Abrolhos — en fryd for øjet

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I BRASILIEN

I DET 16. århundrede plejede sømænd der sejlede i nærheden af koralrevene ud for den brasilianske delstat Bahias kyst, at advare andre sømænd med ordene: „Abra os olhos!“ (Hold øjnene åbne!) Det siges at denne meget anvendte advarsel blev til navnet på en gruppe af fem små øer i området — øhavet Abrolhos.

Abrolhos ligger i Sydatlanten kun 80 kilometer fra kystbyerne Caravelas og Alcobaça, men fordi dette øhav er omringet af koralrev, er det ret isoleret. Rev der ikke var kortlagt, og voldsomme atlanterhavsstorme ville have været nok til at afskrække de fleste sømænd fra at begive sig ind i området hvis ikke det havde været på grund af en god indtægtskilde — pukkelhvalen.

Jagt og fredning

I det 19. århundrede blev hvalerne omkring Abrolhos en af de største indtægtskilder for fiskerbyerne langs kysterne. Hvalfangerne plejede først at overvære en særlig gudstjeneste hvor en lokal præst velsignede deres både, hvorefter de roede eller sejlede ud til øhavet i små, åbne fartøjer. Hvordan bar de sig ad med at dræbe så store dyr? De benyttede sig af hvalernes moderinstinkter. Hvalfangerne harpunerede først en hvalunge og brugte den derpå som lokkemiddel for at få moderen til at nærme sig. De hvaler fangerne dræbte, blev slæbt tilbage til fastlandet, hvor deres kostbare olie blev udvundet på en af de seks fabrikker i Caravelas som forarbejdede hvalolie.

I midten af det 19. århundrede var det lokale hvaloliemarked pludselig inde i en nedgangsperiode som medførte en tilbagegang for hvalindustrien. I begyndelsen af det 20. århundrede havde årtiers jagt på pukkelhvalen gjort at den praktisk talt ikke længere brugte Abrolhos som yngleplads, og hvalfangsten i farvandene omkring øerne gik til sidst i stå. Sidste gang man harpunerede en hval her, var i 1929.

Et nyt kapitel i Abrolhos historie begyndte i 1983 da de fem øer og Abrolhos-revet — et område på 910 kvadratkilometer — blev gjort til nationalpark. I 50 år havde man ikke set meget til hvaler omkring Abrolhos, men i 1987 observerede forskere hvaler i det fredede område, og de besluttede at undersøge sagen nærmere. De blev meget overraskede over at opdage at pukkelhvaler atter ynglede ved Abrolhos.

Nyheden om at hvalerne var vendt tilbage og en stigende interesse for Abrolhos’ paradislignende skønhed begyndte at tiltrække et lille  antal turister. En solrig sommermorgen gik en familie om bord på en lille fiskerbåd i Caravelas og sejlede til Abrolhos, en rejse på seks timer. En i denne familie fortæller om sin tur til øerne.

En mur af store hatte

„Mens vores bådfører, Manoel, manøvrerede fartøjet forbi Reef of Walls, gik det op for mig hvorfor de portugisiske sømænd i gamle dage frygtede disse farvande. Flerfarvede koralsøjler — hvoraf nogle er 20 meter høje og 50 meter brede nær vandoverfladen — rejser sig fra havbunden. På grund af deres omvendte kegleform har lokalbefolkningen givet dem navnet „store hatte“. Under vandet er mange af disse søjler vokset sammen og danner vældige buer og gange, ja, endog 20 kilometer lange mure der stikker op af vandet som platforme. Det er disse mure der danner Reef of Walls.

Da vi var sejlet forbi revet, fik vi Abrolhos i sigte. På afstand ligner de fem øer kæmpestore dørstoppere som flyder rundt i havet. Nogle geologer mener at det er trykket fra opstigende lava der engang i tidernes morgen har presset disse store plader op fra havbunden. Derfor har alle øerne nogenlunde samme topografi — en stejl klippe som rager op af vandet på øernes sydøstlige side og skråner ned mod en smal strand på den sydvestlige side.

