„Dr. Livingstone, formoder jeg?“

AF VÅGN OP!- SKRIBENT I TANZANIA

„Her, under et mangotræ, mødtes Henry M. Stanley og David Livingstone den 10. november 1871.“ — Mindetavle ved Livingstone Memorial Monument i Ujiji ved Tanganyikasøen i Tanzania.

DET er over hundrede år siden at Henry Stanley udtalte de berømte ord: „Dr. Livingstone, formoder jeg?“ Og ud over befolkningen i Tanzania er det nok de færreste der forstår betydningen af dette møde.

Hvis man besøger Livingstone Memorial Museum i Tanzania, kan man lære mere om begivenheden. Vores guide, hr. Mbingo, byder os hjertelig velkommen og siger: „Her hvor man har rejst et mindesmærke, stod engang et stort mangotræ. Det var under dette træ at Stanley mødte Livingstone.“ I dag vokser der to store mangotræer på samme sted. Vores guide fortsætter: „Engang i 1920’erne opdagede man nemlig at det oprindelige mangotræ var ved at dø. Man forsøgte at redde det, men uden held, så man plantede i stedet to podede træer ved mindesmærket.“

Hvem var David Livingstone?

Mens vi sidder i skyggen under et af mangotræerne, forklarer hr. Mbingo at David Livingstone blev født i Skotland i 1813 i en lille by der hed Blantyre. „Selvom han voksede op i fattige kår, lykkedes det ham at fuldføre skolen og at uddanne sig både som læge og missionær.“ Guiden fortæller at det var London Missionary Society der første gang sendte David Livingstone til Afrika, hvor han tilbragte 30 år af sit liv og blev kendt som opdagelsesrejsende og missionær.

„Dr. Livingstone tog til Afrika tre gange,“ siger vores guide. „Første gang var i 1841, hvor han rejste til Sydafrika. I 1845 giftede han sig med Mary Moffat. Hun var datter af en missionær ved navn Robert Moffat.“ David Livingstone fik fire børn med Mary. Og selvom hans kone ofte ledsagede ham på rejserne, var Livingstone så opslugt af at udforske at han sjældent havde tid til familien. Mary Livingstone døde af malaria i 1862 mens hun var med sin mand på en af hans ekspeditioner.

The New Encyclopædia Britannica siger: „Livingstone var parat til at udbrede kristendom, handel og civilisation — en trehed som han mente ville åbne Afrika — fra området nord for Sydafrika til den centrale del af kontinentet. En berømt udtalelse fra 1853 viser klart hvad han havde til hensigt: ’Jeg vil bane vej til den indre del af kontinentet — om nødvendigt med livet som indsats.’“ Livingstone rejste altså ikke kun ud for at udbrede evangeliet. Han var en stærk fortaler for afskaffelsen af slavehandel, og desuden var han opsat på at ville udforske. Et af hans mål var at finde Nilens udspring.

 Livingstone blev imidlertid klar over at opgaven var for stor til at han ene mand kunne klare den. I 1857 sagde han derfor til en gruppe unge mænd på Cambridge University: „Jeg ved at jeg om nogle få år vil dø og ikke længere være en del af det område der nu er åbnet for; lad det ikke blive lukket igen! Jeg vender tilbage til Afrika for at forsøge at bane vej for handel og kristendom; [vil] I fortsætte det arbejde jeg har påbegyndt? Jeg overlader det til jer.“

Livingstone vandrede gennem store dele af det centrale Afrika, og han opdagede blandt andet det mægtige vandfald på Zambezifloden, som han gav navnet Victoria Falls efter dronning Victoria. Senere beskrev han det som ’det smukkeste han havde set i Afrika’.

Eftersøgningen

„I 1866 påbegyndte Livingstone sin sidste rejse,“ forklarer vores guide. „Men der opstod problemer blandt folkene som arbejdede for ham. Nogle af dem der trofast havde fulgt ham, forlod ham og tog tilbage til Zanzibar, hvor de spredte rygter om at han var død. Men Livingstone fortsatte rejsen. Ved Ujiji, på den østlige bred af Tanganyikasøen, etablerede han en base for sine ekspeditioner.

I Europa havde man ikke hørt fra Livingstone i næsten tre år, og man mente at han måtte være død. Redaktøren for avisen New York Herald udsendte derfor en journalist ved navn Henry Morton Stanley for at finde Livingstone — død eller levende. Imidlertid var Livingstone hverken død eller faret vild, men han havde hårdt brug for forsyninger, og han var temmelig syg. En dag i november 1871 kom en af Livingstones tjenere løbende hen mod huset mens han råbte: ’Mzungu anakuja! Mzungu anakuja!’“ som på swahili betyder „der kommer en hvid mand!“

Stanley havde brugt næsten otte måneder på at lede efter Livingstone. Han var rejst til Afrika via Indien og ankom til Zanzibar den 6. januar 1871. Den 21. marts tog han fra Bagamoyo, en by der ligger på østkysten, med seks tons forsyninger og 200 lejede folk. Den 1500 kilometer lange ekspedition, som ikke var kortlagt, viste sig at blive farlig. Voldsomme regnskyl fik floderne til at strømme over. Stanley og hans mænd led af malaria og andre sygdomme, og de var udmattede. Det vrimlede med krokodiller i floderne; Stanley så med rædsel til da en krokodille trak af sted med et af de få æsler han havde tilbage. Ved en anden lejlighed undgik han kun med nød og næppe selv at havne i kæberne på en krokodille! Men Stanley var fast besluttet på at fuldføre det han var kommet  for. Han blev meget opmuntret over at høre at der boede en gammel hvid mand i området omkring Ujiji.

