Hvorfor jeg tror på Bibelen — En atomfysiker fortæller sin beretning

FORTALT AF ALTON WILLIAMS

I1978 fandt to vigtige begivenheder sted i mit liv. I september fik jeg en doktorgrad i atomfysik, og i december blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner.

Når folk finder ud af at jeg både er forsker og et af Jehovas Vidner, undrer de sig ofte over hvordan jeg kan forene det videnskaben lærer, med at jeg tror på Bibelen. Jeg må indrømme at jeg i flere år også selv spekulerede på om naturvidenskab og troen på Bibelen kunne forenes. Men med tiden blev jeg fuldt ud overbevist om at Bibelen stemmer med videnskabelige kendsgerninger. Hvordan kom jeg til den slutning? Lad mig først fortælle hvordan det gik til at jeg blev forsker.

Et 19-års projekt

Jeg er født i 1953 i byen Jackson, som ligger i staten Mississippi i USA, og jeg er det tredje barn i en søskendeflok på elleve. Vi var meget fattige. Vi måtte ofte flytte fra det ene sted til det andet fordi mine forældre ikke kunne betale huslejen. Det offentlige gav os tilskud til meget af det vi spiste, og vi gik i brugt tøj som min mor fik af folk hun gjorde rent for.

Mine forældre mindede ofte os børn om at en god uddannelse var den eneste vej ud af fattigdom. Derfor var jeg allerede i en tidlig alder opsat på at få en universitetsgrad. Jeg begyndte at gå i skole da jeg var seks år gammel, og i de næste nitten år fortsatte jeg med at være under uddannelse. Jeg elskede matematik og de naturvidenskabelige fag, så da jeg kom på universitetet, satte jeg mig for at få en karriere som forsker.

 Mens jeg gik på universitetet, mødte jeg en ung kvinde der hed Del. En af lærerne havde foreslået hende at gå til mig for at få hjælp med et af de kurser hun fulgte. Men inden længe talte vi også om meget andet end naturvidenskab, og vi blev forelskede i hinanden. Vi blev gift den 10. januar 1974 — i en totimers pause i undervisningen! I 1978, fire år senere, fik jeg endelig min doktorgrad i teoretisk atomfysik.

Jeg havde opnået hvad jeg troede var nøglen til succes. Jeg var forsker, oven i købet atomfysiker! Nu da jeg havde fået min doktorgrad i teoretisk atomfysik, kunne jeg begynde at høste frugterne af mine mangeårige studier. Jeg var ivrig efter at skabe mig et navn i videnskabelige kredse. Desuden kunne jeg nu vælge et arbejde blandt mange spændende tilbud fra private firmaer og offentlige institutioner.

Men den 30. december 1978, et par måneder senere, tog jeg et skridt der snart skulle vise sig at få større indflydelse på mit liv end min nylig opnåede doktorgrad. Den dag symboliserede jeg min indvielse til Jehova Gud gennem vanddåben og blev et af Jehovas Vidner. Hvordan gik det til at jeg tog dette skridt?

En bog der fangede min opmærksomhed

I slutningen af 1977, da jeg studerede ved University of Massachusetts i Amherst, bankede to af Jehovas Vidner på døren til vores lejlighed. Jeg var ikke selv hjemme, men det var min kone sammen med vores børn, en dreng på tre år og en nyfødt pige. Del inviterede dem indenfor. Efter at de havde haft en behagelig samtale, gik hun med til at Vidnerne besøgte hende en gang om ugen for at studere Bibelen med hende.

Da min kone fortalte mig om dette, var jeg straks imod det. Det gjorde ikke noget at hun gerne ville tilhøre en religion, bare det ikke var Jehovas Vidner! Faktisk vidste jeg ikke meget om Jehovas Vidner, men jeg havde en forudfattet mening om at det var en mærkelig gruppe som førte folk bag lyset ved hjælp af Bibelen. I et forsøg på at befri min kone fra det jeg betragtede som Vidnernes klør, besluttede jeg at drage deres lære i tvivl med min videnskabelige indsigt.

En dag tog jeg fri fra min forskning på universitetet og kørte hjem for at kunne overvære min kones bibelstudium. Men jeg kom senere hjem end planlagt, og damen der ledede bibelstudiet, skulle til at gå. Hun forærede mig bogen Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? * Så fortalte hun min kone at de ved studiet i næste uge skulle gennemgå en af Bibelens profetier som viser at året 1914 var et betydningsfuldt år. Det var den perfekte lejlighed for mig. Jeg sagde til damen at jeg ville være hjemme næste gang de skulle tale om Bibelen. Jeg ønskede at finde ud af om det hun ville fortælle omkring år 1914, var matematisk korrekt.

