Demografi, Bibelen og fremtiden
Demografi, Bibelen og fremtiden
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SVERIGE
I LØBET af det 20. århundrede voksede Jordens befolkning fra 1,65 milliarder til hele 6 milliarder. Vil befolkningstilvæksten fortsætte i det tempo? Vil der ske en befolkningseksplosion i vort årtusind? De eksperter der forsøger at finde svar på disse komplicerede spørgsmål, kaldes demografer, og deres fag kaldes demografi.
Politikens Cd-rom-ordbog definerer demografi som studiet af „størrelsen, sammensætningen og udviklingen af en befolkning“. Demograferne gransker især tre faktorer der påvirker folketallet: fertiliteten (normalt opgjort som antallet af levendefødte børn); dødeligheden (antallet af dødsfald) og migrationen (især ind- og udvandring).
Historisk demografi er studiet af fortidig befolkningsudvikling. Fagets udøvere indsamler og bearbejder oplysninger om fortidens civilisationer ved at undersøge skriftkilder, ruiner, kulturgenstande og skeletter. Historisk demografi er en blanding af videnskab og gætværk. Atlas of World Population History skriver ærligt: „Sådan som det forholder sig nu, kan den historiske
demografis hypoteser ikke efterprøves, og der er intet belæg for at opfatte dem som statistisk pålidelige.“ Alligevel er tilnærmede demografiske beregninger af interesse for bibellæsere. Faktisk stemmer de som regel med Bibelens udsagn.Befolkningstilvæksten efter Vandfloden
Ifølge Bibelen overlevede kun otte mennesker vandfloden på Noas tid. Nogle demografer formoder at verdens befolkning 1400 år senere var steget til 50 millioner. Er en befolkningstilvækst fra otte mennesker til 50 millioner i løbet af det tidsrum utænkelig?
Først og fremmest må man huske at tallet 50 millioner kun er et skøn. Men det er værd at lægge mærke til at Gud ifølge Første Mosebog 9:1 „velsignede . . . Noa og hans sønner og sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.’“ I kapitel 10 og 11 opregnes 70 slægter der nedstammede fra Noas sønner, Sem, Kam og Jafet. Dernæst anføres slægtslinjen fra Sem til Abraham, og der siges om mange af mændene at de ’blev fædre til sønner og døtre’. Dengang har fertiliteten sikkert været høj, i overensstemmelse med Guds bud om at ’fylde jorden’.
Hvordan forholdt det sig med dødeligheden? De samme kapitler i Første Mosebog viser at i flere hundrede år efter Vandfloden var den typiske levetid overordentlig lang. * Høje fødselstal kombineret med lav dødelighed betyder selvsagt høj befolkningstilvækst.
Israelitterne i Ægypten
Nogle forskere er skeptiske over for Bibelens beretning om den hurtige befolkningstilvækst blandt israelitterne mens de boede i Ægypten. Der siges at „foruden Jakobs sønners hustruer . . . udgjorde Jakobs hus som kom til Ægypten, halvfjerds sjæle“. (1 Mosebog 46:26, 27) Men da israelitterne 215 år senere forlod landet, var deres antal „seks hundrede tusind voksne mænd til fods, foruden småbørn“. (2 Mosebog 12:37) Inklusive kvinder og børn har der måske været tre millioner israelitter! Er en sådan befolkningstilvækst mulig?
En væsentlig del af svaret får vi i Bibelens udsagn om israelitternes befolkningstilvækst i Ægypten: „Israels sønner blev frugtbare, og det kom til at vrimle med dem; og de blev fortsat talrigere og mægtigere med en usædvanlig fart, så landet blev fyldt med dem.“ Der var tale om en ekstraordinær befolkningstilvækst. — 2 Mosebog 1:7.
Det er interessant at der også er forekommet høje vækstrater i nutiden, for eksempel i Kenya i 1980’erne. Israelitternes tilvækst var usædvanlig derved at den også varede længe.
