Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Verdensfred Artiklerne med temaet „Er verdensfred blot en drøm?“ (8. maj 2002) var fortræffeligt skrevet. Alle politikere burde læse dem. Jeres blade er gode til at formidle almenviden og gode leveregler.

J.S., Tjekkiet

Om en piges initiativ Jeg har hele tiden haft lyst til at skrive og fortælle hvor meget jeg værdsætter bladene, og da jeg havde læst artiklen „Hendes initiativ blev belønnet“ (8. maj 2002), besluttede jeg mig for at gøre alvor af det. For nylig oplevede jeg det samme som Stella. Jeg er bare så glad for at vide at der findes unge rundt om i verden der ligesom mig sætter Jehova først i deres liv. Sådan nogle oplevelser virker opmuntrende på både gamle og unge.

L.P., USA

Dyr Jeg er lige blevet færdig med at læse artiklen „Et møde med den gådefulde sneleopard“. (8. maj 2002) Jeg holder af hvert eneste dyr Jehova har skabt, og især dem med blød pels. Da jeg læste om hvor få sneleoparder der er tilbage, blev jeg vred. Hvor meget må det så ikke berøre Jehova?

D.R., USA

Hangul Jeg er 13 år og kunne godt lide artiklen „Lad os skrive hangul!“ (8. maj 2002) I al den tid jeg har kunnet læse, har jeg været meget interesseret i fremmedsprog. Jeg håber at I vil bringe flere artikler om det emne i fremtiden.

B.J., USA

Jeg er 11 år, og det der slog mig, var at man også kan bruge hangul til at skrive ord på et andet sprog. Stoffet var let at forstå. Tak fordi I bragte artiklen!

J.I., USA

Edderkopper Det gjorde indtryk på mig at læse artiklen „En edderkop i rollen som myre“. (22. april 2002) Jehova er virkelig en fantastisk Skaber! Jeg glæder mig til livet i den nye verden hvor jeg vil få mulighed for at lære meget mere om de ting han har skabt.

P.P., Sri Lanka

Fangeskibe I mere end 50 år har jeg været glad for at læse jeres blade. For nylig læste jeg artiklen „Da Australien var straffekoloni“. (22. april 2002) På side 13 stod der at det britiske fangeskib Amphitrite forliste i 1883. Det mener jeg er en fejl. Ifølge de oplysninger jeg har, forliste skibet i august 1833. Det ville placere denne hændelse inden for den periode som artiklen behandler, en periode som sluttede i 1868.

D.B., Skotland

„Vågn op!“ svarer: Vores kildemateriale til artiklen anfører ganske rigtigt at „Amphitrite“ gik ned i 1833. Vi beklager fejlen.

Unge spørger: Tak fordi I har udgivet artiklen „Unge spørger: Hvad nu hvis jeg møder nogen fra skolen?“ (22. februar 2002) Da jeg for mange år siden var teenagedreng, var jeg frygtelig genert og stammede meget. Det var derfor svært for mig at gå i forkyndelsen, især når jeg mødte nogle fra skolen. Jeg ved at artiklen vil være en utrolig stor hjælp for unge.

W.T., USA

Fornuftige råd Tak fordi I udgiver så meget oplysende materiale. Jeres artikler tager en lang række emner op, og de bevarer, i modsætning til andet læsestof, en fordomsfri og respektfuld indstilling til andres tro. Vågn op! er blevet en nær ven jeg ikke kan undvære, et sted hvor jeg kan finde fornuftige råd der kan hjælpe mig til at møde livets problemer med fortrøstning.

N.P., Brasilien