Hvorfor blusser de op igen?

FOR OMKRING 40 år siden troede man at man næsten havde udryddet insektoverførte sygdomme som malaria, gul feber og denguefeber i alle egne af verden. Men så skete der noget ingen havde forventet — insektoverførte sygdomme begyndte at blusse op igen.

Hvorfor? Blandt andet fordi nogle af insekterne og de mikroorganismer som de spreder, er blevet modstandsdygtige over for de insektgifte og medikamenter der bruges til at bekæmpe dem. Overforbruget af insekticider samt den forkerte brug af medikamenter har sat skub i den naturlige tilpasningsproces. „I alt for mange fattige hjem tager folk kun lige nok medicin til at lindre symptomerne, og så gemmer de resten indtil sygdommen bryder ud næste gang,“ står der i bogen Mosquito. Når folk ikke fuldfører deres kur, kan de stærke mikroorganismer overleve i deres krop og danne en ny, resistent generation.

En forandring i klimaet

En vigtig faktor i forbindelse med denne genopblussen af insektoverførte sygdomme er forandring — i naturen og i menneskets levevis. Et godt eksempel er den globale klimaændring. Nogle forskere regner med at den globale opvarmning vil få sygdomsbærende insekter til at brede sig, også til de nu mere kølige områder. Noget tyder på at dette allerede er ved at ske. Dr. Paul R. Epstein fra Center for Health and the Global Environment ved Harvard Medical School siger: „Der meldes om både insekter og insektoverførte sygdomme (deriblandt malaria og denguefeber) i større højder i Afrika, Asien og Latinamerika.“ I Costa Rica har denguefeber passeret bjergene — som indtil for nylig holdt sygdommen på Stillehavskysten — og findes nu i hele landet.

Men et varmere vejr kan bevirke mere end det. I nogle områder forvandler det floder til vandpytter, mens det andre steder udløser regnvejr og oversvømmelser som efterlader søer af stillestående vand. I begge tilfælde udgør det stillestående vand et perfekt udklækningssted for myg. Et varmere vejr forkorter også myggenes formeringstid så de formerer sig hurtigere, og det forlænger den periode hvor der er særlig mange myg. Når vejret er varmere, er myggene mere aktive. De varmere temperaturer påvirker endda myggens indre, hvilket intensiverer produktionen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. På den måde øges sandsynligheden for at et enkelt stik vil overføre smitte. Der er dog også andre grunde til bekymring.

 Et eksempel på sygdomsoverføring

Forandringer i menneskers levevis kan også være medvirkende til at de får insektoverførte sygdomme. For at forstå hvordan, må vi se nærmere på insekternes rolle. Ofte er et insekt kun et af mange led i sygdomsoverføringen. Et dyr eller en fugl kan tjene som vært ved at have insekter på sig eller ved at have mikroorganismer i blodet. Hvis værterne ikke bliver syge og dør, kan de blive en smittekilde.

Tænk for eksempel på Lyme-sygdom, der blev beskrevet i 1975 og opkaldt efter byen Lyme i Connecticut i USA, hvor den første gang blev konstateret. Den bakterie der forårsager Lyme-sygdom, kan være kommet til Nordamerika for hundrede år siden med rotter eller husdyrbesætninger på skibe fra Europa. Efter at en lillebitte skovflåt har suget blod fra et inficeret dyr, forbliver bakterierne i flåtens indre så længe den lever. Når flåten senere bider et andet dyr eller et menneske, kan den overføre bakterierne til offerets blod.

Lyme-sygdom er specielt udbredt i det nordøstlige USA, hvor den har eksisteret længe. Her er den væsentligste smittekilde til Lyme-sygdom hjortemusen. Denne mus er også værtsdyr for flåterne, især mens de er under udvikling. Voksne flåters foretrukne tilholdssted er på hjorte, hvor de finder føde og formerer sig. Når den voksne hunflåt har fyldt sig med blod, lader den sig falde ned på jorden for at lægge sine æg. Larverne kommer hurtigt frem, og cyklussen begynder forfra.