Vi kunne nu skimte fyrtårnet og en uregelmæssig række af toetages huse på den største ø, Santa Bárbara. De ansatte ved instituttet for miljø og vedvarende naturressourcer (Instituto Brasileiro do Meio Ambiente e dos Recursos Naturais Renováveis, forkortet IBAMA) og brasiliansk militærpersonel som bor på øen, er afhængige af en forsyningsbåd som kommer hver anden uge. Mon ikke også den lokale gedebestand — øens nødforsyning af fødevarer — ser frem til bådens ankomst? Pensionater, hoteller, barer og restauranter er forbudt. Turister som ønsker at overnatte, må sove i både som ligger fortøjet forskellige steder rundt om øerne.

Mens Manoel forsigtigt kastede anker og holdt et vågent øje med koralrevet, steg to opsynsmænd fra IBAMA om bord på vores båd og fortalte os om nogle af parkens reglementer. Turister må kun besøge de to øer Siriba og Redonda. De skal desuden følge de afmærkede stier og altid have følgeskab af en opsynsmand. Man må ikke fiske her eller tage noget  fra øerne som souvenir, ikke engang en lille sten fra stranden. Hvalobservation er også underlagt strenge restriktioner. Højst tre både må nærme sig hvalerne, og man skal holde en afstand på mindst 100 meter fra dem. Hvis en hval nærmer sig en båd, skal motoren slukkes og må først tændes igen når hvalen er dukket op til overfladen. Bådene skal forlade området hvis en hval viser det mindste tegn på anspændthed.

En fuglebestand der fanger blikket

Også fugle trives her. Tropikfuglen, den blåmaskede sule, den brune sule, den amerikanske fregatfugl og den sodfarvede terne har ynglekolonier på Abrolhos.

Mens vi på besøgets første dag klatrede over Siribas klippekyster, udpegede Jordan, som er forsker for IBAMA, nogle reder bygget af suler og rødnæbbede tropikfugle. Sulen bygger ofte sin rede på jorden, mens den rødnæbbede tropikfugl foretrækker klippespalter, der beskytter reden mod stærke vindstød, som meget let kunne vælte den.

Den mest imponerende fugl på Abrolhos er uden tvivl fregatfuglen, som er på størrelse med en høne. I yngletiden bliver hannens iøjnefaldende strubesæk stærkt rød og kan pustes op så den bliver lige så stor som en fodbold. Paradoksalt nok er fregatfuglen afhængig af havet, men bange for vand. Dens fjer er ikke vandskyende, så den kan ikke dykke efter fisk uden at blive gennemblødt.

Fregatfuglen har til gengæld en fortrinlig flyveevne. Med et imponerende vingefang på to meter udnytter fuglen varme luftstrømme og holder sig i luften næsten uden at bevæge vingerne, alt imens den holder øje med sin intetanende medfisker, sulen. Så snart sulen har fået en fangst, dykker fregatfuglen ned og overfalder den med sit lange næb, der har en krum spids. Nogle gange snapper fregatfuglen fisken ud af næbbet på sulen. Hvis den skrækslagne sule taber fisken, styrtdykker fregatfuglen og får fat i fisken før den rammer vandet. Hvad nu hvis sulen når at sluge fisken? Man har set tilfælde hvor fregatfugle har jaget suler og fået dem til at gylpe deres måltid op!

Livet i havet

På besøgets anden dag udforskede vi den undersøiske verden. Vandets temperatur i øhavet er aldrig under 24 grader, og der er en sigtbarhed på op til 15 meter under vandet. Man behøver ikke at have dyrt dykkerudstyr for at udforske de rolige, lavvandede områder nær øerne.  Det eneste man har brug for, er en snorkel, en dykkermaske og nogle svømmefødder. Når solens stråler trænger igennem den undersøiske verden, kan man se store fiskestimer, grønne, lilla og gule koraller foruden røde svampe og alger. Vi er badet i mangefarvet lys. Sammenlignet med andre tropiske rev har Abrolhos kun et lille antal koralarter, men mange af dem findes til gengæld kun her.

