Alhambra — Granadas islamiske perle
Alhambra — Granadas islamiske perle
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SPANIEN
„Mange legender og overleveringer, sande som opdigtede, mange sange og ballader, arabiske som spanske, om kærlighed, krig og ridderlighed er forbundet med dette orientalske bygningsværk!“ — WASHINGTON IRVING, AMERIKANSK FORFATTER FRA DET 19. ÅRHUNDREDE.
DET berømte sted der gav inspiration til disse ord, er Alhambra, et enestående palads som kaster glans over den spanske by Granada. Alhambra er et lille stykke Arabien eller Persien i det sydlige Europa. Dette citadels uovertrufne skønhed skyldes de muslimske maurere, der gjorde deres indflydelse gældende i Spanien i adskillige århundreder. *
Den arabiske fyrste Zawí ben Zirí grundlagde det selvstændige kongedømme Granada i det 11. århundrede. Det eksisterede i omkring 500 år, og i den tid blomstrede kulturen og kunsten i riget. Kongeriget blev opløst da de katolske monarker Ferdinand og Isabella bragte det muslimske herredømme i Spanien til ophør i 1492.
Det mauriske Granada havde sin storhedstid efter at Córdoba blev besejret af kristenhedens hære i 1236. Derefter blev Granada hovedstad i det muslimske Spanien, og flere på hinanden følgende herskere byggede Alhambra, et paladskompleks der ikke havde sin lige i Europa. En skribent har begejstret kaldt det for „verdens mest storslåede bygningsværk“.
Omgivelserne omkring Alhambra er lige så majestætiske som bygningskomplekset selv. Som et vældigt bagtæppe ses Sierra Nevadas sneklædte tinder, der rager op i en højde af over 3400 meter. Selve Alhambra ligger på Sabika, en lang, skovklædt høj der rejser sig 150 meter op over byen. Højens placering i forhold til Granada inspirerede en poet i det 14. århundrede ved navn Ibn Zamrak til at sige at højen kunne sammenlignes med en mand der med beundring betragter sin hustru.
En by i byen
Navnet Alhambra, der på arabisk betyder „det røde“, hentyder sandsynligvis til farven på de mursten som maurerne brugte til at bygge ydermurene af. Nogle foretrækker imidlertid den forklaring som arabiske historikere har fremsat. De siger at Alhambra blev opført „i skæret fra fakler“, og at det var denne belysning om natten der gav væggene det rødlige skær som bygningens navn sigter til.
Alhambra er langt mere end et palads. Det kan beskrives som en by i byen Granada. Bag Alhambras vidtstrakte mure ligger haver, pavilloner, et paladskompleks, Alcazaba, eller borg, og endda en lille medina, eller by. Alhambras mauriske konstruktion og senere tilføjelser har resulteret i en unik pragtudfoldelse af fin og snirklet arabisk kunst der optræder parallelt med den mere strenge og proportionerede renæssancestil.
At Alhambra er så smukt, skyldes en fremgangsmåde som maurerne gjorde brug af, en fremgangsmåde som også de gamle grækere anvendte. Under hensyn til stenenes farver og struktur opførte de først en bygning efter principperne harmoni, proportion og enkelhed. Derefter dekorerede de den formfuldendte bygning. „Maurerne rettede sig altid efter dét arkitekter betragter som den vigtigste grundregel inden for arkitektur: Man skal udsmykke bygninger, man skal aldrig bygge udsmykninger,“ som en ekspert har udtrykt det.
På opdagelse i Alhambra
Man kommer ind i Alhambra gennem en stor hesteskoformet portbue der kaldes Lovens Port. Navnet henviser til den domstol der under den muslimske besættelse samledes her for hurtigt at behandle mindre klagemål. At afgøre juridiske sager ved byporten var en almindelig skik i hele Mellemøsten. Denne skik omtales i Bibelen. *
Den detaljerede udsmykning, der er så karakteristisk for arabiske paladser som Alhambra, er fremstillet af stuk. I dette materiale udskar håndværkere kniplingsagtige og kunstneriske mønstre der gentages igen og igen. Nogle af de dekorerede buer ligner stalaktitter der er sat sammen i perfekt symmetri. Et andet træk ved paladset er de glaserede og tilskårne fliser som er sat op i sindrige geometriske mønstre. Den nederste del af væggene er beklædt med disse fliser i livlige farver, som står i fuldkommen kontrast til stukkens dæmpede farver ovenover.
