre bor uden for hjemmet på hverdage, normalt hos bedsteforældrene.

❖ Kvinder i Mexico bruger cirka 13 år af deres liv på at tage sig af mindst ét barn under fem år.

Mødre og arbejde

❖ I Irland bliver 60 procent af kvinderne hjemme for at tage sig af børnene. I Grækenland, Italien og Spanien er det 40 procent.

Hjælp i hjemmet

❖ I Japan siger 80 procent af husmødrene at de ville ønske at nogen i familien ville hjælpe dem med de huslige pligter, især når de er syge.

❖ I Holland bruger mænd omkring 2 timer om dagen sammen med børnene og 0,7 timer på husarbejde. Kvinder bruger 3 timer sammen med børnene og 1,7 timer på husarbejde.

Stressede mødre

❖ I Tyskland føler over 70 procent af mødrene sig stressede. Hver anden klager over forskellige rygproblemer. Over en tredjedel er konstant trætte og nedtrykte. Næsten 30 procent lider af hovedpine eller migræne.

Mødre udsat for vold

❖ I Hongkong siger 4 procent af de adspurgte kvinder at de er blevet slået af deres partner under graviditeten.

❖ Et rundspørge foretaget af tidsskriftet Focus i Tyskland viser at næsten hver sjette mor indrømmer at hun mindst én gang er blevet udsat for vold fra sit eget barn.

[Illustrationer på side 7]

At være mor kan være meget belastende, for mange mødre må kæmpe for at slå til både på arbejdet og i hjemmet