Idet Stanley nærmede sig Ujiji, begyndte han at forberede sig på det forestående møde. I bogen Stanley, af Richard Hall, står der: „Stanley var udmagret og træt, men på trods af det ønskede han at fremtræde mere heltemodigt end [tidligere opdagelsesrejsende] når han gjorde sit indtog i byen. Det ville trods alt blive et historisk øjeblik — og han havde i sinde ikke blot at klare det, men også at skrive om det. Alle på ekspeditionen iførte sig det bedste af det tøj de havde tilbage. Stanley bandt et nyt bånd om sin tropehjelm, iførte sig rene hvide benklæder og fik pudset sine støvler så de skinnede.“

Stanley fortæller om det videre forløb: „Ekspeditionen har nu endelig nået sin afslutning . . . Jeg ser en gruppe agtværdige arabere; og da jeg træder nærmere, får jeg øje på en gammel hvid mand iblandt dem. . . . Vi løfter vore hatte, og jeg siger: ’Dr. Livingstone, formoder jeg?’, hvortil han svarer: ’Ja’.“

Hvad der derefter skete

Egentlig havde Stanley kun planlagt at blive længe nok til at kunne foretage et interview og nedskrive sin beretning. Men de to mænd blev hurtigt gode venner. Vores guide fortæller: „Stanley blev hos Livingstone i flere uger, og sammen udforskede de Tanganyikasøen. Stanley forsøgte at overtale Livingstone til at vende tilbage til Europa, men Livingstone var besluttet på at blive og finde Nilens udspring. De var derfor begge stærkt bevægede da de den 14. marts 1872 tog afsked. Stanley rejste tilbage til kysten, hvor han købte forsyninger som han sendte til Livingstone. Derefter vendte han tilbage til Europa.“

Hvordan gik det så Livingstone? Vores guide forklarer: „I august 1872 genoptog Livingstone sin søgen efter Nilens udspring. Han tog sydpå til Zambia. Men udmattelse og sygdom havde tæret hårdt på ham. Han blev fundet død den 1. maj 1873. Hans tjenere . . . balsamerede hans legeme og begravede hans hjerte og indvolde i den afrikanske jord. Livingstones lig blev derefter båret de omkring 2000 kilometer til Bagamoyo, hvor nogle missionærer tog imod det. Det blev arrangeret at liget skulle transporteres med båd til Zanzibar og derfra videre til England. Den 15. april 1874 ankom David Livingstones lig til London, og tre dage senere blev han begravet i Westminister Abbey. Det havde taget næsten et år at få Livingstones lig bragt til dets endelige hvilested.“

Stanley tog tilbage til Afrika for at fortsætte i Livingstones fodspor. Han ledede nogle ekspeditioner i områderne omkring Victoriasøen og Tanganyikasøen og udforskede den mægtige Congoflods løb.

Man kan ikke andet end beundre det mod og den beslutsomhed som kendetegnede både Livingstone og Stanley. The New Encyclopædia Britannica siger om Livingstone: „Gennem de opdagelser han gjorde — geografisk, fagligt, medicinsk og socialt — viderebragte han en omfattende og kompleks mængde viden som man stadig analyserer.“ Livingstone og Stanley var kendt som opdagelsesrejsende og ikke som henholdsvis prædikant og journalist, men deres arbejde bidrog alligevel til at Bibelens budskab årtier senere kunne blive udbredt.

Jehovas Vidners missionærer har været i stand til at hjælpe flere hundrede tusind afrikanere til at tage imod Bibelens sandheder. Og indbyggerne i Ujiji, hvor Stanley første gang mødte Livingstone, er så godt kendt med det arbejde Jehovas Vidner udfører, at de sagtens kan finde på at sige noget i retning af: „ Jehovas Vidner, formoder jeg?“

[Kort på side 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Victoriasøen

Livingstones ekspeditioner

Cape Town

Port Elizabeth

Kuruman

Ngamisøen

Linyanti

Luanda

Victoria Falls

Quelimane

Mocambique

Mikindani

Zanzibar

Chitambo

Tanganyikasøen

Nyangwe

Ujiji, hvor de to mænd mødtes

Stanleys søgen efter Livingstone i 1871

Zanzibar

Bagamoyo

Ujiji, hvor de to mænd mødtes

[Kildeangivelse]

Kort: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 22, 23]

David Livingstone

[Kildeangivelse]

Livingstone: Fra bogen Missionary Travels and Researches in South Africa, 1858

[Illustration på side 22, 23]

Henry M. Stanley

[Illustration på side 23]

Victoria Falls

[Illustration på side 24]

Et af Jehovas Vidner forkynder Bibelens budskab i Ujiji