En stadig kamp mod vand

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I HOLLAND

„Med en vældig brusen vælter havet to gange dagligt ind over et enormt land, så man er i tvivl om hvorvidt jorden tilhører landet eller havet. I dette land bor et ynkværdigt folk på høje bakker, som indbyggerne selv har dynget op i en højde over det højeste havniveau de kender.“

DEN romerske forfatter Plinius den ældre fra det første århundrede beskrev med ovenstående ord den kamp som indbyggerne i de lavtliggende egne langs Nordsøen førte mod havet. Denne kamp udkæmpes stadig. Faktisk bor og arbejder omkring halvdelen af områdets 16 millioner indbyggere i en højde der ligger under havets overflade.

På trods af den vedvarende kamp har hollænderne, eller indbyggerne i Nederlandene, ikke ondt af sig selv. Det kan godt være at deres land er lavt beliggende og ikke er så stort, men det er et af verdens rigeste lande. * Og forbavsende nok skyldes Hollands velstand for en stor del netop vandet og kampen imod det.

En vigtig grund til at hollænderne, indbyggerne i Nederlandene, valgte at blive boende i dette område, er landets frugtbarhed. Landet er velegnet til landbrug, gartneri og kvægavl.  Desuden ligger det strategisk godt i økonomisk henseende, for nogle af Europas store floder løber gennem Holland inden de munder ud i Nordsøen. Det er ikke overraskende at Holland — inklusive Rotterdams havn, verdens største havn — bliver kaldt for porten til Europa.

Bygningen af diger

Velstanden kom dog ikke af sig selv. I de sidste 900 år har hollænderne bygget diger for at beskytte sig mod vandet, både det der kommer fra havet, og det der kommer fra de floder der løber gennem landet. Holland er derfor nu beskyttet mod vand fra hav og floder ved hjælp af diger der strækker sig over flere tusind kilometer — en imponerende bedrift!

Andre lande har ligeledes bygget diger. Højden gør dog at Hollands diger er livsvigtige. Koos Groen, der er medforfatter til bogen Dijken (Diger), siger: „Hvis hele Schweiz’ befolkning valgte at tage udenlands på ferie i et år, ville deres land stadig være der når de kom tilbage. Hvis hollænderne gjorde det, ville halvdelen af deres jord og 75 procent af deres huse være forsvundet når de kom tilbage.“ *

I dag kan de millioner af hollændere der bor under havniveau, gå tørskoede omkring og sove trygt om natten fordi der kæmpes en stadig kamp. Lad os se nærmere på hvad der gøres for at vedligeholde strandene og klitterne.

Vedligeholdelse af strande og klitter

I løbet af tusinder af år er der blevet dannet en naturlig barriere der består af strande og klitter som beskytter landet mod havet. Men denne barriere bliver konstant nedbrudt. For at kompensere for dette graver særlige skibe sand op fra bunden af havet cirka 10 til 20 kilometer fra kysten og deponerer det ud for eller på stranden. Siden 1970 har man flyttet over 85 millioner kubikmeter sand for at bevare landets klitter intakte!

Det er dog ikke kun mennesker der får gavn af at klitterne vedligeholdes. Den hollandske avis NRC Handelsblad siger: „Skønt klitterne kun udgør 1 procent af Hollands  overfladeareal, holder tre fjerdedele af alle fuglearter i landet og to tredjedele af alle højerestående plantearter til her.“

Forsvarslinjen afkortes

I 1932 byggede hollænderne det 32 kilometer lange Afsluitdijk, eller Afslutningsdige. Med ét forandrede dette dige Zuiderzee, eller Zuidersøen, fra et indhav til en sø, IJsselmeer. Samtidig afkortede det landets kystlinje fra cirka 1900 kilometer til lidt over 1300 kilometer.

Omkring 20 år senere, i 1953, efter at en katastrofal stormflod havde kostet 1835 mennesker livet, tog digebyggere fat på et endnu større projekt. Deres mål var at spærre alle tilgangene fra havet i den sydvestlige del af landet, undtagen dem der førte til havnene i Rotterdam og Antwerpen. Projektet blev kaldt Deltaplanen og resulterede i at landets kystlinje yderligere blev afkortet så den til sidst havde en længde på lidt mere end 600 kilometer.

Beskyttelse mod floderne

Vandet truer ikke kun fra havet, men også fra floder som løber gennem Holland før de munder ud i havet. I slutningen af vinteren, efter at den lange regnfulde tid er forbi, og når sneen i bjergene smelter, fosser store vandmængder fra Schweiz, Tyskland, Frankrig og Belgien via floderne ind i Holland.

