Eneforsørgerfamilier vokser i tal

„Der var mange nætter hvor jeg med tårer bad til Gud og sagde: ’Jeg ved ikke hvordan jeg skal klare dagen i morgen.’“ — GLORIA, EN ENLIG MOR TIL TRE.

ENEFORSØRGERFAMILIER er en familiestruktur der bliver mere og mere udbredt i mange lande. * Efterhånden som den traditionelle kernefamilie — mand, kone og børn — bliver erstattet med andre familieformer, er demografer og sociologer i mange dele af verden begyndt at spørge hvad grunden kan være.

Simon Duncan og Rosalind Edwards, som er professorer i sociologi, konstaterer at „der gennem længere tid har fundet forandringer sted i familiemønstrene og i forholdet mellem mænd og kvinder“. Hvordan kan det være? Nogle mener at det er et resultat af folks valg af livsstil i en tid med økonomisk, kulturel og social forandring.

Lad os se på nogle af årsagerne til de forandringer der er sket inden for familielivet, og de valg folk træffer. Tilværelsens pres er noget der berører mange mennesker. Verden udenfor trænger ind på dem i hver eneste af deres vågne timer. Den tid man førhen brugte på aktiviteter med familien, bruges nu ofte på internettet, på at se fjernsyn og på at tale i telefon samt på transport. Ja, folk er hele tiden på farten.

En anden udfordring er det økonomiske pres. Det koster at have moderne bekvemmeligheder;  derfor er flere og flere forældre udearbejdende. I vores mobile samfund bor og arbejder mange langt væk fra deres slægtninge, og i nogle tilfælde endda langt væk fra deres ægtefælle. Underholdningsverdenen gør ikke sagen bedre, for den prøver ofte at nedgøre institutioner der har en vis stabiliserende indflydelse, eksempelvis ægteskabs- og familieordningen. *

Nutidens alenemor

Den almindelige forestilling at enlige mødre som regel er ugifte teenagere der lever på bistand, passer ikke længere. At være ugift mor er ikke længere noget der ses ned på. Det er faktisk en livsstil som berømtheder nærmest har gjort attraktiv. Og da mange kvinder i dag er bedre uddannet og kan forsørge sig selv, er ægteskab ikke længere en økonomisk nødvendighed for at være mor.

Nogle kvinder, især voksne skilsmissebørn, er forblevet ugifte fordi de ikke vil udsætte deres børn for også at blive skilsmissebørn. Andre er enlige mødre fordi deres mænd har forladt dem, og er altså kommet i en situation som de ikke selv har valgt. „Alenetilværelsen skyldes som regel ikke et selvisk og bevidst valg,“ hedder det fra Joseph Rowntree-fonden i England, „og børn i eneforsørgerfamilier er ikke forsømte og uregerlige.“

Alligevel giver de mange eneforsørgerfamilier grund til bekymring, da aleneforældre og deres børn i mange tilfælde befinder sig i en vanskelig situation, både følelsesmæssigt, økonomisk og socialt. Nogle spekulerer på om det er muligt for en enlig far eller mor at give deres børn en god opvækst. Hvilke særlige udfordringer står eneforsørgerfamilier over for? Og hvordan kan kristne eneforsørgere klare opdragelsen af deres børn?

[Fodnoter]

[Ramme på side 4]

Nogle definitioner

Rundt om i verden bruges der forskellige udtryk om mødre der er alene med deres børn. I nogle lande sigter „enlig mor“ eller „alenemor“ til mødre som aldrig har været gift. I andre lande bruges disse udtryk om mødre som af forskellige årsager selv må sørge for deres børn. Det kan være fraskilte, separerede, enker eller nogle som aldrig har været gift.

I disse artikler bruger vi sådanne udtryk uden at tage stilling til hvorfor den pågældende far eller mor er alene om at opdrage deres barn eller børn.

[Ramme/kort på side 4, 5]

 FLERE OG FLERE ENEFORSØRGERE

USA: „I årene fra 1970 til 2000 steg antallet af enlige mødre fra 3 til 10 millioner; i samme periode steg også antallet af enlige fædre, nemlig fra 393.000 til 2 millioner.“ — USA’s institut for befolkningsstatistik.

Mexico: Ifølge avisen La Jornada tegner teenagemødre sig for omkring 27 procent af alle graviditeter i landet.

Irland: Antallet af husstande med kun én forsørger steg fra 5,7 procent i 1981 til 7,9 i 1991. „Opløste ægteskaber er stadig en af hovedårsagerne til at mødre bliver eneforsørgere.“ — Single Mothers in an International Context, 1997.

England: „Antallet af eneforsørgerfamilier ligger for første gang på over 25 procent, hvilket afspejler en enorm vækst i antallet af ugifte mødre og en markant stigning i skilsmisseprocenten inden for de sidste 30 år.“ — The Times, London, den 2. marts 2000.

Frankrig: „Siden slutningen af 1970’erne er antallet af eneforsørgerfamilier steget med over 50 procent.“ — Single Mothers in an International Context, 1997.

Tyskland: „I løbet af de sidste 20 år er antallet af enlige forældre fordoblet. I næsten alle tilfælde . . . er moderen alene om at forsørge familien.“ — Single Mothers in an International Context, 1997.

Grækenland: „Siden 1980 er antallet af ugifte mødre her i landet steget med 29,8 procent. Oplysninger fra EU viser at børn født uden for ægteskabet i 1997 udgjorde 3,3 procent. I 1980 lå tallet på kun 1,1 procent.“ — Avisen Ta Nea, Athen, den 4. september 1998.

Japan: ’Alenemor-familier er vokset i antal siden 1970’erne. I 1997 blev 17 procent af alle familier forsørget af enlige mødre.’ — Single Mothers in an International Context, 1997; The World’s Women 2000: Trends and Statistics.

Australien: Cirka hvert fjerde barn bor sammen med kun den ene af deres biologiske forældre. Det skyldes som regel at forældrenes ægteskab eller parforhold er gået i opløsning. Det anslås at antallet af eneforsørgerfamilier vil stige mellem 30 og 66 procent over en 25-årig periode. — Australiens statistik.

Danmark: Tal fra Danmarks Statistik viser at cirka 87 procent af de forældre der er alene med deres børn, er enlige kvinder.