Ændrede forhold

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer har sameksisteret med dyr og insekter i mange år uden at gøre mennesker syge. Men forandrede omstændigheder kan føre til at en endemisk sygdom bliver til en epidemi. Hvilken forandring skete der i forbindelse med Lyme-sygdom?

Før i tiden var rovdyr med til at begrænse kontakten mellem flåter og mennesker ved at holde hjortebestanden nede. Da de første europæiske nybyggere ryddede skovene for at dyrke jorden, svandt hjortebestanden endnu mere ind, og med hjorten forsvandt dens naturlige fjender. Men i midten af 1800-tallet blev mange landbrug forladt efterhånden som farmerne flyttede mod vest, og skovene begyndte igen at brede sig. Hjortene kom tilbage, men det gjorde deres naturlige fjender ikke. Derfor voksede hjortebestanden eksplosivt, og det gjorde antallet af flåter også.

 Nogen tid senere kom den bakterie frem som forårsager Lyme-sygdom, og tog bolig i værtsdyr i flere årtier før den blev en trussel for mennesket. Da byerne udvidede sig og kom tæt på skovene, begyndte børn og voksne i langt større antal at trænge ind i flåtens område. Flåterne satte sig nu også fast på mennesker, som fik Lyme-sygdom.

Sygdom i en ustabil verden

Den foregående beskrivelse gengiver kun en af de mange måder hvorpå sygdomme kan udvikle sig og blive spredt, og er kun et enkelt eksempel på hvordan mennesket har indflydelse på deres fremkomst. „Næsten alle de nye, mere hårdføre sygdomsvarianter er blusset op igen fordi mennesker har blandet sig i naturens orden,“ siger miljøskribenten Eugene Linden i sin bog The Future in Plain Sight. Andre eksempler på menneskers indblanding i naturen: Folk rejser stadig mere og hurtigere og kan sprede sygdomsfremkaldende mikroorganismer og deres værter over hele kloden. Ødelæggelsen af både store og små dyrs levesteder truer biodiversiteten. „Luft og vand forurenes sådan at immunforsvaret svækkes hos både mennesker og dyr,“ bemærker Linden. Han citerer dr. Epstein: „Dybest set har mennesket ved at pille ved økologien svækket klodens immunsystem og derved fremmet nogle forhold der er gunstige for mikroorganismer.“

 Politisk ustabilitet fører til krige der beskadiger økosystemer og ødelægger de infrastrukturer som muliggør sundhedspleje og uddeling af fødevarer. I tråd hermed påpeger American Museum of Natural History på sin webside Biobulletin: „Flygtninge, som er fejlernærede og svage, bliver ofte tvunget ind i flygtningelejre, hvor de er udsat for en række infektioner fordi lejrene er overfyldte og byder på dårlige sanitære forhold.“

Økonomisk ustabilitet fører til folkevandringer — både nationale og internationale — primært til tætbefolkede byområder. „Sygdomsfremkaldende mikroorganismer trives på tætbefolkede steder,“ forklarer Biobulletin. Efterhånden som byernes befolkningstal eksploderer, „sker det ofte at væsentlige offentlige sundhedsforanstaltninger, som fødevareprogrammer, grundlæggende oplysning og vaccinationskampagner, ikke kan følge med“. Overbefolkningen betyder også en ekstra belastning af vandforsyningen, kloaksystemerne og renovationen, hvilket gør det vanskeligt at opretholde gode sanitære forhold og bevare den personlige hygiejne. Samtidig skabes gunstige forhold for insekter og andre smittebærere. Situationen er dog ikke håbløs, som vi skal se i den efterfølgende artikel.

[Tekstcitat på side 11]

„Næsten alle de nye, mere hårdføre sygdomsvarianter er blusset op igen fordi mennesker har blandet sig i naturens orden“

[Ramme/illustration på side 7]

Vest Nil-virus har bredt sig til USA

Vest Nil-virus, der primært overføres til mennesker gennem myg, blev opdaget i 1937 i Uganda og senere observeret i Mellemøsten, Asien, Oceanien og Europa. Virusset blev først påvist på den vestlige halvkugle i 1999. Siden hen er der til gengæld blevet indberettet over 3000 sygdomstilfælde i USA, og mere end 200 mennesker er døde af sygdommen.