Samme aften begyndte jeg at læse den bog damen havde foræret mig. Ærlig talt imponerede indholdet mig. Den var skrevet på en logisk måde, og der var mange henvisninger til videnskabelig litteratur som omhandlede evolutionsteorien. Til min overraskelse opdagede jeg at Bibelen indeholder mange flere nøjagtige oplysninger omkring skabelsen end jeg havde troet. Efter et par dage var jeg færdig med at læse bogen og måtte indrømme at det Bibelen siger om skabelsen, ikke modsiger de videnskabelige kendsgerninger om livet på jorden.

 Besluttet på at finde fejl

Jeg var dog stadig skeptisk over for Vidnernes lærepunkter, og jeg så frem til at foretage en streng matematisk undersøgelse af Bibelens profeti angående året 1914. Jeg mente at jeg på denne måde ville kunne skræmme den dame der besøgte min kone, og forhåbentlig hjælpe min kone til at se at Jehovas Vidners lærepunkter var forkerte.

Ugen efter vendte damen tilbage sammen med en mand som var ældste i den lokale menighed af Jehovas Vidner. Det var ham der ledede bibelstudiet. Han forklarede profetierne i kapitel 4 og 9 i Daniels Bog, som handler om hvornår Jesus ville fremstå som Messias og Konge. Jeg var opsat på at finde matematiske selvmodsigelser, men der var ingen. Tværtimod blev jeg endnu en gang imponeret over logikken i det Bibelen siger.

Indtil da havde jeg været af den opfattelse at troen på Gud var grundlagt mere på følelser end på fornuft. Hvor tog jeg fejl! Jeg takkede Vidnerne for den oplysende samtale og sagde at jeg gerne ville fortsætte med at overvære det ugentlige studium. Fra da af fortsatte min kone og jeg vores studium af Bibelen med Jehovas Vidner, samtidig med at jeg studerede på universitetet. Vi begyndte også at overvære Jehovas Vidners møder i rigssalen.

Efter et par måneder havde jeg lært mange nye sandheder fra Bibelen at kende, og jeg begyndte at gå fra dør til dør i forkyndelsen sammen med Jehovas Vidner. Det gjorde jeg selv om jeg havde travlt med den sidste del af studierne inden jeg fik min doktorgrad. Jeg forsvarede min doktorafhandling i sommeren 1978 og flyttede til staten Alabama, hvor jeg begyndte at undervise i fysik ved Alabama Agricultural and Mechanical University, som ligger i Huntsville. Vi kontaktede hurtigt Jehovas Vidner i området, og en ældste og hans kone fortsatte studiet af Bibelen med os. Et par måneder senere blev min kone og jeg døbt.

Forsker og kristen

Det har ikke været noget problem for mig at være både forsker og et af Jehovas Vidner. I 1983 begyndte jeg at arbejde som astrofysiker ved NASA’s George C. Marshall Space Flight Center, som også ligger i Huntsville. * Jeg arbejdede på både det eksperimentelle og det teoretiske område i forbindelse med et røntgenteleskop. (I 1999 blev dette teleskop — røntgenobservatoriet Chandra — sendt i kredsløb om jorden af rumfærgen Columbia). Det var spændende at arbejde med projektet, som blandt andet gik ud på at analysere røntgenstråler fra forskellige stjerner og galakser for bedre at forstå det fysiske univers.

Mit job var ekstra spændende fordi jeg arbejdede med noget der både var en videnskabelig udfordring, og som også gav mig større og større værdsættelse af Skaberens  magt og visdom. Jehovas ord gennem fortidens profet Esajas fik en ganske særlig betydning for mig. Skaberen siger: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ (Esajas 40:26) Jo mere jeg ’løftede mine øjne mod det høje’ for at se hvor stort, komplekst og smukt universet er, jo mere værdsatte jeg det arbejde som den intelligente Konstruktør udførte da han skabte hele universet og de love der styrer det.

I denne periode udgav jeg stadig nye artikler i videnskabelige tidsskrifter baseret på min forskning inden for den del af astrofysikken som har at gøre med røntgenstråling. Men jeg var også aktiv i den kristne menighed. Jeg tjente som ældste og brugte omkring 20 timer om måneden i den offentlige forkyndelse. Samtidig tog min kone del i bibelundervisningsarbejdet på heltidsbasis.

