Vi betragter verden

Ulve på fisketur

Man har i årevis troet at ulven kun åd landdyr, som for eksempel hjorte. Men ifølge den canadiske avis Vancouver Sun har man midt på British Columbias kyst iagttaget ulve som holder til i regnskoven, i færd med at æde forskellige slags muslinger, rankefødder og endda laks — „helt op til 20 stykker på en time“. I smug holder de øje med en fisk, og „pludselig, i et nu, går de til angreb ved at hoppe i på alle fire“. I fire ud af ti forsøg er der fangst. Det undrer forskerne at ulven har for vane kun at æde laksens hoved. En forsker ved navn Chris Darimont mener at hovedet muligvis indeholder næringsstoffer som ulven har behov for, eller at der kan være skadelige parasitter i laksens krop. „Ulvene overrasker os hele tiden. Jeg gad vide hvor mange hemmeligheder regnskoven endnu gemmer på,“ siger Chris Darimont.

 Hvordan man gør sit barn til en tyran

„Børn regerer med hele familien,“ siger det polske ugetidsskrift Wprost. „Det er hovedsagelig børnene der får dyrt tøj, kosmetik og det sidste nye. En familie med lav eller mellemstor indkomst bruger 80 procent af husholdningsbudgettet på teenagere.“ I en kommentar til de undersøgelser som Małgorzata Rymkiewicz ved Warszawas forældreuniversitet har foretaget, fremhæver artiklen symptomerne på en tyrannisk opførsel hos børn. I stedet for at være taknemmelige over for deres forældre, vil børnene for eksempel „kræve mere og mere, være utilfredse med det de får, og undlade at tage hensyn til andre“. Małgorzata Rymkiewicz siger: „Man begår en kæmpestor fejl i børneopdragelsen når man lader selv små børn gøre alt de har lyst til.“ Den polske psykologiforening er enig heri og siger: „Om en teenager vil acceptere de grænser man sætter for ham, afhænger af om der blev sat grænser for ham da han var mellem et og fire år. . . . Vi gør ganske enkelt teenagerne til tyranner hvis vi giver efter hver gang de protesterer eller bliver aggressive.“

Ægteskabsbrud A/S

I Japan findes der bureauer der for et vist beløb hjælper mænd og kvinder som er ulykkeligt gift, med at få opløst deres ægteskab, oplyser en artikel i Tokyoavisen IHT Asahi Shimbun. Hvis en mand ønsker at slippe af med sin kone, men intet grundlag har for at skille sig fra hende, kan han kontakte et bureau som har specialiseret sig i at splitte par ad. Mod betaling sender de en flot mand der „tilfældigvis“ møder klientens kone og indleder en affære med hende. Inden længe er konen villig til at lade sig skille. Når manden som er blevet hyret til at være elsker, har gjort sit arbejde, forlader han skuepladsen. Hvis en hustru ønsker at skille sig af med sin mand, sender bureauet en attraktiv, ung kvinde der skal forføre ham. En 24-årig kvinde siger at de mænd hun forsøger at komme i kontakt med, „næsten aldrig siger nej. Det lykkes i 85 til 90 procent [af tilfældene].“ I et af bureauerne fyrer direktøren de ansatte hvis de ikke har haft held med sig tre ud af fem gange, skriver avisen. „Det skal lykkes for dem,“ siger han. „Det er jo en forretning vi driver.“

Hvorfor børn vælger gaden

„Vold i hjemmet er den vigtigste grund til at børn og unge løber hjemmefra og lever på gaden,“ meddeler den brasilianske avis O Estado de S. Paulo. For nylig har 1000 gadebørn der har fundet husly hos Rio de Janeiro’s børne- og ungdomsfond, deltaget i en undersøgelse som viste at 39 procent af børnene var blevet mishandlet eller havde oplevet konflikter i hjemmet. „Disse børn mangler selvrespekt, og de har en falsk forestilling om at livet på gaden kan give dem det,“ siger sociologen Leni Schmitz. Undersøgelsen viste at 34 procent af børnene havde valgt at leve på gaden så de kunne tage småjobs eller tigge, 10 procent havde valgt det fordi de var indblandet i stofmisbrug, og 14 procent sagde at det ganske enkelt var fordi de havde lyst. Ifølge forskerne dækker den sidstnævnte årsag ofte over andre grunde, som for eksempel at de er blevet seksuelt misbrugt i hjemmet. Cirka 71 procent lever sammen med andre gadebørn, og de danner „deres egen rangorden i en slags familie hvor de betragter andre gadebørn som deres brødre, onkler, fædre eller mødre,“ siger Leni Schmitz.

