Fra vore læsere
Fra vore læsere
Fædre Jeg har lige læst tema-artiklerne „Hvordan kan man være en god far?“ (22. august 2004) Jeg forsøger nu at tilpasse mit arbejde så jeg har mere tid til min familie og til menighedsanliggender. I betragtning af min økonomiske situation har jeg nogle gange følt at jeg burde få noget mere verdsligt arbejde så jeg kunne tjene flere penge. Men disse artikler overbeviste mig om at den tid jeg bruger sammen med min familie, er mere værd end penge. Erfaringerne fra ansvarsbevidste fædre hjalp mig til at se dette.
K.S., Japan
Min søster og jeg er meget taknemmelige for disse artikler. Vi taler kun sjældent med vores far. Naturligvis elsker vi ham, og selvom han ikke har sagt det, tror vi også at han elsker os. Efter at have læst disse artikler føler vi at der er nogle som forstår os. Tusind tak!
V.D., Italien
Berømmelse Artiklen „Bedre end berømmelse“ (22. august 2004) var et svar på mine bønner. Den gjorde det klart for mig at det var en klog beslutning jeg traf, da jeg igen begyndte i heltidstjenesten. Artiklen viste hvordan Charles ikke mødte nogen forståelse fra sin fars side. Men sikke velsignelser han senere fik! Jeg håber at min mor med tiden vil forstå hvorfor jeg har valgt at øge min tjeneste for Jehova. Mange tak fordi I på denne måde præsenterer os for trofaste tjenere for Jehova.
Y.P., Ukraine
Vi unge kan nogle gange blive distraheret af verden og det den ser ud til at tilbyde. Den verdslige karriere jeg har valgt, kan faktisk føre til berømmelse. Og efter at have læst denne artikel kan jeg se at det ikke var tjenesten for Jehova der var mit virkelige motiv da jeg valgte karriere. Charles Sinutkos historie gjorde indtryk på mig fordi han havde mærket hvad berømmelse er, og alligevel valgte han at tjene Jehova. Denne artikel viste mig at der ikke findes noget bedre i denne verden end at virke i heltidstjenesten for Jehova.
R.K., Canada
Det gjorde et stort indtryk på mig at broder Sinutko takkede nej til en lukrativ sangkarriere for at kunne være i heltidstjenesten for Jehova. Jeg har selv den forret at være pioner sammen med min mand. Vi vil gerne følge broder Sinutkos eksempel med hensyn til at stole på Jehova og fortsat sætte Guds rige først i vores liv. Tak fordi I bragte denne opbyggende beretning.
E.S., Japan
Sex før ægteskabet Jeg vil gerne takke jer for artiklen „Unge spørger: Hvordan undgår man sex før ægteskabet?“ (22. august 2004) Som lærer og skolevejleder fandt jeg denne artikel meget interessant. Ved en klassedrøftelse trak jeg nogle praktiske ting frem fra artiklen for at hjælpe eleverne til at leve på en måde som Gud anser for hellig og ærbar, og til at fortsætte deres skolegang uden at skulle slås med de problemer sex før ægteskabet kan give. Mange af eleverne viste interesse og ville gerne lære mere om Bibelen. Nogle lærere har nu bedt mig om at tale med eleverne i deres klasser. Hver uge har vi en drøftelse i min klasse hvor vi tager forskellige emner op fra bogen ’Unge spørger’.
B.C., Mocambique
Jeg er 25 år gammel og har gjort mit bedste for at forblive jomfru. Jeg er nu mere end nogen sinde besluttet på at være jomfru til den dag jeg skal indgå ægteskab. Fortsæt endelig jeres fantastiske arbejde.
F.K., Uganda