Katastrofer vil snart høre fortiden til
Katastrofer vil snart høre fortiden til
JORDSKÆLV, krige, hungersnød og sygdom — det er nogle af de ting Jesus forudsagde ville kendetegne „afslutningen på tingenes ordning“, den tid vi lever på nu. (Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:7, 10, 11) Disse hændelser er selvfølgelig ikke Guds værk. Det er hverken noget Jesus eller hans Fader, Jehova Gud, står bag.
Men Gud vil stå bag det som disse forudsagte hændelser er et varsel om, nemlig at Guds rige, som er en himmelsk regering under Jesus Kristus, vil komme, og at alle der forkaster Jehovas suverænitet, vil blive tilintetgjort. (Daniel 2:44; 7:13, 14) Derefter vil jorden blive omdannet til et fredfyldt sted hvor ingen vil frygte naturkatastrofer. Til den tid vil følgende løfte fra Gud blive opfyldt i fuldeste forstand: „Mit folk skal bo på et fredfyldt bosted, og i trygge boliger og på uforstyrrede hvilesteder.“ — Esajas 32:18.
Lyt til Gud, og lev!
Som forklaret i den forrige artikel kan det at reagere på advarsler redde liv. Det gælder Ordsprogene 1:33.
i endnu højere grad de advarsler fra Gud som er nedskrevet i Bibelen. „Den som hører på mig,“ lover Gud, „vil bo trygt, ja, uforstyrret af ulykkens rædsel.“ —Jehovas Vidner gør hvad de kan for at lytte til Gud. Det gør de ved regelmæssigt at læse i hans inspirerede ord og føre det de lærer, ud i praksis. De opfordrer andre til at gøre det samme. Alle der lytter til Jehova med et åbent sind, har ingen grund til at frygte fremtiden og de ’rædsler der vil komme over de onde’. I stedet kan de se frem til at modtage det evige livs gave i et paradis på jorden, hvor de vil kunne „glæde sig over megen fred“. — Salme 37:10, 11.
[Ramme på side 8]
TRØST TIL DEM DER SØRGER
Har du mistet en af dine kære i døden, måske på grund af en naturkatastrofe eller en anden tragisk hændelse? For næsten 2000 år siden led en af Jesu nære venner, Lazarus, en for tidlig død. Da Jesus fik det at høre, rejste han til Lazarus’ landsby, Betania, og oprejste ham fra dødens ’søvn’. — Johannes 11:1-44.
Jesus udførte ikke kun dette mirakel for at vise at han holdt af Lazarus og hans familie, men også for at bekræfte sit løfte om at han under sit riges herredømme vil oprejse ’alle dem der er i mindegravene’. (Johannes 5:28, 29) Ja, i det kommende paradis vil Jesus rette op på al den skade oprøret i Edens Have har forvoldt. * — 1 Johannes 3:8.
[Fodnote]
^ par. 10 Bibelske råd om hvordan man kan komme over sin sorg hvis man har mistet en man holder af, såvel som en mere detaljeret behandling af opstandelsesløftet, findes i brochuren Når man mister en man holder af, udgivet af Jehovas Vidner.
[Ramme/illustration på side 9]
ET JORDSKÆLV ÆNDREDE MIT LIV
I 1971 havde jeg fået et barn, og jeg stræbte efter at blive operasangerinde. Jeg var i 1957 flyttet fra min hjemby Winnipeg i Canada for at bo i nærheden af Hollywood i USA, hvor jeg håbede at jeg kunne dyrke min altopslugende interesse, musikken.
I ni somre i træk kom min mor, der var et af Jehovas Vidner, fra Canada for at besøge mig. Hun brugte disse lejligheder til at tale med mig om Bibelen fordi hun var overbevist om at Bibelen gav de bedste råd om lykke og familielivet. Jeg elskede min mor og lyttede respektfuldt til hende. Men hver gang hun var rejst, smed jeg den litteratur ud som hun havde givet mig, for jeg følte at mit liv gik i den rigtige retning.
En tidlig morgen i februar i 1971 blev jeg revet ud af min søvn af et jordskælv der blev målt til 6,6 på richterskalaen. Der var en øredøvende støj og voldsomme rystelser. Skrækslagen løb jeg hen til min søn, der lå i sin vugge. Jeg var lettet over at se at han var uskadt. Da rystelserne stoppede, flød gulvet med glasskår og indholdet fra skabene. Hele baghaven var oversvømmet af vandet fra vores svømmebassin. Selvom ingen i familien var kommet noget til, kunne jeg ikke lægge mig til at sove igen.
Mor havde talt om „de sidste dage“, en periode som blandt andet skulle være kendetegnet af „store jordskælv“. (2 Timoteus 3:1; Lukas 21:7-11) Da hun om sommeren kom på sit årlige besøg, havde hun ikke bibelsk læsestof med. Efter at hun i ni år havde forkyndt for mig uden resultater, gik hun ud fra at jeg ikke var interesseret. Men der tog hun fejl. Fra det øjeblik hun ankom, bombarderede jeg hende med spørgsmål. Pludselig var sang og berømmelse ikke længere så vigtigt for mig.
Den selv samme uge som mor besøgte mig, overværede jeg de kristne møder sammen med hende i den lokale rigssal, og jeg er siden da sjældent gået glip af et møde. Hun sørgede for at jeg fik et bibelstudium. Jeg blev døbt i 1973, og i dag bruger jeg i gennemsnit 70 timer om måneden på at forkynde den gode nyhed om Guds rige for andre. (Mattæus 24:14) Jordskælvet rystede ikke min tro på Gud, men bidrog derimod til at den blev opbygget. — Fortalt af Colleen Esparza.