De fleste smitteramte er ikke selv klar over det, selv om nogle får influenzalignende symptomer. En lille procentdel får alvorlige sygdomme som hjernebetændelse og meningitis. Der findes endnu ingen vaccine eller specifik behandling mod Vest Nil-virus. Fra USA’s center for sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse gør man opmærksom på at virusset også kan overføres ved organtransplantation eller blodtransfusion hvis donoren er smittet. „Det er endnu ikke muligt at screene blod for Vest Nil-virus,“ oplyste Reuters Bureau i 2002.

[Kildeangivelse]

CDC/James D. Gathany

 [Ramme/illustration på side 8, 9]

Hvordan kan man beskytte sig? Nogle gode råd

Vågn op! har talt med folk fra egne rundt om i verden hvor der findes insektoverførte sygdomme, og har fået forslag til hvordan man holder sig rask. Det kan være at du kan bruge følgende råd dér hvor du bor.

Renlighed — den vigtigste faktor

■ Hold dit hjem rent

„Dæk beholdere med madvarer til. Hold færdiglavet mad tildækket indtil den serveres. Tør op med det samme hvis du har spildt mad. Lad ikke opvask stå natten over, og lad ikke madaffald stå udenfor indtil næste morgen. Dæk affaldet til, eller grav det ned, for om natten kommer der insekter og gnavere frem som leder efter føde. Det er også lettere at holde et hjem rent og fri for insekter hvis jordgulvet dækkes med et tyndt lag cement.“ — Afrika.

„Opbevar frugt og alt hvad der tiltrækker insekter, langt fra huset. Lad ikke dyr som geder, svin og høns komme ind i huset. Dæk udendørs toiletter til. Grav hurtigt dyreekskrementer ned, eller dæk dem til med kalk for at holde fluer væk. Selv om naboerne ikke tager disse forholdsregler, kan du på denne måde holde insekternes antal nede og desuden være et godt eksempel.“ — Sydamerika.

[Illustration]

At lade mad eller affald stå utildækket er som at invitere insekter til at spise hos sig

■ Personlig hygiejne

„Sæbe er ikke dyrt, så vask dine hænder og dit tøj ofte, især efter at du har rørt ved mennesker eller dyr. Undgå at røre ved døde dyr. Undgå at røre ved munden, næsen eller øjnene med hænderne. Vask dit tøj jævnligt selv om det stadig virker rent. Da visse dufte tiltrækker insekter, er det en god idé at undgå sæber og andre toiletartikler der indeholder parfume. — Afrika.

Forebyggende foranstaltninger

■ Reducer myggenes udklækningssteder

Dæk vandtanke og vaskebaljer til. Sørg for at der ikke er åbne beholdere hvor der kan samle sig vand. Fjern overskydende vand fra potteplanter. Myg kan formere sig i enhver pyt der står længere end fire dage. — Sydøstasien.

■ Hold insekterne på afstand

Hold dig fra insekternes tilholdssteder, og undgå at være ude når de er mest aktive. Solen går tidligt ned i troperne, så flere daglige gøremål foregår i mørket, hvor insekterne er mere tilbøjelige til at bide eller stikke. Man løber en øget risiko ved at sidde eller sove udenfor i perioder hvor insektoverførte sygdomme florerer. — Afrika.

[Illustration]

At sove udenfor i et land med mange myg er som at invitere myggene til at spise af sig

  Gå med tøj der dækker så meget af din hud som muligt, især når du går i skoven. Sprøjt insektmiddel på tøj og hud idet du altid følger anvisningerne på etiketten. Undersøg dig selv og dine børn for flåter når du har været ude i det fri. Sørg for at dine kæledyr er raske og insektfri. — Nordamerika.

Begræns kontakten med husdyr, for insekter kan overføre smitte fra dyr til mennesker. — Centralasien.

Sørg for at alle i familien sover under myggenet — helst nogle der er imprægneret med insektgift. Brug vinduesnet, og hold dem i god stand. Sørg for at tætne åbninger under tagskæg som insekterne ellers kan komme ind ad. Sådanne forholdsregler er forbundet med omkostninger, men omkostningerne er større hvis ens barn skal på sygehuset, eller hvis man som forsørger bliver for syg til at arbejde. — Afrika.

