En forårsbebuder i Australien

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I AUSTRALIEN

DEN akacieblomst der pryder disse sider, er ikke helt almindelig. Den er kendt og elsket i Australien og har siden 1912 været afbildet på det australske våbenskjold. I 1988 blev den valgt som landets officielle blomstersymbol, og den har desuden kunnet ses på australske mønter og frimærker. Denne akaciearts botaniske navn er Acacia pycnantha, og i Australien kaldes den i folkemunde „golden wattle“. Hvorfor er denne akacieblomst så populær?

Det skyldes nok til dels et digt som blev skrevet af Veronica Mason og udgivet i 1929. Efter at have beskrevet vinterlandskabets dystre farver, „olivengrønt, brunt og gråt“, kundgør digtet frydefuldt: „Men nu er våren kommet / Med blomster på akacien.“

Det er som om alle glæder sig over det når foråret er på vej. I Australien bryder foråret frem når sommeren går på hæld på den nordlige halvkugle. Det sydlige kontinent kan glæde sig over et tidligt forårstegn, nemlig at Acacia pycnantha lige med ét står i blomst. Derfor kan man hvert år i august høre australske skolebørn recitere Veronica Masons digt. I 1992 erklærede Australiens generalguvernør den 1. september for National Wattle Day.

Acacia pycnantha bebuder ikke blot at foråret er på vej — den gør det med ynde og skønhed. Veronica Masons digt taler om den „spinkle, nejende akacie“, hvilket sigter til den måde de blomsterfyldte grene bøjer sig og svajer i forårsvinden. Acacia pycnantha hører til en interessant plantefamilie som er udbredt i de varme lande.

En robust og kendt familie

Acacia pycnantha er en art busk eller mindre træ som måler mellem 4 og 8 meter i højden. Der er cirka 600-1000 akaciearter i Australien. Faktisk findes over halvdelen af alle de akaciearter man kender, i Australien, hvor de kaldes wattles. I Europa og USA kaldes akacien ofte mimose. I Bibelen omtales der også en akaciesort. Gud påbød at pagtens ark og  dele af teltboligen skulle laves af akacietræ. — 2 Mosebog 25:10; 26:15, 26.

En kendt art er den paraplyformede akacie der findes i Afrika. Løvet på denne akacie er en yndlingsspise for giraffer. At girafferne ikke ribber akacietræerne fuldstændig, skyldes et enestående samarbejde mellem træerne og en myreart. Akacietræet giver myrerne husly og føde i form af nektar. Til gengæld stikker myrerne girafferne når de bliver for grådige, og giver på den måde de skikkelige kæmper et praj om at de skal gumle videre på et andet træ. Er et sådant samarbejde ikke et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om at der står en intelligent Skaber bag?

Selv om akacierne i Australien ikke er truede af giraffer, har de nogle fjender. En af dem er tørke, men det har akacien et effektivt forsvar mod. Akaciefrøenes ydre lag er så stærkt at det må beskadiges på en eller anden måde før vand kan trænge igennem det og få frøet til at spire. Frøene er så hårde at gartnere må lægge dem i blød i kogende vand så de kan spire når de udplantes. I naturen kan et akaciefrø have en hvileperiode på mange årtier! Til sidst kan en skovbrand få det lille robuste frø til at spire. Så selv under streng tørke ligger der en „akacie-frøbank“ sikkert i jorden og venter blot på at sætte spirer.

I mange år har man eksporteret visse hårdføre akacier til Afrika så de kan bruges som en næringskilde i tørkeperioder. En stor fordel ved disse akacier er at de trives i selv en dårlig og ufrugtbar jordbund; nogle sorter kan endda vokse i sandklitter. Træerne kan endog forbedre vækstbetingelserne for andre planter fordi de binder jorden, tilfører den kvælstof og fungerer som læhegn.

 Den alsidige akacie

Nogle forskere betragter visse akaciefrø som en potentiel næringskilde. De fremhæver frøenes høje proteinindhold og sammenligner dem med kornsorter hvad næringsværdi angår. Ristede akaciefrø har en dejlig nøddeagtig smag, og kogte frø af visse sorter smager som linser. Akaciefrø kan males til mel og anvendes til fremstilling af brød og endda pasta. Nogle akaciearter giver et årligt udbytte på op mod ti kilo frø.

Den vellugtende akacieblomst bruges til parfumefremstilling. Akacietræet anvendes desuden i stor udstrækning til produktion af dyrefoder og til forebyggelse af jorderosion. Og det er kun nogle få af akacietræets mange anvendelsesmuligheder.

Australiens urbefolkning fremstillede boomeranger af akacietræ. En akaciesort der er værd at nævne, er Acacia acuminata. Selv om den på dansk hedder violakacien, er der nogle der synes at friske afskårne grene af denne akacie dufter af knuste hindbær. Men det var brugen af akacien som bygningsmateriale der gjorde at den fik betegnelsen wattle.

„Wattle“ er et gammelt ord. Udtrykket „wattle and daub“ blev oprindelig brugt om det træværk angelsakserne opførte huse af i middelalderen. Murene blev lavet af et fletværk (wattle) af unge grene, som man derefter gav sig til at kline (daub) med mudder. De australske nybyggere anvendte akacietræ når de byggede deres huse, og med tiden blev den gamle engelske betegnelse wattle forbundet med akacien, og den betegnelse hænger stadig ved.

Det er utroligt så mange anvendelsesmuligheder akacietræet har. Men når foråret kommer til Australien, er det ikke akaciens alsidighed man først og fremmest tænker på. Nej, når bjergsiderne dækkes af et gyldent, bølgende tæppe af dunede akacieblomster, bliver folk glade om hjertet og kommer uvilkårligt til at tænke på digte som lovpriser denne blomst. Både skønheden og anvendeligheden af denne akacie minder mange om den opfindsomhed og dygtighed som kendetegner „den der har bygget alt“, nemlig Gud. — Hebræerne 3:4.

[Illustrationer på side 16, 17]

Akacieblomster og frøkapsler

[Kildeangivelse]

© Australian Tourist Commission

[Kildeangivelse på side 15]

Akacie: © Copyright CSIRO Land and Water; frimærke: National Philatelic Collection, Australia Post; emblem: Med tilladelse af The Department of the Prime Minister and Cabinet