Hvad siger Bibelen?

Diskrimineres kvinder i Bibelen?

TERTULLIAN, en teolog der levede i det andet og tredje århundrede, beskrev engang kvinder som „Djævelens port“. Andre har brugt Bibelen til at fremstille kvinder som mindre betydningsfulde end mænd. Det har fået mange til at mene at Bibelen diskriminerer kvinder.

Elizabeth Cady Stanton, en amerikansk kvindesagsforkæmper i det 19. århundrede, var af den opfattelse at „Bibelen og kirken har været de største hindringer for kvindefrigørelsen“. Om de første fem bøger i Bibelen har hun engang sagt: „Jeg kender ingen andre bøger der i så høj grad lærer at kvinder er mindreværdige og skal undertrykkes.“

Det er nok de færreste der har så yderliggående synspunkter, men der er alligevel mange som tror at visse dele af Bibelen går ind for diskrimination af kvinder. Gør den da det?

De Hebraiske Skrifters kvindesyn

„Din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ (1 Mosebog 3:16) Kritikere hævder at disse ord udtrykker Guds godkendelse af at kvinden  skulle beherskes af manden. Denne erklæring er imidlertid ikke en tilkendegivelse af Guds hensigt, men en præcis beskrivelse af de sørgelige konsekvenser af synd og af forkastelse af Guds suverænitet. Dårlig behandling af kvinder er en direkte følge af menneskets ufuldkommenhed, ikke af Guds vilje. Kvinder er i mange kulturer blevet domineret af deres mænd, ofte på en grov måde. Men det var ikke Guds hensigt at det skulle være sådan.

Både Adam og Eva blev skabt i Guds billede. De fik også begge befaling fra Gud til at blive frugtbare, fylde jorden og underlægge sig den. De skulle arbejde sammen som et team. (1 Mosebog 1:27, 28) På det tidspunkt var der tydeligvis ikke tale om at den ene dominerede den anden på en grusom måde. I Første Mosebog 1:31 siges der: „Gud [så] alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“

I nogle tilfælde tilkendegiver de bibelske beretninger ikke Guds syn på tingene, men er måske blot en beskrivelse af et hændelsesforløb. For eksempel fortæller beretningen om Lot der tilbød en pøbelsværm i Sodoma sine døtre, ikke noget om de moralske aspekter ved Lots handling eller om Guds holdning til den. * — 1 Mosebog 19:6-8.

Gud hader alle former for udbytning og misbrug. (2 Mosebog 22:22; 5 Mosebog 27:19; Esajas 10:1, 2) Moseloven fordømte voldtægt og prostitution. (3 Mosebog 19:29; 5 Mosebog 22:23-29) Ægteskabsbrud var forbudt, og der var dødsstraf for begge skyldige parter. (3 Mosebog 20:10) Frem for at diskriminere kvinder ophøjede Moseloven deres stilling og beskyttede dem mod at blive udnyttet, noget der ellers var almindeligt blandt de omboende folkeslag. En dygtig jødisk hustru nød stor respekt og anseelse. (Ordsprogene 31:10, 28-30) At israelitterne forsømte at følge Guds love om at vise kvinder respekt, var deres egen fejl og ikke i overensstemmelse med Guds vilje. (5 Mosebog 32:5) Til sidst blev folket som helhed dømt og straffet af Gud på grund af deres skamløse ulydighed.

Er det diskriminerende at være underlagt andre?

Et samfund kan kun fungere hvis tingene gøres på en ordnet måde. Det forudsætter at der er en ledelse. Ellers ville der være kaos. „Gud er ikke uordenens men fredens Gud.“ — 1 Korinther 14:33.

Apostelen Paulus beskriver hvordan ledelsen skal foregå i familien: „Hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1 Korinther 11:3) Alle undtagen Gud er altså underlagt en højere myndighed. Betyder dét at Jesus er underlagt en anden, at han diskrimineres? Selvfølgelig ikke! At mænd ifølge Bibelen har den opgave at føre an i menigheden og i familien, er ikke en diskrimination af kvinder. Trivsel både i familien og i menigheden forudsætter at kvinder og mænd udfylder deres rolle på en kærlig og respektfuld måde. — Efeserne 5:21-25, 28, 29, 33.

Jesus behandlede altid kvinder med respekt. Han nægtede at følge farisæernes diskriminerende traditioner og bestemmelser. For eksempel talte han med ikkejødiske kvinder. (Mattæus 15:22-28; Johannes 4:7-9) Han underviste kvinder. (Lukas 10:38-42) Han fremsatte retningslinjer som beskyttede dem mod at blive forladt af deres mænd. (Markus 10:11, 12) Det der nok har virket mest revolutionerende på hans samtidige, var at han lod kvinder være med i sin inderkreds af venner. (Lukas 8:1-3) Som det fuldkomne udtryk for alle Guds egenskaber viste Jesus at mænd og kvinder er ligeværdige i Guds øjne. Blandt de første kristne var det faktisk både mænd og kvinder der fik den hellige ånds gave. (Apostelgerninger 2:1-4, 17, 18) Blandt salvede kristne der oprejses til himmelsk liv for at tjene som konger og præster sammen med Kristus, er der slet ikke nogen kønsforskel. (Galaterne 3:28) Bibelens Forfatter, Jehova, diskriminerer ikke kvinder.

[Fodnote]

[Illustration på side 18]

I modsætning til mange af sine samtidige behandlede Jesus kvinder med respekt