Vi betragter verden

„Nye“ fuglearter

„Siden 1998 er 28 nye arter [af fugle] blevet beskrevet i videnskabelige tidsskrifter, og yderligere forskning kunne føje mange flere til det kendte antal på omkring 9700 i hele verden,“ meddeler Londonavisen The Independent. Ifølge Steve Gantlett, som redigerer bladet Birding World, er „mange af de nye opdagelser sket fordi verden er blevet mere tilgængelig — ornitologer kan rejse ud til afsides egne der for få årtier siden var nærmest umulige at nå frem til“. De nye opdagelser „afspejler desuden den øgede ekspertise i at identificere fuglene ud fra deres lyde, hvilket ofte er den eneste måde man kan finde dem på i de tætte tropiske regnskove,“ siger Steve Gantlett. Forskere mener at der kan findes mange flere arter. Men ødelæggelsen af fuglenes miljø er en trussel for mange af de nyfundne arter, „for bestanden af disse fugle er lille og begrænset til områder der ikke er ret store,“ oplyser The Independent.

 Fiskelyde

Biologer ved Det Australske Havforskningsinstitut (AIMS) har opdaget at fisk, „deriblandt jomfrufisk, soldaterfisk og kardinalfisk . . . snakker sammen ved hjælp af grynte-, pibe- og fløjtelyde,“ meddeler avisen The West Australian. Denne opdagelse kan medvirke til at forklare hvordan fiskeunger der er kommet væk fra deres rev, finder hjem igen. Forskere fra AIMS har lavet undervandsoptagelser af lydene omkring et rev og afspillet dem i en ruse. Dr. Mark Meekan beretter i avisen: „I de ruser hvor man afspillede lydene, blev der fanget flere fiskeunger end i de ruser hvor man ikke gjorde det, og det tyder på at nogle ganske bestemte lyde tiltrak fiskene.“ Forskerne har også opdaget at visse lyde fra fuldvoksne fisk kan høres helt op til 15 kilometer væk. „Ved solopgang og solnedgang stiger fiskenes kor til en råben som fra flere tusind tilskuere ved en fodboldkamp.“ Denne „råben“ kan dog ikke opfanges af det menneskelige øre.

Forsvinder kiloene — eller kun kronerne?

„Det anslås at omkring 231 millioner mennesker inden for EU prøvede at tabe sig i vægt i 2002,“ hedder det i International Herald Tribune, som udgives i Paris. Ifølge Datamonitor, en organisation der følger udviklingen inden for erhverv og industri, brugte europæerne 600 milliarder kroner på slankemidler sidste år – „et beløb svarende til hele nationalproduktet i Marokko“. Men det vil kun lykkes for „højst fire millioner at fastholde deres vægttab mere end et år“, og „mindre end to procent af disse europæere på slankekur vil opleve et permanent vægttab,“ meddeler avisen. Det var tyskerne der brugte flest penge på slankemidler sidste år, nemlig 135 milliarder kroner, mens briterne betalte 105 milliarder kroner. Italienere og franskmænd brugte henholdsvis 97,5 milliarder og 90 milliarder. Ifølge Tribune mener Datamonitor at „folk på slankekur må forstå at en kur alene ikke er løsningen på lang sigt hvis man har vægtproblemer“.

„Kvartvejskrise“

Alderen mellem 20 og 30 burde være „gyldne år“, siger den tyske avis Gießener Allgemeine, „den ideelle alder for et lykkeligt og afslappet liv. Teenageårene er overstået, og der er stadig lang tid til midtvejskrisen.“ Men i stedet for at opleve tiden som lykkelig og afslappet står flere og flere af dem der er i tyverne, midt i en krise som eksperter kalder „kvartvejskrisen“. Udtrykket dækker „den identitetskrise unge kommer ud for når de nærmer sig slutningen af deres uddannelse og skal beslutte sig til hvad de vil med resten af deres liv,“ oplyser avisen. Psykologen Christiane Papastefanou fra Mannheim forklarer at samfundsudviklingen i de senere år har øget folks bekymring for fremtiden. Dertil kommer at der er så mange karrieremuligheder og så mange livsstile at vælge imellem at en del unge er bange for at vælge forkert. Ifølge avisen mener Christiane Papastefanou dog ikke at ens beslutninger behøver at være bindende for al fremtid. Hvis man „slår nogle få sving langs sin livsvej“, er der ikke noget forkert ved det, siger hun.

