„Et fantastisk redskab til undervisning“
„Et fantastisk redskab til undervisning“
Sådan har en af Jehovas Vidners heltidsforkyndere i Panama omtalt en bibelstudiehåndbog. Bogen, der er på 224 sider med farverige illustrationer, har titlen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? „Dens oplysninger er utrolig nøjagtige, sammenhængende og overbevisende,“ skriver han. „Den måde hvorpå henvisninger og tillæg anvendes i bogen, er helt ny og tilskynder med det samme læseren til at undersøge et emne nærmere.“
En kvinde der underviser andre i Bibelen i Missouri, USA, kommer med denne iagttagelse. „Jeg kan så godt lide dens enkle sprog. Jeg har aldrig tidligere set en bog hvor emnerne følger hinanden på så logisk en måde.“ Lige efter at denne bibelstudiehåndbog var udkommet, viste hun den til en kvinde der tidligere havde prøvet at studere Bibelen, men som havde opgivet det.
„Hun var ikke færdig med det første kapitel,“ fortæller denne lærer, „førend hun ringede til mig for at fortælle hvor glad hun var for bogen.“ Kvinden sagde at hun følte at bogen var skrevet netop til hende, og at hun gerne ville genoptage sit studium af Bibelen. Det var en stor fornøjelse at se kvindens glæde over det hun lærte, efter at de havde studeret de første 10 kapitler sammen.
Selvom det er mindre end to år siden at bogen udkom, er den allerede blevet trykt i over 50 millioner eksemplarer på mere end 150 sprog. Du kan modtage dit eget eksemplar ved at udfylde og indsende kuponen på denne side.
□ Jeg vil gerne uden nogen forpligtelse modtage bogen som er vist her.
Angiv på hvilket sprog.
□ Kontakt mig venligst angående et gratis bibelkursus.