En af de mest enestående gårde i Alhambra er Løvegården, der er blevet beskrevet som „det fineste eksempel på arabisk kunst i Spanien“. En lokal guidebog forklarer: „Der er noget særligt over et ægte kunstværk som ikke på nogen måde kan efterlignes og reproduceres . . . Det er det indtryk man har når man står foran denne gårdsplads“. Slanke søjler og perfekt proportionerede buegange omgiver et springvand som hviler på 12 marmorløver. Det er et af de mest fotograferede steder i Spanien.
Forfriskende haver
I Alhambra findes der også vidunderlige haver, springvand og bassiner. * Enrique Sordo skriver i sin bog Moorish Spain at „den arabiske have er en forsmag på Paradiset“. Indflydelsen fra islam er tydelig overalt. Den spanske skribent García Gómez bemærker: „Det muslimske paradis bliver detaljeret skildret i Koranen som en frodig have . . . der får tilført vand fra dejlige vandstrømme.“ I Alhambra bruges der store mængder vand — en luksus for folk der er vant til ørkenens tørre og varme klima. De der anlagde haverne, forstod at vandet afkøler luften, og at det virker behageligt og afslappende at lytte til dets rislen. Rektangulære bassiner som genspejler den klare spanske himmel, får omgivelserne til at virke lysere og mere rummelige.
Ikke langt fra Alhambra ligger Generalife, en afsondret maurisk have og villa der befinder sig på bakken Cerro del Sol ved siden af Sabika. Generalife, der er et enestående eksempel på arabisk landskabsarkitektur, er blevet kaldt „en af verdens dejligste haver“. * Tidligere var Generalife forbundet med Alhambra via en bro, og stedet har tilsyneladende fungeret som en villa hvor Granadas herskere kunne slappe af. En gårdsplads fører hen til en vandtrappe. Her kan besøgende beruse sig i lys, farver og et væld af dufte.
Maurerens suk
Da den sidste fyrste i Granada, Boabdil (Muhammad XI), overgav byen til Ferdinand og Isabella, måtte han og hans familie gå i landflygtighed. Det siges at de efter at have forladt byen standsede op ved et højt punkt der nu kaldes El Suspiro del Moro (Maurerens suk). Da de så sig tilbage for at få et sidste glimt af deres prægtige røde palads, skulle Boabdils mor efter sigende have sagt til sin søn: „Du gør ret i at græde som en kvinde over det du ikke evnede at forsvare som en mand.“
I dag tager nogle af de tre millioner som hvert år besøger Alhambra, ud til dette sted. Herfra kan de, som Boabdil, se ud over Granada, der ligger udbredt ved foden af dets arabiske palads, kronen på værket. Hvis du en dag kommer til Granada, vil du måske også bedre kunne forstå hvor bedrøvet den sidste mauriske fyrste må have været.
[Fodnoter]
^ par. 4 I år 711 trængte arabiske og berberiske hære ind i Spanien, og i løbet af syv år var størstedelen af Den Iberiske Halvø kommet under muslimsk herredømme. I løbet af to århundreder blev Córdoba den største og måske mest kulturelle by i Europa.
^ par. 13 For eksempel befalede Gud Moses: „Du skal sætte dommere og forstandere over dig inden for alle dine porte . . . de skal dømme folket med retfærdig dom.“ — 5 Mosebog 16:18.
^ par. 17 Araberne indførte elementer fra persisk og byzantinsk havekunst i hele Middelhavsområdet, deriblandt Spanien.
^ par. 18 Navnet er afledt af det arabiske navn „Jennat-al-Arif“, som nogle gange oversættes med „de ypperste haver“, selvom det er mere sandsynligt at udtrykket betyder „arkitektens have“.
[Illustrationer på side 15]
Alcazaba
[Illustrationer på side 16]
Løvegården
[Illustrationer på side 16, 17]
Haverne i Generalife
[Illustration på side 17]
Vandtrappen
[Kildeangivelse på side 14]
Mønster: EclectiCollections
[Illustration på side 15]
Alle fotos på nær det øverste: Recinto Monumental de la Alhambra y Generalife
[Kildeangivelse på side 16]
Alle fotos: Recinto Monumental de la Alhambra y Generalife
[Kildeangivelse på side 17]
Billederne ovenfor: Recinto Monumental de la Alhambra y Generalife; nederste foto: J. A. Fernández/San Marcos
