Kærlighedsæblets vej til succes

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SPANIEN

FOR mange hundrede år siden var „kærlighedsæblet“ en vilter plante der voksede i Andesregionen i Sydamerika. Bærrene på denne plante var velsmagende, men det lader ikke til at de lokale indianere dyrkede den. På en eller anden måde fandt denne mærkværdige plante vej til Mexico, hvor aztekerne gav den navnet xitomatl. Udtrykket tomatl hentydede til flere forskellige, hovedsagelig saftfyldte, frugter. Det varede ikke længe før tomatsauce, eller salsa, blev en fast bestanddel af det aztekiske køkken, og det var det første skridt på tomatens lange vej mod international anerkendelse.

De spanske erobrere syntes også at tomatsaucen var velsmagende. I 1590 sagde en jesuiterpræst som havde tilbragt det meste af sit liv i Mexico, at tomater var næringsrige, gode at spise og fyldt med saft der kan sætte smag på sauce. Spanierne sendte tomatfrø fra Mexico til Spanien samt til deres kolonier i Caribien og Filippinerne. Men trods denne lovende start gik der mere end tre hundrede år før tomaten vandt indpas i det internationale køkken.

Får et bedre ry

Fordomme mod visse fødevarer kan, som alle andre fordomme, være svære at komme til livs. Selv om tomaten var en populær spise i Mexico, fik den et dårligt ry i Europa. Problemet begyndte da europæiske botanikere klassificerede tomaten som en plante i natskyggefamilien — der også omfatter det giftige galnebær. Dens blade afgav desuden en kraftig duft og viste sig at være giftige. Som om det ikke var slemt nok, hævdede visse urtekyndige at tomaten havde seksuelt pirrende egenskaber. Nogle mener at det var derfor franskmændene kaldte tomaten pomme d’amour, eller „kærlighedsæble“.

Tomatens dårlige omdømme nåede også til Nordamerika. Så sent som i 1820’erne sagde en amerikansk gartner fra Massachusetts om sit førstehåndsindtryk af tomater: „[De] så så uappetitlige ud at jeg skulle være meget sulten før jeg ville kunne få mig selv til at smage på dem.“ Han var ikke den eneste der var skeptisk. En mand fra Pennsylvania kaldte dem „noget surt stads“, og en britisk hortonom der levede på samme tid, beskrev tomaten som „et stinkende guldæble“.

Heldigvis var italienerne, som i det 16. århundrede havde givet tomaten navnet pomodoro (guldæble), mere praktiske. * I begyndelsen af det 17. århundrede var tomater blevet  en populær spise i Italien, hvor det solrige klima gav planten gunstige vækstbetingelser. Men i næsten to hundrede år var gartnere i Nordeuropa stadig ikke overbevist om tomatens fortræffelighed, og de dyrkede den kun til pynt eller til medicinsk brug.

Omsider populær

Da først folk begyndte at smage på tomaterne, forsvandt deres tidligere forbehold, og tomatdyrkningen tog fart. I 1870’erne kunne man, takket være den nye transkontinentale jernbane, købe friske californiske tomater i New York. Nogle få årtier tidligere var det første pizzeria blevet åbnet i Napoli, og det satte skub i efterspørgselen efter tomater. I løbet af det 20. århundrede forvandlede den stigende efterspørgsel efter tomatsuppe, juice, krydret sauce og ketchup — for slet ikke at nævne den populære pizza — den førhen ildesete tomat til den mest afholdte frugt i verden. (Se hosstående ramme.) Tomaten gør ikke kun lykke hos kommercielle producenter, den dyrkes også af havefolk overalt i verden, selv i ørkenområder i Mellemøsten og på den stormfulde Nordsø.

