Fra vore læsere

Er det sikkert at flyve? Jeg er ti år og bor i Californien, USA. Jeg er glad for det Vågn op! der behandlede emnet „Er det stadig sikkert at flyve?“ (8. december 2002) Fra min skole er der 47 som skal på en tur fra San Diego til Sacramento, og jeg var bange for at deres fly måske kunne falde ned eller blive kapret. Artiklerne beroligede mig, og oplysningerne om den øgede sikkerhed fik mig til at føle mig mere tryg. Jeg vil prøve at give dette nummer til alle dem i min klasse som er bange for eller føler sig usikre ved at flyve.

V.M., USA

Selvmordspilot Jeg blev meget rørt da jeg læste beretningen om Toshiaki Niwa i artiklen „Fra selvmordspilot til fredsstifter“. (8. december 2002) Jeg er født i Filippinerne nogle år efter den anden verdenskrig, og meget af det min familie fortalte fra krigen, havde at gøre med soldaternes brutalitet. Som barn undrede det mig at de kunne gøre den slags. Broder Niwas beretning har givet mig større indblik i situationen. Tak fordi I udgiver den slags artikler. At nogle kan ændre deres liv på den måde, er endnu et vidnesbyrd om Jehovas storslåede kraft.

A.C., USA

Stamceller Jeg har i 20 år læst Vågn op!, og takket være artiklerne i dette blad har jeg fået almenviden om mange emner. Da man begyndte at tale om kloning og stamceller, kunne jeg ikke forstå hvordan visse vævstyper kunne reproduceres uden for menneskelegemet. På grund af artikelserien „Stamceller — Er videnskaben gået for vidt?“ (22. november 2002) forstår jeg nu hvordan det er muligt, og hvorfor emnet er så kontroversielt.

F.M., Italien

Disse artikler gjorde mig foruroliget over de metoder man bruger for at helbrede alvorlige sygdomme. Jeg vil gerne takke jer for jeres arbejde med at skrive disse artikler og viderebringe kendsgerningerne om emnet. Nu ser jeg endnu mere frem til den tid da Gud vil helbrede alle vore sygdomme.

T.F., Filippinerne

Kærlighed vist i praksis Jeg var virkelig imponeret over artiklen „Kærlighed vist i praksis — Et langvarigt nødhjælpsarbejde.“ (22. november 2002) Det de frivillige i Houston udrettede gennem mange måneder, er et stærkt bevis på at der råder sand kærlighed blandt Guds folk, og at Skaberen rigt velsigner de anstrengelser hans tjenere gør sig.

C.T., Tyskland

Da jeg læste denne artikel, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Da Elben gik over sine bredder, måtte 44 fra vores menighed evakueres. En familie fra menigheden tog sig kærligt af min mand og mig, og en anden familie tog sig af vores to voksne sønner. Menigheden er blevet knyttet meget tættere sammen efter katastrofen. Som familie værdsætter vi i høj grad det hjælpearbejde der bliver udført ved katastrofer som den i Houston.

S.R.,Tyskland

Ild Jeg læste med interesse artiklen „Ilden — ven eller fjende?“ (22. september 2002) Jeg er dog ikke enig i det der siges i billedteksten på side 25: „Kronhjorte undslipper en skovbrand der fejer gennem en floddal i Montana, USA.“ Jeg har selv en forstørrelse af det samme billede, og kronhjortene ser ikke ud til at prøve at undslippe. Brandfolk har ofte set hjorte ved kanten af brande der er ved at blive nedkæmpet, og disse dyr gik og slikkede mineraler op og rullede sig i asken. Selv ved større brande véd de hvad de skal gøre. De lader ikke til at blive opskræmte.

B.D., USA

„Vågn op!“ svarer: Vi vil gerne sige tak for denne iagttagelse. Der er selvfølgelig ingen der kan vide hvad dyr føler i sådanne situationer, hvis de overhovedet føler noget.