NOGLE nutidige bibelkommentatorer hævder at Satan ikke er en virkelig person, men blot er opdigtet af mennesker. Spørgsmålet om Satans eksistens er ikke af ny dato. „Djævelens snedigste list er at overbevise os om at han slet ikke er til,“ skrev den franske digter Baudelaire.

Er Satan virkelig til? Hvis han er, hvor kommer han så fra? Er han den skjulte årsag til problemerne i verden? Og hvordan kan vi i så fald modstå hans onde påvirkning?

Bibelen beskriver Satan som en virkelig person der opholder sig i den usynlige åndeverden. (Job 1:6) Den fortæller om hans ondskab og hensynsløshed der viser sig i hans egenskaber og handlinger. (Job 1:13-19; 2:7, 8; 2 Timoteus 2:26) Den gengiver endda samtaler som Satan har haft med Gud og med Jesus. — Job 1:7-12; Mattæus 4:1-11.

Hvor kommer denne onde åndeskabning fra? Længe før mennesket blev til, skabte Gud sin „førstefødte“ søn, der senere blev kendt som Jesus. (Kolossenserne 1:15) Med tiden blev der skabt flere ’gudssønner’, og de blev kaldt engle. (Job 38:4-7) De var alle fuldkomne og retfærdige. Men en af englene blev til Satan.

 Han blev ikke kaldt Satan da han blev skabt. Satan er et beskrivende navn der betyder „modstander, fjende, anklager“, og det fik han senere fordi han valgte at blive Guds modstander.

Denne åndeskabning gav i sit indre grobund for stolthed og ønsket om at måle sig med Gud. Han ville tilbedes. Da Guds førstefødte søn, Jesus, var på jorden, forsøgte Satan endog at få ham til at ’udføre en tilbedelseshandling’ over for sig. — Mattæus 4:9.

Satan „stod ikke fast i sandheden“. (Johannes 8:44) Han antydede at Gud løj, men i virkeligheden var det ham selv der løj. Han sagde til Eva at hun kunne blive som Gud, men han ville selv være som Gud. Ved hjælp af bedraget fik han sit selviske begær opfyldt. Han fik Eva til at sætte ham højere end Gud. Da Eva adlød Satan, gjorde hun ham til sin gud. — 1 Mosebog 3:1-7.

Da denne engel svigtede sin betroede stilling og anstiftede oprør, gjorde han sig selv til Satan — en modstander og fjende af Gud og mennesker. Han fik desuden tilnavnet „Djævelen“, som betyder „bagvaskeren“, „bagtaleren“. Som ophavsmand til synd fik han senere andre engle til at trodse Gud og deltage i oprøret. (1 Mosebog 6:1, 2; 1 Peter 3:19, 20) Det medførte ikke bedre forhold for menneskene. „Jorden blev fyldt med vold“ fordi de oprørske engle efterlignede Satans selviskhed. — 1 Mosebog 6:11; Mattæus 12:24.

Forbrydere plejer at fjerne deres fingeraftryk fra gerningsstedet for at sikre sig at de ikke kan identificeres. Men politiet er straks klar over at når der er begået en forbrydelse, må der være en forbryder. Satan, den første „manddraber“, forsøger at slette sine spor. (Johannes 8:44; Hebræerne 2:14) Da han talte med Eva, optrådte han under falsk identitet som en slange. Også i dag forsøger han at skjule sig. Han har „forblindet de ikketroendes forstand“ for at holde omfanget af sin magt hemmeligt. — 2 Korinther 4:4.

Men Jesus udpegede Satan som den forbryderiske hjerne bag den fordærvede verden vi lever i. Han kaldte ham „denne verdens hersker“. (Johannes 12:31; 16:11) „Hele verden ligger i den ondes magt,“ skrev apostelen Johannes. (1 Johannes 5:19) Satan udnytter med stort held „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“ til at ’vildlede hele den beboede jord’. (1 Johannes 2:16; Åbenbaringen 12:9) Det er ham de fleste mennesker adlyder.

Ligesom Eva gør de der adlyder Satan, i virkeligheden ham til deres gud. Derfor er Satan „denne tingenes ordnings gud“. (2 Korinther 4:4) Virkningerne af hans herredømme er blandt andet hykleri, løgn, krig, tortur, ødelæggelse, kriminalitet, havesyge og korruption.

Bibelen advarer: „Vær ædru, hold jer vågne.“ Hvorfor? Der siges: „Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ (1 Peter 5:8) Det er alvorlige ord, men vi kan hente mod i forvisningen om at det kun er dem der ikke holder sig ædru og vågne, der vil blive „overlistet af Satan“. — 2 Korinther 2:11.

Det er livsvigtigt at vi erkender at Satan virkelig er til, og at vi lader Gud ’gøre os faste og stærke’. På den måde kan vi „stå [Satan] imod“ og stille os på Guds side. — 1 Peter 5:9, 10.