Bibelen giver endnu en grund til befolkningseksplosionen blandt israelitterne: Der var ingen hungersnød mens de opholdt sig i Ægypten. I tider med sult dør mange for tidligt, og der fødes færre børn. At dømme efter Bibelens vidnesbyrd havde israelitterne rigeligt med fødevarer. Da Josefs familie kom til Ægypten, sagde Farao til ham: „Få din fader og dine brødre bosat i den bedste del af landet. Lad dem bosætte sig i Gosens land.“ (1 Mosebog 47:6) Selv da israelitterne blev trælle, fik de øjensynlig nok at spise. Efter udfrielsen fra trældommen mindedes de som bekendt Ægyptens kødgryder og brødet, fiskene, agurkerne, vandmelonerne, porrerne, løgene og hvidløgene de havde spist. — 2 Mosebog 16:3; 4 Mosebog 11:5.
I vor tidsregnings første århundrede
Demografien kan også kaste lys over De Kristne Græske Skrifter. Når vi læser Jesu befaling om at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’, spekulerer vi måske på hvor mange mennesker der skulle forkyndes for. (Mattæus 28:19) Hvor mange indbyggere havde Romerriget i det første århundrede? Nogle anslår at befolkningstallet androg mellem 50 og 60 millioner. Hvis det var tilfældet, havde de kristne evangelieforkyndere en kolossal opgave.
Længere fremme i De Kristne Græske Skrifter læser vi at apostelen Peter besøgte det fjerntliggende Babylon for at forkynde den gode nyhed dér. (1 Peter 5:13) Hvorfor netop Babylon? En tænkelig forklaring findes i følgende citat fra The New Encyclopædia Britannica: „De vigtigste jødiske befolkningscentre uden for Palæstina lå i Syrien, Lilleasien, Babylonien og Ægypten. Skønsvis har der boet mindst 1.000.000 jøder i hvert af områderne.“ Eftersom Peter havde fået det hverv hovedsagelig at forkynde for jøderne, havde han god grund til at opsøge Babylon, som havde en talstærk jødisk befolkningskoncentration. (Galaterne 2:9) I betragtning af hvor mange jøder der boede her, har han haft rigeligt at se til!
Hvordan ser fremtiden ud?
Som nævnt interesserer demograferne sig for bestemte detaljer i menneskets fortid. Hvad har de at sige om fremtiden? Nogle væsentlige spørgsmål melder sig. Vil der for eksempel indtræffe en befolkningseksplosion i dette årtusind? Ingen kan sige det med sikkerhed. Nogle forskere hæfter sig ved de dalende fødselstal i adskillige lande og fremsætter derfor den prognose at verdens folketal på et tidspunkt vil stagnere.
Andre eksperter mener noget andet. I tidsskriftet Population Today står der: „I dag følger befolkningstilvæksten to vidt forskellige mønstre, ét i lande med et eller to børn pr. ægtepar, og et andet i lande med højere fertilitet. Til den første kategori hører Europa, USA, Canada, Japan og nogle få nationer der hastigt er på vej til at blive industrilande . . . Modsætningen, den markante tilvækst, findes i de fleste lande i Afrika, Asien og Latinamerika. I disse lande, som bebos af mere end halvdelen af verdens befolkning, får en kvinde i gennemsnit fire børn.“
Befolkningstilvæksten er altså aftaget i nogle lande, men er øget eller har stabiliseret sig i andre. Population Today opsummerer fremtidsudsigten med ordene: „I de fleste mindre udviklede lande er den høje befolkningstilvækst ikke forbi. Til forskel fra den hypotetiske afslutning på verdens ’befolkningseksplosion’ afhænger den reelle af hvor hurtigt og hvor meget landene sætter ind på at mindske børnedødeligheden, uddanne kvinderne og fremme familieplanlægningen.“
Vil Jorden blive hjem for mange flere end de nuværende seks milliarder indbyggere? Det vil tiden vise. Men vi ved at Guds hensigt går ud på at Jorden skal fyldes — ikke overbefolkes. (1 Mosebog 1:28) Og vi kan have fuldstændig tillid til at det vil ske når Guds rige er en realitet. — Esajas 55:10, 11.
[Fodnote]
^ par. 9 Siden faldt den normale levetid til 70-80 år, som Moses skrev omkring år 1500 f.v.t. — Salme 90:10.
[Illustration på side 12]
De overlevende efter Vandfloden blev forfædre til hele verdens befolkning, der nu har rundet seks milliarder
[Illustration på side 13]
På 215 år blev de få israelitter i Ægypten til cirka 3 millioner