Mobning — et globalt problem

„Hvis du kommer i skole i morgen, slår vi dig ihjel.“ — Kristen, en canadisk skolepige, modtog denne telefontrussel fra en anonym pige. *

„Jeg er ellers ikke den følelsesbetonede type, men det kom så vidt at jeg ikke mere ville gå i skole. Jeg havde ondt i maven og skulle kaste op hver morgen efter at jeg havde spist.“ — Hiromi, en teenageelev i Japan, om hvordan det føltes at blive mobbet.

HAR du nogen sinde haft at gøre med en der mobber? Det har de fleste af os på et eller andet tidspunkt. Det kan have været i skolen eller på arbejdspladsen, eller det har måske ligefrem været i hjemmet — hvor den slags finder sted uhyggelig tit nu om stunder. I en britisk internetartikel skønnes det for eksempel at 53 procent af alle voksne bliver udsat for verbal mobning af deres ægtefælle eller samlever. Mobbere og mobningsofre forekommer blandt begge køn, i alle sociale lag og i alle dele af verden. *

Hvad er mobning helt konkret? Det er ikke helt det samme som chikane, voldstrusler eller overfald. I mobning plejer der at indgå mange små episoder der finder sted over en periode. Der er ikke tale om blot en enkelt eller nogle få hændelser. Psykologen Dan Olweus, der er foregangsmand inden for studiet af mobning, peger på nogle gennemgående elementer i denne adfærd, som for eksempel en bevidst aggressivitet og en markant ulighed i styrkeforholdet.

Der findes måske ikke en enkelt definition der dækker alle mobningens aspekter, men mobning er blevet kaldt „et stærkt ønske om forsætligt at krænke en anden og lægge pres på ham/hende“. Presset skabes ikke kun ved det der rent faktisk sker, men også ved angsten for hvad der kunne ske. Mobberens fremgangsmåde kan omfatte groft drilleri, konstant kritik, fornærmelser, sladder og urimelige krav. — Se rammen på side 4.

Kristen, den unge pige der er nævnt i indledningen, er blevet mobbet gennem det meste af sin skoletid. Da hun gik i de små klasser, kom mobberne tyggegummi i hendes hår, drillede hende med hendes udseende og truede hende med tæsk. I de højere klasser blev det endnu værre; dér modtog hun ligefrem dødstrusler over telefonen. „Skolen bør være et sted hvor man får undervisning — ikke dødstrusler og brutal behandling,“ siger Kristen, som i dag er 18.

En kvindelig psykiater siger: „Nogle har det godt med at nedgøre andre. Det er et kedeligt, men almindeligt træk ved samspillet mellem mennesker.“ Når en sådan adfærd eskalerer, kan den resultere i en voldelig hævnakt, ja, en tragedie. For eksempel blev en ansat der havde et talehandicap, drillet og mobbet så meget at han til sidst dræbte fire af sine kolleger og derefter skød sig selv.

 Mobning findes i hele verden

Mobning blandt skolebørn forekommer i hele verden. En undersøgelse der blev offentliggjort i Pediatrics in Review, afslører at 14 procent af børnene i Norge enten mobber eller bliver mobbet. I Japan siger 15 procent af grundskoleeleverne at de bliver mobbet, mens problemet i Australien og Spanien er almindeligt blandt 17 procent af skoleeleverne. I Storbritannien har en ekspert beregnet at 1,3 millioner af landets børn er involveret i mobning.

Professor Amos Rolider fra Emek Yizre’el-universitetet har foretaget et rundspørge blandt 2972 elever på 21 skoler. Ifølge avisen The Jerusalem Post nåede professoren frem til at „65% var blevet slået, sparket, skubbet eller chikaneret af andre elever“.

En ny og underfundig form for mobning er elektronisk mobning — det at man sender truende budskaber via mobiltelefoner og computere. Unge opretter også hadske hjemmesider hvor de blandt andet afslører meget personlige oplysninger om andre. Ifølge psykologen Wendy Craig fra Queen’s University i Canada volder denne form for mobning „usædvanlig stor skade på de børn der må stå for skud“.

På arbejdspladsen

Af klager over vold på arbejdspladsen fremgår det at mobning er det hurtigst voksende problem. Faktisk er mobning i nogle lande mere almindeligt end racediskrimination eller sexchikane. Hvert år udsættes omkring 20 procent af USA’s arbejdsstyrke for mobning.

En britisk rapport der i 2000 blev udgivet af University of Manchester Institute of Science and Technology, oplyste at 47 procent af 5300 ansatte, fordelt på 70 fagforeninger, sagde at de havde været vidne til mobningsepisoder i løbet af de sidste fem år. En EU-undersøgelse fra 1996 der var baseret på 15.800 interviews i de 15 medlemslande, viste at 8 procent — omtrent 12 millioner lønmodtagere — havde været udsat for trusler eller mobning.

Hvad enten det foregår i skolegården eller på arbejdspladsen, har al mobning tilsyneladende ét tilfælles: brug af magt til at krænke eller ydmyge en anden. Men hvorfor er der nogle der mobber andre? Hvad er virkningerne? Og hvad kan man gøre ved det?

[Fodnoter]

[Ramme på side 4]

Former for mobning

■ Fysisk mobning: Det er den mest åbenlyse form for mobning. Mobberen får afløb for sin vrede ved at slå, skubbe eller sparke offeret eller ødelægge vedkommendes ejendele.

■ Verbal mobning: Mobberen sårer og ydmyger offeret ved at gøre brug af øgenavne, ukvemsord og vedvarende groft drilleri.

■ Psykisk mobning: Mobberen spreder grimme rygter om offeret. Denne taktik bruges overvejende af kvindelige mobbere.

■ Mobning affødt af mobning: Somme tider bliver mobningsofre selv til mobbere. At nogle selv er blevet mobbet engang, undskylder selvfølgelig ikke at de mobber andre, men det hjælper til at forklare deres adfærd.

[Kildeangivelse]

Kilde: Take Action Against Bullying af Gesele Lajoie, Alyson McLellan og Cindi Seddon