[Illustration]

Myggenet imprægneret med insektgift er billigere end medicin og hospitalsregninger

Fjern insekternes typiske skjulesteder i dit hjem. Puds vægge og loft, og fyld revner og huller. Dæk undersiden af stråtækte lofter med noget stof der holder insekterne ude. Fjern også papir- eller stofbunker og reducer antallet af billeder på væggene. — Sydamerika.

Nogle har ikke noget imod at have insekter og gnavere i deres hjem, men disse dyr hører bestemt ikke hjemme i en bolig. Ud med dem! Brug insektmidler og -gifte, men kun så meget som brugsanvisningen siger. Brug fluepapir og fluesmækker. Vær opfindsom: Der var for eksempel en kvinde som lavede en aflang stofpose, fyldte den med sand og lagde den foran sprækken under døren så der ikke kunne komme insekter ind. — Afrika.

[Illustration]

Insekter hører ikke hjemme i en bolig. Ud med dem!

■ Forebyggende medicin

Bevar et stærkt immunforsvar ved at få den rette ernæring, hvile og motion. Sørg for at mindske stress. — Afrika.

Hvis du skal ud at rejse: Skaf dig på forhånd de seneste oplysninger om eventuelle risici. Du kan få informationer fra sundhedsmyndigheder og officielle internetsider. Inden du rejser, bør du sørge for at få en forebyggende behandling mod de sygdomme du kan komme ud for.

Hvis du får det dårligt

■ Søg hurtigt lægehjælp

De fleste sygdomme er lettere at behandle hvis de diagnosticeres tidligt.

■ Bidrag til at få en nøjagtig diagnose

Opsøg læger der kender til insektoverførte sygdomme og til tropesygdomme, hvis det er aktuelt. Oplys lægen om alle dine symptomer og om dit rejsemål, også tidligere rejsemål. Brug kun antibiotika hvis det er nødvendigt, og fuldfør behandlingen.

[Illustration]

Insektoverførte sygdomme kan ligne andre sygdomme. Giv lægen fyldestgørende oplysninger

[Kildeangivelse]

Globus: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Ramme/illustration på side 10]

Kan hiv overføres af insekter?

Efter mere end ti års forskning har hverken lægevidenskaben eller insektforskningen fundet beviser for at myg eller andre insekter overfører hiv, det virus som forårsager aids.

Hos myg er munddelene ikke som en kanyle med en enkelt åbning hvorigennem der kunne løbe blod tilbage. Nej, samtidig med at myggen suger blod ind ad én passage, sender den spyt ud gennem en anden. Derefter nedbryder myggens fordøjelsessystem blodet og ødelægger virusset, forklarer Thomas Damasso, der er hiv-ekspert ved District Health Management Team i Mongu, Zambia. Der er intet hiv-virus i insektets afføring. Og hiv trænger ikke ind i myggens spytkirtler, sådan som malariaparasitter gør.

For at blive smittet med hiv skal man udsættes for en betydelig mængde smitstof. Hvis en myg afbrydes i et ’måltid’ og flyver direkte hen til et andet offer, vil den mængde blod der eventuelt skulle være tilbage på dens munddele, være for lille til at have betydning. Ifølge eksperter ville det ikke engang forårsage hiv-smitte hvis man kom til at tvære en myg fyldt med hiv-positivt blod ud i et åbent sår.

[Kildeangivelse]

CDC/James D. Gathany

[Illustrationer på side 7]

Hjortenes flåter (ses forstørret til højre) smitter mennesker med Lyme-sygdom

Fra venstre mod højre: Voksen hun, voksen han, nymfe, alle i naturlig størrelse

[Kildeangivelse]

Alle flåter: CDC

[Illustrationer på side 10, 11]

Oversvømmelser, dårlige sanitære forhold og folkevandringer bidrager til spredningen af insektoverførte sygdomme

[Kildeangivelse]

FOTO UNACIONES (fra den amerikanske hær)