Nu regner det igen!

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I IRLAND

„Åh nej, nu regner det igen!“

Har du nogen sinde sagt noget lignende? Forestil dig at du befinder dig et smukt sted ved Irlands Atlanterhavskyst midt om sommeren. Du har måske set frem til at det skulle blive en varm solskinsdag så du kunne nyde landskabet, men i stedet blæser det kraftigt, og regnen styrter ned. I sådan en situation kan man let glemme hvor taknemmelig man bør være for at det regner. Uden regn kunne hverken vi eller det smukke landskab eksistere!

Efter at jorden er blevet vædet af regn, vil det uvægerlig regne igen fra tilsyneladende uudtømmelige kilder. Forklaringen skal søges i et forunderligt kredsløb hvor vandet bruges igen og igen. Selv en kortfattet gennemgang af de tre vigtigste trin i dette system, som er en nødvendig betingelse for livets beståen — nemlig fordampning, fortætning og nedbør — viser tydeligt at det ikke bærer præg af tilfældigheder. Ifølge en kilde er det en genialt udtænkt proces „der følger nogle uforanderlige love“.

Fordampning

Havene rummer cirka 97 procent af Jordens vand. Det resterende er hovedsagelig bundet i gletsjere eller oplagret i søer eller grundvandsmagasiner. Vi kan naturligvis ikke drikke vandet i havene. Dette er levende skildret i digtet „The Rime of the Ancient Mariner“ *, hvor en forpint sømand udbryder: „Vand, vand, kun vand overalt, kun intet til tørsten at stille.“

Havvandet må ud på en lang og kompliceret rejse før vi kan drikke det. Først bliver det ved fordampning til en luftart — vanddamp. Hvert år ’trækker’ varme fra Solen 400.000 kubikkilometer vanddamp op i atmosfæren fra landjord, søer og have. En mand ved navn Elihu, der levede i oldtiden, gav Gud æren for denne proces med ordene: „Han drager vanddråber op fra havet og udskiller regn fra den tåge han har frembragt.“ — Job 36:27, New English Bible.

 Atmosfæren er i sig selv „et utrolig komplekst system“ der rækker mere end 400 kilometer ud i rummet. Vandets kredsløb foregår i de nederste 10 til 20 kilometer af atmosfæren. Dette lag kaldes troposfæren og bliver i bogen Our Fragile Water Planet beskrevet som „det lag der har kontakt med Jordens overflade, og hvor skyerne, regnen, sneen, orkanerne og tornadoerne råder“.

Jo varmere luften er, desto mere vanddamp kan den indeholde. Det er grunden til at vasketøj tørrer hurtigt på en varm og blæsende dag. Luften i troperne indeholder den største mængde vanddamp. ’Hvordan bliver al denne væde transporteret til egne med større behov for vand?’ spørger du måske. Det foregår ved hjælp af de enorme vindsystemer der findes omkring Jorden. De opstår dels som følge af den måde hvorpå Jorden roterer om sin akse, dels som følge af at visse steder på jordkloden opvarmes mere end andre, hvilket medfører en konstant turbulens i atmosfæren.

Den turbulente atmosfære indeholder enorme luftmasser — store ’øer’ af luft der har omtrent samme temperatur. En sådan luftmasse kan dække et område på adskillige millioner kvadratkilometer. De varme luftmasser stammer fra troperne, og de kolde fra de arktiske og antarktiske egne. Disse luftmasser transporterer kolossale mængder vanddamp fra sted til sted i atmosfæren.

En anden mesterligt udtænkt proces er selve den måde som vanddamp bevæger sig på i atmosfæren. Ved hjælp af disse bevægelser transporteres der nemlig varme fra områder med overskud af  varme, som for eksempel troperne, til områder der har behov for varme. Hvis det ikke skete, ville nogle dele af Jorden ubønhørligt blive stadig varmere.

Fortætning

Vanddampen har altså vigtige funktioner i atmosfæren, men hvis den bliver oppe i luften, vil den ikke kunne væde jorden. Atmosfæren over Saharaørkenen indeholder for eksempel en betragtelig mængde fugt, og dog vedbliver området med at være tørt. Hvordan kommer fugten i luften tilbage til Jorden? Den fortættes og bliver igen væske.

Du har sikkert set vanddamp fortættes i et badeværelse når luft med en høj temperatur fra et varmt brusebad kommer i kontakt med et vindue eller spejl som er koldere. Det er omtrent det samme der sker når en boble af varm luft afkøles på vej op gennem koldere luftlag. Hvad får luften til at stige til vejrs? Varm luft kan blive tvunget opad af en koldere og tungere luftmasse. Nogle gange er det bjerge som tvinger luften opad. Andre gange, især i de tropiske egne, føres den varme luft op som konvektionsstrømme, det vil sige luft som bevæger sig opad på grund af opvarmning fra jorden eller havet.

’Men,’ spørger du måske, ’hvad kan dampen fortætte sig på i atmosfæren?’ Luften er fyldt med mikroskopisk materiale som røg- og støvpartikler samt små korn af havsalt. Når en luftboble afkøles, fortættes (eller kondenserer) vanddampen på disse ganske små kondensationskerner. Når det sker, bliver de bittesmå vanddråber synlige i form af skyer.