Efter at have arbejdet ved NASA i fire år følte jeg et større og større behov for at bruge mere af min tid på at hjælpe andre til at lære om de vidunderlige sandheder der findes i Bibelen. Men hvordan kunne jeg få mulighed for det? Jeg drøftede mit ønske med min kone og talte med Jehova om det i bøn og indså at jeg måtte træffe nogle vigtige beslutninger.

Vigtige beslutninger

Jeg henvendte mig til min nærmeste overordnede ved NASA og fortalte ham at jeg ønskede at arbejde fire dage om ugen i stedet for fem. Selvfølgelig ville jeg acceptere at få mindre i løn. Jeg forklarede min chef at jeg gerne ville bruge de andre tre dage om ugen på min kristne tjeneste. Han gik med til det, skønt det var uhørt blandt forskere ved NASA. Jeg var dog først nødt til at tale med hans chef, forklarede han. Det gjorde jeg så og blev glædeligt overrasket over at han også gik med til at jeg arbejdede mindre. I september 1987 begyndte jeg min karriere som heltidsforkynder og brugte 90 timer om måneden i hus til hus-forkyndelsen og andre grene af tjenesten for Gud.

På et tidspunkt blev jeg ringet op af en overordnet fra Alabama Agricultural and Mechanical University i Huntsville. Han tilbød mig et job i fysikafdelingen, hvor jeg skulle undervise . Jeg svarede at jeg kun ville sige ja til jobbet hvis det ville give mig mulighed for at bruge det meste af min tid i forkyndelsen. Jeg forsikrede ham dog om at mine kristne aktiviteter ikke ville forringe kvaliteten af min undervisning. Han var indforstået med ordningen. I dag underviser jeg stadig ved dette universitet og tjener også som heltidsforkynder. Jeg har endda haft tid til at lære spansk. I øjeblikket tjener min kone og jeg i en spansktalende menighed af Jehovas Vidner i Huntsville.

 Videnskab og tro

I den tid jeg har forsket, er jeg aldrig stødt på en konflikt mellem en videnskabelig kendsgerning og et bibelsk lærepunkt. Det der ser ud til at være en uoverensstemmelse, skyldes ofte manglende forståelse af hvad videnskaben siger, eller af hvad Bibelen virkelig lærer. For eksempel tror mange videnskabsfolk og andre fejlagtigt at Bibelen lærer at planter, dyr og mennesker alle blev skabt i løbet af seks bogstavelige dage. Det ville være i modstrid med videnskabelige kendsgerninger. Men Bibelen siger heller ikke at det forholder sig sådan. Tværtimod viser den at skabelsesdagene strækker sig over tusinder af år. *

Der opstår også forvirring på grund af den fejlagtige opfattelse at troen på Gud kun er noget følelsesmæssigt. Men det er langtfra tilfældet. Troen på Gud og på Bibelen er baseret på kendsgerninger som kan efterprøves. I Bibelen defineres tro som „den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis [eller: „det overbevisende vidnesbyrd“, fodnote] på virkeligheder som ikke ses“. (Hebræerne 11:1) Ja, tro bygger på vidnesbyrd. Hundreder af profetier er blevet opfyldt både i fortiden og i nutiden. Så selv ved at bruge den videnskabelige metode som alle forskere benytter når de skal fastslå en videnskabelig teori, kan man få absolut tillid til at Bibelens profetier om fremtiden vil gå i opfyldelse.

En af disse profetier indeholder et løfte om at der vil komme paradisiske forhold her på jorden i den nærmeste fremtid. De ødelæggende virkninger af alderdom, sygdom, død, krig og uretfærdighed vil ikke længere eksistere. (Åbenbaringen 21:3, 4) Da vil vi have tid til i detaljer at udforske og undersøge Jehovas skaberværk og de mange love han har fastsat til at styre det ærefrygtindgydende fysiske univers.

Jeg er meget taknemmelig for at Jehova hjalp mig med at finde nøglen til sand lykke — de vidunderlige sandheder som findes i hans ord, Bibelen. Jeg håber at stadig mange flere, også forskere, må finde denne værdifulde nøgle.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 20]

Jeg var af den opfattelse at troen på Gud var grundlagt mere på følelser end på fornuft

[Tekstcitat på side 22]

Jeg er aldrig stødt på en konflikt mellem en videnskabelig kendsgerning og et bibelsk lærepunkt

[Illustration på side 21]

Jeg forsørger min familie ved at undervise på deltid

[Illustrationer på side 23]

Chandra i kredsløb om jorden, og et røntgenbillede af et dobbeltstjernesystem hvor det ene objekt er et sort hul

[Kildeangivelse]

Foto: NASA

NASA/CfA/J. McClintock et al.

[Illustration på side 23]

Min kone og jeg er i heltidstjenesten