Sådanne kolossale vandmængder kan volde alvorlige problemer. I februar 1995 blev floder i midten af landet for eksempel så overfyldte at man var bange for at digerne ville bryde sammen på grund af trykket. Hvis der gik hul på et af digerne, ville landet bagved stå flere meter under vand. Koos Groen, der er nævnt tidligere, siger: „De færreste er klar over hvad der kunne være sket hvis digerne langs floderne var blevet gennembrudt.“

Et „badekar“ uden tag

Holland er i højere grad end andre lande kendt for sine poldere (stykker af „nyt land“  under havets overflade), der er omgivet af diger. Indtil slutningen af det 19. århundrede blev vandniveauet i polderne reguleret ved hjælp af vindmøller. I dag foregår det via computerstyrede pumpestationer. Peter Nowak, som vedligeholder en pumpestation i nærheden af Amsterdam, forklarer hvad det indebærer:

„Man kan sammenligne en polder med et badekar. En polder ligger ofte flere meter under havets overflade. Det omkransende dige forhindrer polderen i at blive oversvømmet. Men et dige er ikke et tag. Kraftige regnskyl kan forårsage at badekarret, området inden for digerne, bliver fyldt med vand. For at undgå at der opstår alvorlige problemer, skal vandet pumpes væk. Men hvor skal man gøre af det?“

En polder omfatter et netværk af grøfter der leder vandet bort til en pumpestation. Hver landmand skal rense grøfterne i det område han ejer, for at undgå at de bliver tilstoppet. Pumpestationen pumper derefter overskudsvand fra polderen til en boezem, et sindrigt netværk af søer og kanaler der fungerer som et bassin til opbevaring af vand uden for polderen. Overskudsvandet i en boezem bliver tømt ud i havet ved lavvande.

„Det er yderst vigtigt for Hollands økonomi at man opretholder det rette vandniveau i polderen,“ fortsætter Peter Nowak. „I de tørre somre lukker man vand ind, for landmændene skal bruge vandet i grøfterne til at dyrke græs og afgrøder. I nogle poldere dyrker man en af landets mest kendte eksportvarer — blomster.“

De bor på tidligere havbund

I det 20. århundrede blev polderne ikke længere blot betragtet som supplerende landbrugsjord; de blev også betragtet som et område til yderligere beboelse. Da byplanlæggere for et halvt århundrede siden gik i gang med at anlægge byer i polderne, havde de ikke meget erfaring i at organisere nye lokalsamfund. Men hvis man i dag besøger polderne, vil man se at byplanlæggerne formåede at bygge beboelige lokalsamfund på det der tidligere var havbund! Hvorfor ikke tage en tur herned og se det med dine egne øjne?

Sagde du at du ikke føler dig helt tryg ved at gå omkring under havets overflade? Det er forståeligt, men mange er blevet overrasket over at de faktisk allerede har gjort det uden at vide det. Hvis du for eksempel har mellemlandet i Schiphol-lufthavnen i nærheden af Amsterdam, landede dit fly på bunden af en tørlagt sø. Den kendsgerning at du ikke engang bemærkede at du befandt dig fire meter under havets overflade, viser at Hollands diger stadig er i god stand.

[Fodnoter]

[Ramme/illustrationer på side 18]

Stævner UNDER HAVETS OVERFLADE

Den ene af Jehovas Vidners to stævnehaller i Holland ligger fem meter lavere end havets overflade. Et af Jehovas Vidner siger: „På vej til vores halvårlige stævner tænker vi ofte på Guds ord i Job, kapitel 38, vers 8 og 11: ’Hvem spærrede for havet med døre og sagde: „Hertil kan du komme og ikke længere, ja, her standser dine stolte bølger“?’ Disse ord minder os om at Jehovas måde at beherske vandets enorme kraft på langt overgår hvad ingeniører har udrettet, uanset hvor imponerende deres bedrifter end er.“

[Ramme på side 19]

Hvem passer DIGERNE?

Digerne og dræningskanalerne skal vedligeholdes og nogle gange repareres. Siden middelalderen har lokale og regionale myndigheder kaldet vandstyrelser haft ansvar for dette. Disse vandstyrelser blev dannet på baggrund af tre faktorer: interesse, betaling og indflydelse. Den der har interesse i sikre diger, skal betale for drift og vedligeholdelse. Til gengæld får han så indflydelse på hvordan digerne skal sikres, og på hvordan de indkomne beløb skal bruges.

Der har eksisteret vandstyrelser i Holland siden det 12. århundrede. I øjeblikket findes der over 30. Provinsråd har magten til at danne og nedlægge vandstyrelserne og gribe ind i deres beslutninger. Desuden bestemmer de størrelsen og sammensætningen af den enkelte „digehær“. Medlemmerne af denne hær bor i det område de skal beskytte. De har en stærk motivation til at gøre det, for det er deres egen familie og deres eget lokalsamfund de skal beskytte og sikre. Når vandet står højt, patruljerer de ved digerne, og de er klar til at gå i aktion med sandsække og andet udstyr for at forhindre at digerne bliver gennembrudt. Dette ældgamle system med vandstyrelser sikrer at digerne bliver passet og plejet.

[Kort på side 16]

(Se den trykte publikation)

Uden klitter og diger ville det blå område være oversvømmet det meste af tiden

[Illustration på side 17]

Man byggede nogle kæmpemæssige diger langs havet for at beskytte det lavereliggende land bagved

[Illustration på side 17]

Hvert år skal man fylde efter med store mængder sand

[Illustration på side 18]

Det er ikke ualmindeligt at biler kører i lavere højde end skibe sejler

[Illustration på side 18]

Fra katastrofen i 1953

[Kildeangivelser på side 17]

Begge billeder: Met vriendelijke toestemming van het Nederlandse Ministerie van Verkeer en Waterstaat

[Kildeangivelser på side 18]

De to øverste billeder: Met vriendelijke toestemming van het Nederlandse Ministerie van Verkeer en Waterstaat