Vi betragter verden

Solcreme fra flodheste?

„Flodheste beskytter deres hårløse hud mod solen ved at afgive en ’solcreme’ der minder om de kommercielle produkter som bruges af mennesker,“ skriver Londonavisen The Independent. Da forskere i Kyoto i Japan undersøgte en væske afgivet af en flodhest i en zoologisk have i Tokyo, fandt de ud af hvordan væsken beskytter dyrets hud mod urenheder og den tropiske sols skadelige stråler. Det klare, klæbrige sekret bliver efterhånden rødt for til sidst at blive helt brunt og plasticagtigt. Under denne proces ændres væsken fra at være basisk til at være stærkt sur og dermed også stærkt desinficerende. Denne brune hinde virker også som en solcreme der absorberer solens ultraviolette stråler på samme måde som kommercielle solcremer. Men kosmetikfirmaerne vil næppe lancere en solcreme fra flodheste foreløbig, siger avisen. For det første er der for få flodheste i verden, og for det andet har sekretet en modbydelig odør.

 Vægttræning — en hjælp til nedtrykte ældre

En undersøgelse viser at „vægttræning kan reducere antallet af depressioner hos ældre med 50 procent,“ skriver avisen The Australian. I kampen mod nedtrykthed hos ældre kan vægttræning derfor være et lige så effektivt våben som en medicinsk behandling, siger dr. Nalin Singh, der er geriater ved Sydney’s Royal Prince Alfred Hospital. I undersøgelsen, der omfattede 60 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 72, oplevede selv den gruppe ældre der kun dyrkede let motion, „en nedgang i antallet af depressioner på 30 procent; dette svarer til den nedgang som kunne ses hos dem der modtog medicinsk behandling, men ikke dyrkede motion,“ siger The Australian. Ud over at fordrive nedtrykthed „styrker vægttræning knoglerne og musklerne og kan derfor være med til at forhindre at de ældre falder. Vægttræning er også med til at stabilisere lidelser som leddegigt, sukkersyge og forhøjet blodtryk,“ skriver avisen. Nalin Singh mener at vægttræning „burde tilbydes som primær behandling mod nedtrykthed, især til ældre mennesker“.

Fjernsynet gør os aggressive

En undersøgelse viser at „tv-serier medfører et asocialt adfærdsmønster hos børn, hvilket giver sig udslag i at de bagtaler, løber med sladder, spreder rygter, ødelægger andres indbyrdes forhold og mobber verbalt,“ skriver Londonavisen The Times. Undersøgelsen, som blev forelagt British Psychological Society, viser „en tydelig sammenhæng“ mellem den indirekte aggression de unge ser skildret i serierne, og den asociale adfærd de lægger for dagen, siger avisen. I de værste serier forekom bagtalelse gennemsnitlig 14 gange i timen. Sarah Coyne, der er lektor ved University of Central Lancashire i England, er bange for at den „konstante og ubarmhjertige“ skildring af indirekte aggression som noget retfærdigt, attraktivt og som noget der får et positivt resultat, giver unge mennesker dårlige forbilleder.

Diæt med langsigtede virkninger

Det er muligt at de der prøver på at tabe sig ved at undgå kulhydrater, går ned i vægt, men der findes næsten ingen oplysninger om virkningerne på længere sigt. Nogle forskere frygter at kost med et meget stort indhold af proteiner kan føre til lever- og nyresygdomme, osteoporose og andre alvorlige helbredsproblemer. „Mange af de lækre måltider der indeholder få kulhydrater, for eksempel filet mignon med bearnaisesovs, er fyldt med blodpropdannende mættede fedtsyrer . . . [der udgør] en stor risikofaktor når vi snakker hjertesygdomme og slagtilfælde,“ rapporterer bladet Time. Som en kontrast hertil nævner dr. David Katz fra Yale University School of Public Health: „Diæter der er rige på fibre og sammensatte kulhydrater, som findes i frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter, er i utallige undersøgelser blevet forbundet med længere levetid, varig vægtreduktion, mindsket risiko for kræft, mindsket risiko for hjerte-karsygdomme, mindsket risiko for sukkersyge, mindsket risiko for mave-tarmlidelser og med et generelt bedre helbred.“

Farvelagte skulpturer!

„Arkæologer og kunsthistorikere må nødtvunget fravige deres opfattelse af at de fornemme marmorantikviteter [som for eksempel de gamle græske statuer] altid har været hvide og umalede,“ skriver det tyske tidsskrift Spektrum der Wissenschaft. „Sandheden er at de var farverigt dekorerede.“ Historiske henvisninger til malede statuer og fundet af rester af maling på skulpturer har ikke fået forskerne til at ofre sagen nogen synderlig opmærksomhed. Men et indirekte bevis på at statuerne var malede, er nu blevet offentliggjort i en afhandling om farveforvitringsrelief. Farvepigmenter nedbrydes ved forskellige hastigheder, hvorved nogle områder på en malet statue vil være udsat for vind og vejr før andre områder. Denne forskel i nedbrydningen efterlader et varieret forvitringsmønster, som kunne tyde på at statuen har været malet i forskellige farver. Tidsskriftet konkluderer at „grækerne og romerne tilsyneladende ikke anså en skulptur for færdig før den var farvelagt“.

Kamæleonens hurtige tunge

Hvordan skyder kamæleonen sin tunge ud med så stor fart når den skal fange et bytte? „Hemmeligheden er en fjedermekanisme der ’oplagrer’ energi ligesom en spændt katapult før den afskydes,“ skriver tidsskriftet New Scientist. Forskere har vidst at en kamæleons tunge var et rørformet organ bestående af vævssektioner omgivet af en „accelerationsmuskel“. Nu har hollandske forskere ved hjælp af slowmotion-videooptagelser imidlertid fundet ud af at blot 200 millisekunder før tungen skydes af sted, „bruger kamæleonen accelerationsmusklen til at oplagre energi i vævssektionerne idet de skubbes ind i hinanden som sektionerne i en teleskopkikkert. Når kamæleonen slår til, kan den oplagrede energi frigøres på blot 20 millisekunder, hvorved tungen skydes frem“ og fanger byttet.

Ikketroende briter

I et rundspørge blandt 10.000 mennesker i ti lande viser Storbritannien sig at være „blandt de mest ugudelige . . . , med det procentvis laveste antal religiøse indbyggere og religiøse aktiviteter,“ skriver Londonavisen The Times. Selvom 46 procent af briterne siger at de altid har troet på Gud, er der kun to lande, Rusland og Sydkorea, som har færre troende. Mere end 90 procent af de adspurgte i Nigeria, Indonesien og Libanon tror at deres gud er den eneste sande, mens kun 3 ud af 10 i Storbritannien har den samme holdning. I de fleste lande siger mere end 80 procent af de adspurgte at man bliver et bedre menneske af at tro på Gud, men kun 56 procent af briterne er enige i dette. På trods af at 85 procent i USA, 99 procent i Indonesien og 83 procent i Mexico tror at Gud har skabt universet, er tallet kun på 52 procent i Storbritannien. Til spørgsmålet om hvorvidt verden ville være mere fredfyldt uden religionen, svarer 6 procent i USA ja — det samme gør 9 procent i Indien og 11 procent i Israel, mens hele 29 procent i Storbritannien svarer ja!