Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En konge der udførte store bedrifter

En konge der udførte store bedrifter

En konge der udførte store bedrifter

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I CAMEROUN

IBRAHIM NJOYA var den 17. konge for bamumfolket, en stor folkegruppe som stadig bor på græsstepperne i det vestlige Cameroun. Hans kongemagt varede fra 1889 til hans død i 1933, som det fremgår af listen over camerounske herskere der har regeret helt fra det 14. århundrede. I Ibrahim Njoyas regeringstid forsøgte både Frankrig og Tyskland at kolonisere området.

Njoya havde lige fra sin ungdom vist sig at være en højst intelligent og opfindsom mand, og han omgav sig med andre intellektuelle og kreative mennesker der delte hans visioner. Det prægtige palads som han lod bygge, og som ses på billedet nedenfor, vidner om at han havde forstand på arkitektur. Han tillægges også æren for opfindelsen af en mølle til at male majs med (se billede). Særlig bemærkelsesværdigt var dog hans projekt med at udvikle et skriftsystem til sproget bamum.

Ønsket om at nedskrive folkets historie realiseres

Helt frem til slutningen af det 19. århundrede var bamumfolkets historie stort set blevet holdt mundtligt i live fra generation til generation. Njoya forstod at dette indebar en fare for at oplysninger derved enten blev udeladt eller føjet til. Selv var kongen bekendt med arabisk gennem bøger han havde købt af rejsende købmænd som drog gennem hans rige. Han har sandsynligvis også kendt til de ældre skrifttegn på sproget vai, der dengang blev anvendt i området. Han satte sig nu for at udvikle et skriftsystem til sit eget sprog.

Kongen begyndte med at udarbejde flere hundrede tegn, for det meste billedtegn og ideogrammer. Dette skriftsystem forudsatte imidlertid at hans undersåtter lærte betydningen af hvert eneste tegn udenad. Med hjælp fra sine trofaste hoffolk forenklede han derfor med tiden systemet. Sammen mindskede de antallet af tegn ved hjælp af et system hvor man brugte stavelser. Ved at sammensætte flere tegn eller bogstaver fra kongens nye skriftsystem kunne man forme forskellige ord. Nu behøvede læseren ikke længere at huske så mange tegn og deres lyde udenad. Njoyas færdige skriftsystem havde 70 bogstaver, og systemet blev kaldt a-ka-u-ku.

Kongen fremmede brugen af skriftsystemet ved at påbyde at der blev undervist i det i skolerne, og at det blev brugt i alle dele af den statslige administration. Han forestod selv nedskrivningen af en omfattende historisk beskrivelse af sit land og sit dynasti ved hjælp af det nye skriftsystem. Nu kunne bamumfolket for første gang læse om deres egne traditioner, love og skikke. Kongen sørgede endda for nedskrivningen af opskrifter på medicin ved hjælp af det nye skriftsystem. I dag opbevares over 8000 af disse originale dokumenter i paladsarkiverne.

En af fordelene ved det nye skriftsystem sås kort tid efter at tyske kolonister var ankommet til landet i 1902. Ibrahim Njoya nød godt af den økonomiske fremgang dette medførte, men han var ikke altid enig med de tyske myndigheder. Derfor udtrykte han sig ved hjælp af sit nye skriftsystem, som tyskerne endnu ikke havde formået at tyde. Men kunne skriftsystemet overleve?

Under den første verdenskrig (1914-1918) mistede Tyskland sin magt over Njoyas område, og til sidst lagde det nyligt oprettede Folkeforbund bamumområdet under Frankrigs mandat. Njoya var åben over for nye idéer, men han var også stolt af sin arv og ivrig efter at bevare og udvikle sit folks kultur. Det førte uundgåeligt til at han modsatte sig Frankrigs kolonialistiske styre i området, og som det var sket med andre høvdinger der ikke viste loyalitet mod kolonimagten, blev han afsat af Frankrig i 1931. Ibraham Njoya døde i eksil to år senere.

Frankrig forbød brugen af bamumskriftsystemet i skolerne, og da Njoya ikke længere var til stede til at fremme dets anvendelse, gik det snart af brug, og de fleste i bamumfolket glemte det. Da kristenhedens missionærer ankom til området, studerede de bamumfolkets talte sprog og udviklede en grammatik til brug i deres skoler. I modsætning til Njoya lånte missionærerne de fleste elementer fra det allerede eksisterende latinske alfabet og dets fonetik.

I nyere tid har man igen forsøgt at vække interessen for bamumskriftsystemet. Den nuværende sultan, Ibrahim Mbombo Njoya, har åbnet en skole i det palads som hans bedstefar byggede. Her bliver lokale skolebørn undervist i skriftsystemet så det ikke igen bliver glemt.

[Illustration på side 27]

En tavle der viser bamumdynastiet fra det 14. århundrede til i dag, skrevet med latinske bogstaver til venstre og bamumskrift til højre

[Kildeangivelse på side 26]

Alle fotos: Med velvillig tilladelse fra Sultan Ibrahim Mbombo Njoya, Foumban, Cameroun