Vandet omkring øen er utrolig blåt og vrimler med over 160 fiskearter. Der er dyr i alle mulige former og størrelser: Karetskildpadder, engelfisk, kirurgfisk, hornfisk, papegøjefisk, muræner og store havaborrer. Fiskene er så tamme at de spiser af hånden, og når der ikke er mere mad, nipper de til ens fingre i håb om at få mere.

Hvalerne vender tilbage

Det var med blandede følelser at vi om eftermiddagen den tredje dag tog derfra for at rejse tilbage til Caravelas. Jeg var fascineret af Abrolhos, men samtidig en smule skuffet fordi vi ikke havde set én eneste hval. Men da vi havde sejlet en halv times tid, udbrød Manoel pludselig: ’Hval ohøj, hval ohøj!’ Cirka 200 meter fra os kom tre pukkelhvaler til syne — to voksne og en unge. Vi kunne tydeligt se den hvide underside af deres enorme luffer. En af hvalerne var åbenbart nysgerrig, for den kom nærmere og svømmede ved siden af os i nogle minutter. Jeg var målløs da den sprang op af havet. Den løftede sin uhyre store krop halvvejs op af vandet og lod sig derefter falde tungt ned på ryggen med et kæmpe plask som dannede en stor fordybning i havet! Øerne bag os forsvandt af syne, men vi kunne stadig se hvalernes halefinner og søjlerne af fortættet vanddamp der skød op over vandet når de åndede ud. Det glædede os at pukkelhvalen var vendt tilbage.“

En usikker fremtid

Selv om hvalfangere ikke længere udgør nogen fare for Abrolhos, er der andre forhold der truer området. Det er urealistisk at tro at disse øer kan slippe for miljøproblemer. En havforsker siger: ’Det er ikke nok at frede et øhav og forbyde adgang dertil hvis alt omkring det er ved at blive ødelagt.’

Mange forskere mener at den globale temperaturstigning er skyld i at Reef of Walls blegner, et tegn på at koralrevets bittesmå alger er ved at forsvinde. Skovfældninger og jorderosionen på fastlandet øger mængden af dynd som føres med floderne ud i havet, og før eller siden vil det uundgåeligt berøre koralrevene ved øerne. Og da antallet af besøgende stiger år for år, må naturfredningsfolk fortsat være årvågne for at forhindre at Abrolhos bliver offer for sin egen uspolerede skønhed.

Men indtil nu har ingen af disse dystre fremtidsudsigter kastet skygge over Abrolhos’ uberørte skønhed — de vældige, akrobatiske hvaler, det fascinerende fugleliv og de enestående koralrev. Selv nu, næsten 500 år efter opdagelsen af Abrolhos, er dette øhav stadig en fryd for øjet, og et besøg her vil være en uforglemmelig oplevelse!

[Kort på side 15]

BRASILIEN

ABROLHOS

[Kort på side 15]

ØHAVET ABROLHOS

Siriba

Redonda

Santa Bárbara

Guarita

Sueste

[Illustration på side 15]

Abrolhos-fyrtårnet, bygget i 1861

[Illustration på side 16]

Fregatfugl

[Illustration på side 16]

Hjernekoral

[Kildeangivelse]

Enrico Marcovaldi/Abrolhos Turismo

[Illustration på side 16]

Engelfisk

[Illustration på side 16, 17]

Blåmasket sule

[Illustration på side 16, 17]

Redonda

[Kildeangivelse]

Foto da ilha: Maristela Colucci

[Illustration på side 17]

Muræne

[Illustration på side 17]

Kirurgfisk

[Illustration på side 17]

Rødnæbbet tropikfugl

[Illustration på side 18]

Pukkelhval og unge