Fra Sinaj til en olieplatform

En olieplatform midt i Nordsøen synes måske ikke at være det mest ideelle sted for dyrkning af frugt og grøntsager, men tomatplanter er ret hårdføre. Med tilstrækkeligt vand og en speciel plastpose der indeholder alle de nødvendige næringsstoffer, kan tomatfrøene endda spire helt uden jord — en egenskab som gør tomatplanten velegnet til dyrkning på olieplatforme. Arbejderne synes at det er rart at der mellem platformens sterile rør og maskineri er noget grønt at se på, og at de kan få hjemmedyrkede tomater til måltiderne.

Med en ekstra indsats kan tomater også dyrkes i ørkenen. Spredt rundt om Sinajbjergene i Egypten har Gebaliya-beduinerne anlagt terrassemarker der tilføres vand fra kilder, brønde og sporadiske regnbyger. Beduinernes omhyggeligt overrislede haver giver et enormt udbytte af store tomater, som de tørrer i solen så de har tomater hele vinteren.

Men tomatens næsten universelle popularitet skyldes ikke kun dens evne til at tilpasse sig forskellige jordtyper og klimaer. De fleste tomatplanter er selvbestøvende; det gør det let at fremavle sorter som passer til enhver smag. Havefolk har i dag cirka 4000 sorter at vælge imellem. Der er for eksempel små, saftige cherrytomater som giver farve og smag i salater, og søde aflange roma-tomater der ofte kommes på dåse. De store bøftomater, et vigtigt næringsmiddel i det spanske køkken, er ideelle til både salater og varme retter.

Det var dog først og fremmest tomatens dejlige smag som gav denne frugt sit endelige gennembrud — en smag som kan få tænderne til at løbe i vand, og som er prikken over i’et i mange slags pizzaer, salater, saucer og juicer. Der er ikke noget at sige til at folk i hele verden elsker tomater!

[Fodnote]

 [Ramme/illustrationer på side 26]

Gazpacho — en forfriskende tomatsuppe

Kunne du tænke dig at smage en forfriskende kold suppe som egner sig til en varm sommerdag? I den spanske region Andalusien serveres gazpacho praktisk taget hver dag til hovedmåltidet. Suppen er let at tilberede, kræver kun nogle få, enkle ingredienser og er en sund og indbydende ret. Her følger en spansk opskrift til fem personer.

Ingredienser

600 gram modne tomater

350 gram agurker

250 gram rød peberfrugt

2 skiver tørt brød (60 gram)

¹/₃ deciliter eddike

¹/₃ deciliter olivenolie

Salt

1 fed hvidløg

En anelse spidskommen

Tilberedning Rens peberfrugterne, skræl agurkerne, og flå tomaterne. Skær disse ingredienser i småstykker og kom dem i en skål med 1 liter vand (så det dækker grøntsagerne). Tilsæt brød, hvidløg, krydderi, eddike og olie, og lad suppen trække natten over. Findel ingredienserne med en blender, og hæld blandingen gennem en si. Mere krydderi tilsættes efter smag. Suppen opbevares i køleskab indtil servering. Gazpacho kan serveres med finthakkede terninger af tomater, agurker og peberfrugter.

[Ramme på side 27]

Fakta om tomaten

Tomaten er blevet verdens mest populære frugt. Der høstes næsten 100 millioner tons hvert år, og det er betydelig mere end der høstes af hovedafgrøderne æbler, bananer, vindruer og appelsiner.

Selv om tomaten undertiden kaldes en grøntsag, er den botanisk set en frugt, for det er den spiselige del af planten som indeholder frøene. (En grøntsag er almindeligvis de spiselige stængler, blade og rødder af en plante.)

Den største tomat man har registreret, blev dyrket i Oklahoma i USA og vejede ifølge Guinness Rekordbog 3,5 kilo.

Tobaksrygning i nærheden af planterne eller før man rører ved dem, kan skade planterne. Tobak bærer nemlig et virus som tomatplanten er modtagelig for.

Tomaten indeholder A- og C-vitamin og er rig på lycopen, som er en antioxidant. Forskningsresultater tyder på at en kost der er rig på tomater, har en kræftforebyggende virkning.