Hvad landmændene er oppe imod

RICHARD pløjer de samme marker som hans oldefar pløjede for cirka hundrede år siden. Men i 2001 var denne canadiske landmand den første i familien gennem fire generationer der ikke fik nogen høst. Afgrøderne var blevet ødelagt af tørke. Flere års lave priser på afgrøder samt stigende omkostninger har gjort Richards trængsler endnu større. Bedrøvet siger han: „Situationen bliver bare værre og værre, og jeg kan ikke se nogen udvej.“

I USA’s majsbælte drev Larry engang en farm som havde været i familiens eje i 115 år. „Jeg følte mig forpligtet til at videreføre farmen og gøre den rentabel . . . , men det kunne jeg ikke,“ fortæller han. Larry og hans kone mistede deres farm.

Larry og Richard er ikke de eneste der står i denne situation. I England lagde udbruddet af mund- og klovsyge blandt husdyr et enormt økonomisk og følelsesmæssigt pres på mange landmænd. Et pressebureau oplyste: „Hverdagen på de britiske gårde — selv på dem der ikke er ramt af sygdommen — er præget af bekymring, ensomhed og et desperat forsøg på at holde kreditorerne fra døren.“ I visse udviklingslande har krig, tørke, en hurtig befolkningstilvækst og en række andre faktorer forpurret mange landmænds bestræbelser. Nogle steder er man nødt til at importere fødevarer — som mange familier ikke har råd til at købe.

 Landmændenes problemer har altså vidtrækkende konsekvenser. Alligevel er det de færreste byboere som skænker udfordringerne ved landbruget en tanke. For næsten 50 år siden sagde den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower meget rammende: „At drive landbrug ser legende let ud når ens plov er en blyant og man befinder sig tusinder af miles fra kornmarken.“ Mange landmænd i dag synes ligeledes at en stor del af befolkningen er helt uvidende om jordbrug og den vigtige rolle landmændene spiller. „Folk er ret uinteresserede i hvor deres mad kommer fra,“ klager en canadisk landmand. „Men inden fødevarerne bliver pakket ind i plastic og anbragt på butikshylderne, har mange mennesker været involveret i produktionen af dem.“

Da vi alle er afhængige af landbrugsindustrien, kan vi ikke bare ignorere landmændenes problemer. Sociologerne Don A. Dillman og Daryl J. Hobbs siger advarende: „I vores samfund kendetegnet af stor indbyrdes afhængighed kan problemer inden for landbruget hurtigt få konsekvenser for byerne, og omvendt. Hverken den del af befolkningen der bor på landet, eller den der bor i byen, kan i længden klare sig hvis den ene del vantrives.“ Og i vore dages globale landsby kan en økonomisk nedgang i ét land have stor indflydelse på salget af afgrøder og produktionsomkostningerne i andre lande.

Ikke overraskende oplyser en pressemeddelelse fra New York Center for Agricultural Medicine and Health: „Landbruget er et af de 10 mest stressende erhverv i USA.“ Hvad er nogle af årsagerne til den krise mange landmænd i dag oplever? Hvordan kan de klare situationen? Er der grund til at tro at krisen kan løses?

[Tekstcitat på side 4]

„At drive landbrug ser legende let ud når ens plov er en blyant og man befinder sig tusinder af miles fra kornmarken“