Missionærer fravælger Kristus til fordel for filantropi

„Alt for mange missionærer forsømmer Jesus.“ Sådan lød et citat der for nylig blev bragt i den italienske avis La Stampa. Efter forlydende prioriterer disse missionærer det at deltage i sociale hjælpeprogrammer for at afhjælpe fattigdom og lidelse højere end det at forkynde om Kristus. Kardinal Crescenzio Sepe, præfekt for Kongregationen for Folkeslagenes Evangelisering, har ifølge et af vatikanstatens websteder udtalt følgende om katolske missionærer: „I de sidste årtier har det været en stor fristelse at tilsidesætte Kristi udtrykkelige bekendtgørelse og det åndelige aspekt i missionen ad gentes [til alle folkeslag]. Nogle missionærer har indskrænket deres virke til en slags filantropisk arbejde uden åndeligt indhold, et arbejde med et socialt sigte der skønt det gør nytte, ikke afspejler apostlenes indstilling som så tydeligt fremgår af Apostlenes Gerninger.“

Flere risici ved rygning

„Kvinder der ryger mindst tre cigaretter om dagen, kan udsætte sig for en dobbelt så stor risiko for at dø tidligt eller blive ramt af en hjertesygdom,“ skriver Londonavisen The Daily Telegraph. En undersøgelse af 12.000 danske mænds og kvinders rygevaner i en periode på 20 år har for første gang påvist at rygning er farligt selv om man blot ryger nogle få cigaretter om dagen. Selv de rygere der ikke inhalerede, udsatte sig for en øget helbredsrisiko. Amanda Sandford, talskvinde for antirygeforeningen Action on Smoking and Health, siger at rygere i betragtning af de kendsgerninger denne undersøgelse afslører, „bør stræbe efter at holde helt op med at ryge“. Londonavisen The Times har skrevet om en anden undersøgelse der er blevet foretaget af læger ved det lægevidenskabelige fakultet på Athens universitet. Undersøgelsen viste at det at være udsat for tobaksrøg i blot 30 minutter om dagen, (hvilket svarer til at ryge en cigaret) kan øge risikoen for hjertesygdomme med 47 procent for ikkerygende mænd og 56 procent for ikkerygende kvinder.

Særlige strande forbeholdt truede sæler

Middelhavs-munkesælen har siden 1996 været blandt verdens 10 mest truede dyrearter, oplyser International Forening til Bevarelse af Natur og Naturressourser (IUCN). Der findes stadig mellem 400 og 600 sæler som lever i den fri natur. Deres antal dalede da de blev mål for jægere, og somme tider utilsigtet blev slået ihjel af fiskere. Senere blev deres levesteder ødelagt som følge af turisme og byggeri, fortæller den spanske avis El País. Sælerne søgte derfor tilflugt i huler. Men i stormvejr bliver hulerne forvandlet til dødsfælder for sælungerne på grund af de voldsomme bølger. Myndighederne i Spanien og i Mauretanien samarbejder nu om at oprette et beskyttet strandområde i nærheden af hulerne og klipperne ved Vestsaharas atlanterhavskyst ved Cabo Blanco. Området er hjemsted for 150 munkesæler, den største kendte gruppe. Man vil tydeligvis sørge for at mennesker forstyrrer dyrene så lidt som muligt.

Penge af plastic

I oktober 2002 sluttede Mexico sig til de lande der bruger penge af plastic. Papirsedlerne bliver lidt efter lidt udskiftet med plasticpenge. Ifølge avisen El Universal bliver der allerede anvendt plasticpenge i Australien, Brasilien, New Zealand og Rumænien. Idéen med at bruge pengesedler kan vi takke kineserne for, men det var australierne der udviklede de polymerer som de nye sedler er fremstillet af, skriver avisen. Der er flere fordele ved plasticsedler, ud over at de er mere hygiejniske. „De holder fire gange så lang tid som papirsedler, de bliver ikke så slidte ved almindelig brug, . . . de er vanskeligere at forfalske, og de kan genbruges når de har tjent deres formål.“