Hvad er den mest værdifulde væske der findes?

„Blod er for sundhedsvæsenet hvad olie er for transportvæsenet.“ — Arthur Caplan, lederen af centret for bioetik ved University of Pennsylvania.

OLIE. Er det den mest værdifulde væske der findes? Det vil mange måske mene i disse tider hvor priserne på brændstof ofte er skyhøje. Men faktisk indeholder hver eneste af os nogle få liter af en væske som er langt mere værdifuld. Tænk engang over følgende: Mens der hvert år pumpes milliarder af tønder olie op fra jorden for at dække menneskenes efterspørgsel efter brændstof, bliver 90 millioner portioner blod tappet fra mennesker med det formål at hjælpe de syge. * Dette høje tal svarer til 8 millioner menneskers blodvolumen.

Men ligesom med olie er der åbenbart ikke tilstrækkelige forsyninger af blod. Sundhedspersonale over hele verden gør opmærksom på mangelen på donorblod. (Se rammen „Desperate tiltag“). Hvad er det der gør blodet så værdifuldt?

Et unikt organ

På grund af blodets forbløffende kompleksitet bliver det ofte sammenlignet med et organ. „Blodet er et af de mange organsystemer — det er helt fantastisk og unikt,“ siger dr.med. Bruce Lenes til Vågn op! Ja, det er virkelig unikt! Det er blevet beskrevet som „et flydende organ“. En lærebog kalder blodet for „et levende transportsystem“. Hvordan skal det forstås?

„Blodkredsløbet er ligesom kanalerne i Venedig,“ siger forskeren N. Leigh Anderson og fortsætter: „Det transporterer alle de nyttige ting, men også en masse affald.“ På blodets 100.000 kilometer lange vej gennem vores kredsløb kommer det i kontakt med næsten hver eneste slags væv i legemet, herunder hjertet, nyrerne, leveren og lungerne — livsvigtige organer som påvirker blodet og er afhængige af det.

Blodet transporterer mange „nyttige ting“ til kroppens celler, som for eksempel ilt, næringsstoffer samt antistoffer og hvide blodlegemer der bekæmper infektioner. Men det transporterer også „affald“, såsom kuldioxid, beskadigede og døende celler og andre affaldsstoffer. Den funktion blodet har i forbindelse med transport af affaldsstoffer, er med til at forklare hvorfor det kan være farligt at komme i kontakt med blod efter at det har forladt legemet. Det er ikke muligt at garantere at alle affaldsstofferne i blodet kan påvises og fjernes før det bruges til transfusion.

 Blodet udfører bestemt mange livsvigtige funktioner. Det er derfor læger har den praksis at give blodtransfusion til patienter som har mistet blod. Mange læger vil mene at det er denne medicinske anvendelse af blodet der gør det så værdifuldt. Men der er ved at ske en forandring inden for lægevidenskaben — en stille revolution, kan man sige. Mange læger og kirurger er mindre tilbøjelige til at give blodtransfusion end de var før. Hvorfor?

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 4]

Desperate tiltag

Eksperter inden for lægeverdenen anslår at der på verdensplan årligt er brug for 200 millioner flere portioner donorblod. Toogfirs procent af jordens indbyggere bor i udviklingslandene, men mindre end 40 procent af alt donorblod kommer fra sådanne steder. Mange af hospitalerne dér må klare sig uden blod. En kenyansk avis, The Nation, rapporterer: „Hver dag bliver næsten halvdelen af de operationer der kræver blodtransfusion, enten aflyst eller udsat på grund af mangel på donorblod.“

Mangel på blod forekommer også hyppigt i de velstående lande. Længere levetid og forbedrede behandlingsmetoder har betydet en stigning i antallet af kirurgiske indgreb. Og i dag bliver stadig flere bloddonorer afvist på grund af deres risikobetonede livsførelse, eller fordi de har rejst i lande hvor de kan være blevet udsat for visse sygdomme eller parasitter.

Dette har tilsyneladende ført til en udbredt desperation hos blodbanker. Børn, som normalt ikke har en risikobetonet livsførelse, anses ofte for at være en kilde til ikkeinficeret donorblod. For eksempel kommer 70 procent af alt donorblod i Zimbabwe fra landets skolebørn. I nogle lande er blodbankerne begyndt at holde længere åbent og har endog fået lov til at give folk gaver for at få dem til at afgive blod og komme igen. I Tjekkiet havde man en kampagne hvor man tilbød folk at de kunne slukke deres tørst i øl mod at de blev tappet for noget af deres blod. Og i et område i Indien gik myndighedspersoner for nylig fra hus til hus for at lede efter nogle der ville afgive blod, eftersom beholdningen af donorblod var sluppet op.