Elektronisk sladderhank

„Ved hjælp af ny teknik kan skolelærere nu sende sms-beskeder til forældre når deres børn pjækker fra timerne,“ oplyser den engelske udgave af den spanske avis El País. To hundrede skoler i Spanien har fået installeret et computersystem hvorved lærere kan give besked om eksamensresultater, fravær fra timerne eller disciplinærstraffe. Hver morgen foretager læreren et navneopråb med en lille indretning på størrelse med en lommeregner i hånden. Straks efter forbinder han den med skolens edb-system, som behandler informationerne. „I nogle tilfælde sendes der automatisk en tekstbesked ud til forældrenes mobiltelefon,“ beretter avisen. På den måde registrerer man fravær i tilfælde hvor det før ikke ville blive opdaget. Den spanske udgave af El País tilføjer at der allerede er 400 flere skoler der gerne vil installere et lignende system.

Når lejligheden sættes i stand, kan babyen tage skade

„Hvis en familie sætter sin lejlighed i stand mens moderen er gravid, eller lige efter at den lille er født, kan barnet komme til at lide af irritationer eller ligefrem sygdomme i luftvejene de første måneder af sit liv,“ oplyses det i et tysk nyhedsbrev, Medi-Netz. „Man har nu fundet ud af at barnets immunsystem berøres, allerede på fosterstadiet, så den lille bliver mere tilbøjelig til at få infektioner og allergier.“ Forskere fra flere forskellige klinikker og institutter i Tyskland har fastslået at de kemiske stoffer der giver problemer, blandt andet findes i klæbemidler, gulvtæpper, våd maling og nye møbler. „Flygtige væsker svækker netop de celler i vort immunsystem der kan beskytte os mod allergiske reaktioner,“ hedder det i Medi-Netz. En tilsvarende artikel i bladet GEO anbefaler at forældre venter med at male og tapetsere deres bolig „indtil babyen er to år gammel“ og immunsystemet derfor er blevet stærkere.

Idrætsklubber, tobak og alkohol

„Unge der er medlemmer af idrætsklubber, drikker mere alkohol og bliver oftere berusede end andre,“ fortæller Den Finske Statsradio i sine online-nyheder. Instituttet for Helseforskning ved Jyväskylä-universitetet peger på at „der i reklamer og sponsoraftaler alt for ofte sker en sammenkobling af sport med spiritus, øl og cigaretter“, meddeler Helsingforsavisen Helsingin Sanomat. „Unge efterligner de voksne sportsfolk som de beundrer, og de følger deres eksempel. Når en sejr bliver fejret med champagnebad og store cigarer, undgår det ikke de unges opmærksomhed.“ Et andet problem er brugen af snustobak. „Under 4 procent af de 15-årige drenge der ikke hører til en idrætsklub, bruger snus hver uge, mens næsten 10 procent af dem der er medlemmer af en klub, gør det,“ fortæller avisen.

Et blink med øjet

„Det kræver tusinder af neuroner, samlet i over 30 grupper, at styre vore øjenlågs bevægelser,“ oplyser den spanske avis El País. Disse neurongrupper, der forbinder „selve øjenlåget med hjernebarken“, er blevet identificeret mere præcist end før af et hold af spanske neurologer, som har foretaget undersøgelser af dyr. Hvorfor skal øjenlågene bruge så stort og kompliceret et netværk af neuroner? Fordi de ikke altid lukker sig på samme måde eller af samme årsag. Omkring 15 gange i minuttet blinker de automatisk for at fugte hornhinden. De blinker også pr. refleks når noget nærmer sig øjnene hurtigt; og man kan naturligvis også blinke med vilje. Øjenlågene kan lukke delvis, for eksempel som reaktion på visse følelser; og de kan lukke helt i kortere eller længere tid.

Hvad computerne koster miljøet

„De moderne computeres pæne, blanke udseende står i misforhold til hvor meget de i virkeligheden koster miljøet,“ hedder det i bladet New Scientist. Fremstillingen af en ganske almindelig hukommelseschip og brugen af den i de fire år en computer plejer at leve, „æder 800 gange så meget fossilt brændstof som chippen selv vejer,“ oplyser bladet. Analytikere i Japan, Frankrig og USA anslår at når der fremstilles en chip på 32 megabytes som vejer 2 gram, bruges der mindst 1,6 kilo fossilt brændstof foruden 32 liter vand og 72 gram giftige kemikalier som ammoniak og saltsyre. Analytikerne konkluderer: „Miljømæssigt vejer halvlederne meget tungt i forhold til deres ringe størrelse.“