Eftersom vand har en massefylde der er 800 gange større end luftens, hvordan kan det da være at disse små vanddråber ikke falder ned på jorden med det samme? Svaret er at hver enkelt dråbe i skyen er så lille og let at den holdes oppe af luftstrømmene. Elihu, der er nævnt tidligere, var forundret over denne fascinerende del af vandkredsløbet da han talte om „hvordan skyerne holdes svævende, undergerninger øvet af [Skaberen] som har fuldkommen viden“. (Job 37:16) Er det ikke forbløffende at tænke sig at de små totter af skyer der svæver i luften over dig, måske rummer fra 100 til 1000 tons vand?

 Nedbør

Mange skyer giver aldrig regn eller, udtrykt mere præcist, nedbør. Det er forholdsvis enkelt at gøre rede for hvordan vand kan komme op i luften, og hvordan skyer kan svæve på himmelen. ’Det bliver først rigtig svært,’ skriver en forfatter, ’når man skal forklare hvordan vandet kommer ned igen.’ — The Challenge of the Atmosphere.

En lille regndråbe kan bestå af „en million eller flere skydråber“. Ingen kan tilsyneladende give et helt tilfredsstillende svar på hvad der omdanner disse små svævende dråber til de omkring en milliard tons vand der falder ned på jorden hvert minut hver eneste dag. Sker der blot en sammensmeltning så disse ganske små skydråber bliver til regndråber? Nogle gange gør der. Sådan bliver regndråberne sandsynligvis dannet i de tropiske egne. Men det kan slet ikke forklare „regndråbernes gådefulde dannelse“ ved Irlands Atlanterhavskyst.

På de breddegrader smelter skydråberne ikke blot sammen. Ved hjælp af mekanismer man ikke helt forstår, danner dråberne bittesmå iskrystaller som klæber sig sammen og bliver til „et af naturens smukkeste mesterværker“ — et snefnug. Efterhånden som snefnuggene vokser, bliver de så tunge at de opadgående luftstrømme ikke længere kan holde dem svævende, og de begynder at falde ned mod jorden. Hvis det er tilstrækkelig koldt, falder de som sne. I en almindelig snebyge kan der være milliarder af snefnug! Men hvis snefnuggene daler ned gennem et varmt luftlag, smelter de og bliver til regndråber. Sne er således ikke frosne regndråber. I de tempererede områder forholder det sig snarere sådan at regn primært begynder som sne, der smelter når det kommer tættere på jorden.

Så efter at vandet har tilbagelagt en rejse på måske tusinder af kilometer og gennemgået komplicerede processer man endnu ikke fuldt ud forstår, vender det tilbage som regn. Selv om det en gang imellem griber forstyrrende ind i ens personlige planer eller aktiviteter at det regner, har vi i dette bemærkelsesværdige kredsløb en uudtømmelig vandforsyning. Ja, regn er en velsignelse. Næste gang det regner, vil du måske, selv om regnen pisker mod dit ansigt, værdsætte denne gave fra Gud lidt mere.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 14]

Hvordan hagl dannes

„Hagl er en særlig form for nedbør der dannes i store, turbulente tordenskyer,“ oplyser bogen Weather. Når en skydråbe fortættes på en mikroskopisk kondensationskerne i en tordensky, bliver den nogle gange fanget af kraftige opvinde der hurtigt fører den opad til et skylag hvor temperaturen er under frysepunktet. I disse kuldegrader vil andre skydråber fortætte sig på denne potentielle regndråbe og derefter fryse øjeblikkelig. Denne proces, hvor den frosne regndråbe skiftevis bevæger sig op i og ned under det iskolde luftlag, gentager sig adskillige gange. Hver gang dannes der et nyt lag is på den frosne regndråbe, og den får samme lagdeling som et løg. Dråben bliver efterhånden så tung at den opadgående luftstrøm i skyen ikke længere kan holde den oppe, og så falder den ned mod jorden som den hårde klump is vi kender som hagl. „Nogle gange kan haglene blive enormt store og veje op til 0,76 kilo.“ — Atmosphere, Weather and Climate.

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

hagl

↑ opvind

frostgrænse .........................

↓ faldvind

[Ramme/illustrationer på side 15]

Vidste du det?

I gennemsnit rækker den mængde vand atmosfæren indeholder, kun til cirka 10 dages regn over hele jorden.

Et tordenvejr om sommeren kan frigøre lige så meget energi som en halv snes af de bomber der faldt over Hiroshima under Anden Verdenskrig. Hver dag forekommer der på verdensplan cirka 45.000 tordenvejr.

Atmosfæren opvarmes ikke først og fremmest af varme direkte fra Solen. Størstedelen af varmeenergien fra Solen passerer lige gennem atmosfæren. Atmosfæren varmes op af den energi som den opvarmede jordoverflade genudstråler.

Vand er det eneste stof der findes i store mængder på Jorden, og som samtidig forekommer i tre forskellige tilstandsformer — som væske, som luftart (gas) og i fast form.

Tåge er blot en sky der er dannet ved Jordens overflade.

[Diagram/illustrationer på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Havene rummer cirka 97 procent af Jordens vand

Varme fra Solen får vand til at fordampe

Vanddamp fortættes og danner skyer

Skyer frigør fugt i form af nedbør

Regndråber og snefnug