BIBELEN er ikke en videnskabelig lærebog, men det er alligevel værd at bemærke både hvad den siger, og hvad den ikke siger i forbindelse med videnskabelige emner.

I fortiden vandt mange forkerte opfattelser indpas i samfundet. Der har floreret vidt forskellige forestillinger om jorden, lige fra troen på at den var flad, til idéen om at den blev holdt oppe af konkrete stoffer eller genstande. Længe inden videnskaben fandt ud af hvordan sygdomme spredes, og hvordan de kan forebygges, anvendte lægerne midler og metoder der i bedste fald var virkningsløse og i værste fald dødelige. Men ikke et eneste sted i Bibelens 1100 kapitler billiges eller anbefales uvidenskabelige betragtninger eller farlige behandlingsmetoder.

For omkring 3500 år siden sagde Bibelen at Jorden hænger „på intet“. (Job 26:7) Og i det ottende århundrede før vor tidsregning henviste Esajas til Jordens „kreds [eller sfære]“. (Esajas 40:22) En sfærisk Jord fastholdt i rummet uden noget synligt eller håndgribeligt til at holde den oppe — lyder det ikke som en bemærkelsesværdig nutidig beskrivelse?

Moseloven (som er at finde i de første fem bøger i Bibelen) blev skrevet omkring år 1500 f.v.t. Den indeholder fornuftige love om karantæne for syge, behandling af lig og bortskaffelse af affaldsprodukter. — 3 Mosebog 13:1-5; 4 Mosebog 19:1-13; 5 Mosebog 23:13, 14.

Ved blandt andet at udforske himmelen med kraftige teleskoper er videnskaben i dag nået frem til at universet må have haft en pludselig begyndelse. Ikke alle forskere er glade for hvad en sådan konklusion indebærer. En professor skriver: „Et univers der har haft en begyndelse, kræver en førsteårsag; for hvem kunne forestille sig en sådan virkning uden en årsag?“ Længe inden teleskopet blev opfundet, har Bibelen imidlertid i det allerførste vers sagt: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mosebog 1:1.

Selvom Bibelen er en gammel bog der berører mange emner, indeholder den ingen videnskabeligt ukorrekte udsagn. Er det ikke værd at undersøge en sådan bog lidt nærmere? *