Fedme — en global epidemi?

„MAN har længe ment at fedme var en følge af den livsform man har i de velhavende industrilande, men problemet er ved at sprede sig til udviklingslandene,“ oplyser det britiske lægetidsskrift The Lancet. Ifølge artiklen advarer ernæringseksperter nu mod en „global epidemi“ af sygdomme der har forbindelse med fedme, som for eksempel sukkersyge, forhøjet blodtryk, kræft og hjerte-kar-sygdomme.

I Kina er antallet af overvægtige kvinder fordoblet og antallet af overvægtige mænd tredoblet inden for de sidste otte år. Det betyder at forekomsten af forhøjet blodtryk når samme højder som i USA. Over halvdelen af alle nye tilfælde af sukkersyge forekommer nu i Indien og Kina. I Egypten er der procentvis lige så mange der har sukkersyge som i USA, og halvdelen af alle landets kvinder er nu overvægtige. Mexico har i alle samfundslag og i alle dele af landet haft en kraftig stigning med hensyn til fedme; det har ført til at flere har fået sukkersyge. Selv i Afrika i de meget fattige lande syd for Sahara lider flere og flere af fedme og sukkersyge.

Det er muligt at fedmeproblemet i nogle lande skyldes fedtholdig fastfood, men en vigtigere årsag er at mange fødevareproducenter nu tilsætter mere sukker til maden „for at forbedre smagen“. Endnu en grund er at kosten i Asien og Afrika indeholder flere spiseolier og derfor også flere kalorier. Og med den avancerede teknologi der bruges på fabrikker og i landbruget, er der ikke længere det samme behov for at udføre hårdt fysisk arbejde ved fremstilling af varer. Folk ønsker at arbejde mindre og have mere fritid. Nu hvor fjernsyn og computere er blevet så udbredte, får folk mindre motion fordi de på arbejdspladsen sender e-mail i stedet for at overbringe beskeder personligt eller gå hen til kollegerne når de skal tale med dem.

Da fedme også er hurtigt stigende blandt skolebørn, specielt i områder hvor adspredelse og fysisk arbejde er blevet reduceret, er det yderst vigtigt at lærere er opmærksomme på forbindelsen mellem det børnene får at spise, og det de præsterer i skolen. Gail Harrison ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, University of California, siger at det ud over lokale initiativer for at forebygge fedme „er vigtigt med en fælles dagsorden for global forebyggelse af fedme, og en dertil knyttet politik, ekspertise og infrastruktur“ hvis man skal løse fedmeepidemien og dens følgesygdomme.