Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Visdom for livet i en kompleks verden

Visdom for livet i en kompleks verden

Visdom for livet i en kompleks verden

„Det menneske, [Gud] finder godt, giver han visdom og kundskab og glæde.“ — PRÆDIKEREN 2:26, DEN DANSKE AUTORISEREDE OVERSÆTTELSE AF 1992.

DET er ikke nemt at træffe kloge, etisk rigtige afgørelser i en verden hvor lægevidenskaben og teknologien bliver stadig mere kompleks. Lad os betragte et par områder hvor den seneste udvikling har givet anledning til debat. I dag kan kvinder afbryde et uønsket svangerskab med en „dagen derpå-pille“. Forskerne er brudt igennem gen-muren, og det har givet dem mulighed for at gensplejse planter og dyr. Laboratorier kappes hektisk om at skaffe humane embryoer for at få adgang til de dyrebare stamceller som mange håber vil revolutionere lægevidenskaben.

Sådanne forsøg på at manipulere med naturen virker forvirrende både moralsk og etisk og gør mange nervøse og bange. Denne reaktion minder os om Bibelens ord om „at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Ligesom alle børn har behov for vejledning fra deres forældre, har alle mennesker behov for hjælp fra deres himmelske Fader for at kunne ’styre deres skridt’ klogt. — Ordsprogene 1:33.

Den visdom man opnår ved at lytte til Gud

Vi lytter til Gud når vi læser hans ord og handler efter det. Det er sandt at Bibelen ikke specifikt behandler alle de komplekse lægevidenskabelige spørgsmål vi står over for i dag. Ikke desto mindre kan dens eviggyldige principper hjælpe os til at nå frem til fornuftige konklusioner. — 1 Peter 1:25.

Tag for eksempel debatten om embryonale stamceller. Som vi har set, må man for at få fat i disse celler ødelægge et levende embryo. Francis Collins, lederen af National Human Genome Research Institute i USA, udtaler: „Det er et klassisk eksempel på en konflikt mellem to meget vigtige principper. Det ene er princippet om livets hellighed; det andet er vores stærke forpligtelse til som mennesker at lindre andres lidelser og behandle frygtelige sygdomme . . . Mange føler, og sikkert med rette, at man med denne type forskning — som indebærer at man manipulerer med celler fra et humant embryo — krænker livets hellighed.“

Bibelen yder os hjælp i forbindelse med dette komplekse spørgsmål ved at afsløre Guds syn på et ufødt barns liv. Hvis en person i fortidens Israel var årsag til at en gravid kvinde kom til skade, og resultatet blev at enten hun eller det ufødte barn mistede livet, betragtede Gud den pågældende som en manddraber. Vedkommende måtte betale „sjæl for sjæl“. * (2 Mosebog 21:22, 23) Konklusionen må være at Skaberens syn på livets hellighed også gælder det ufødte barns liv. Guds interesse for os begynder altså allerede mens vi opholder os i moders liv. Salmisten skriver: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ — Salme 139:16.

Uanset de store tekniske fremskridt mennesket har gjort, hjælper Bibelen os til at have et ligevægtigt og realistisk syn på mennesker og deres formåen. Guds ord siger: „Sæt ikke jeres lid til fyrster, til noget menneske, som ikke har magt til at frelse. Han trækker vejret for sidste gang, han vender tilbage til støvet; i den selv samme time ophører alle hans tanker.“ (Salme 146:3, 4, The New English Bible.) Nogle mener måske at ovennævnte udtalelse er for pessimistisk. Men er den det hvis vi skal være ærlige? Er der ikke bare tale om kendsgerninger sagt uden omsvøb? Jo, det er der. Selv det dygtigste menneske kan ikke forhindre at han eller hun bliver ældre, syg og til sidst indhentet af døden — og da slet ikke forebygge at det går andre sådan.

Skaberen er imidlertid ikke underlagt de begrænsninger som kendetegner os mennesker. Desuden har han både den magt der skal til for at „frelse“, og ønsket om at gøre det. Jesus sagde: „For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) I den hensigt at give os et grundlag for vores ’tro’ helbredte Jesus alle de syge og invalide som kom til ham. Ja, han oprejste endog nogle fra de døde! — Lukas 7:21, 22.

Jesu gerninger gav os et forhåndsindtryk af Guds store helbredelsesprogram, som vil begynde når hans rige har overtaget det fulde herredømme over jorden. Det er dét rige folk beder om i bønnen fadervor. Ja, det er kun ved hjælp af Guds rige — Guds himmelske regering ved Jesus Kristus — at Guds vilje vil ske her på jorden. — Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10.

Giver disse bibelske løfter dig håb? I vor tid bliver vi konfronteret med mange vanskelige spørgsmål. Ønsker du at gøre dit bedste for at behage Gud ved at lære hans syn på disse spørgsmål at kende? Hvis det er tilfældet, opfordrer vi dig til at lytte til og give agt på Guds ord. Det indeholder sand visdom for livet — ja, for det evige liv. — Johannes 17:3; 2 Timoteus 3:16.

[Fodnote]

^ par. 8 Nogle mener at denne lov kun gjaldt vold mod moderen. Den hebraiske grundtekst viser imidlertid noget andet. To ansete bibelforskere, C.F. Keil og F. Delitzsch, siger at den hebraiske teksts ordlyd „efter alt at dømme udelukker at man lader ordene gælde en ulykke på kvinden alene“. — Se Vagttårnet for 1. november 1977, side 503.

[Illustrationer på side 10]

Bibelen giver tidssvarende vejledning og et sikkert håb om et fuldkomment helbred i fremtiden