Fra vore læsere
Fra vore læsere
At tjene hvor behovet er større Artiklen „Hvis bare de ville forstå det!“ (8. januar 2005) var lige det jeg havde brug for. I et samfund hvor unge bliver presset til at stræbe efter det materielle, er det nemt at blive distraheret så man ikke sætter Jehova på førstepladsen. Daveys glæde ved at tjene hvor behovet var større, har gjort et stort indtryk på mig. Jeg begynder i en lignende tjeneste til næste år.
C.G., USA
Jeg er fuldstændig enig med Davey i at ’der ikke er noget bedre end at tjene Jehova med alt hvad vi har’. Det er ærgerligt at ikke alle unge forstår det. Jeg fortryder ikke min beslutning om at bruge min ungdom i tjenesten for Jehova, og jeg er indstillet på at bevare min nidkærhed til det sidste, ligesom Davey.
A.P., Rusland
Hvad enten vi er unge eller gamle, tvinger Daveys nidkære eksempel os til at tænke over hvordan vi bruger vort liv. Jeg vil gerne takke Daveys forældre, der har opdraget deres søn med kærlighed. De kan være stolte af ham.
L.C., Italien
Jeg er 17 år og står i øjeblikket i lære. Jeg har hele livet for mig. Daveys eksempel har opmuntret mig til at give Jehova det bedste og til i fremtiden at blive pioner. Ligesom Davey har jeg et stærkt ønske om at rejse ud hvor behovet for forkyndere er større. For mig vil det være den bedste måde at bruge mit liv på.
R.I., Finland
Der hvor jeg bor, er det almindeligt at unge enten stræber efter at få en karriere eller bare bruger tiden på fornøjelser. Jeg er overbevist om at Daveys eksempel vil få flere unge til at tænke over hvordan de bruger deres liv, og hvor vigtigt det er at leve op til sin indvielse til Jehova.
J.O., Sverige
Denne artikel fik mig til at tage mine åndelige mål op til fornyet overvejelse. Jeg havde i en periode helt ignoreret dem. Men Daveys beretning fik mig til at tænke over hvad folk mon ville sige om mig hvis jeg døde. Den fik mig desuden til at indse at jeg også skulle tænke lidt nærmere over min tjeneste. Mange tak.
S.K., Tyskland
Når man bor i et materialistisk samfund, har man brug for styrke til at bekæmpe selviske ønsker. Jeg vil aldrig glemme Daveys gode eksempel, og jeg vil gøre alt for at være til stede i den kommende nye verden så jeg kan takke ham for at have lært mig at ’der ikke er noget bedre end at tjene Jehova med alt hvad vi har’.
O.G., Frankrig
Jeg er ti år. Mine forældre og jeg er pionerer på Taiwan, så jeg ved præcis hvad Davey mente. Artiklen var opmuntrende. Det er dejligt at vide at der er andre unge som tjener hvor der er stort behov. Jeg giver Davey ret i at der ikke findes noget bedre.
J.R., Taiwan
Grønlandssæler Mange tak for artiklen „Babysæler på Madeleineøerne“. (8. januar 2005) Jeg havde været nedtrykt på grund af længerevarende helbredsproblemer, men at se disse søde skabninger gjorde mig glad. At lære noget om dem fyldte mig med taknemmelighed og ærefrygt for Jehovas skaberværk. Det var som om jeg kunne række hånden ud og røre ved dem. Jeg takker Jehova for endnu en ting at se frem til i hans retfærdige nye verden.
Y.M., Japan