Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

„Hvad enten det skyldtes global opvarmning eller andet, så steg antallet af klimarelaterede katastrofer til det tredobbelte i årene mellem 1970erne og 1990erne.“ — THE ECONOMIST, STORBRITANNIEN.

I staten Illinois i USA har en dreng på ti måneder fået tilladelse til at eje et skydevåben. På tilladelsen, som drengens far havde anmodet om, står der at drengen er 65 centimeter høj og vejer 9 kilo. I denne stat er der ingen aldersgrænse for hvornår man må søge om tilladelse. — CABLE NEWS NETWORK, USA.

Ved at udsætte vand for et ekstremt højt tryk har forskere været i stand til at frembringe is „som har en temperatur der ligger højere end vands kogepunkt“. Ud over „normal“ is kender man til „mindst 11 andre former for is der dannes under forskellige tryk og temperaturer“. — SANDIA NATIONAL LABORATORIES, USA.

Religionsfriheden stadfæstes i Georgien

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt kendelse mod regeringen i Georgien på grund af dens tolerante holdning over for religiøst motiverede voldshandlinger mod Jehovas Vidner. Domstolen stadfæstede Jehovas Vidners ret til, som et anerkendt kristent trossamfund, at mødes for at tilbede Gud og studere Bibelen. Den beordrede at ofrene ydes erstatning for sagsomkostninger samt for svie og smerte. Fra oktober 1999 til november 2002 blev der begået 138 voldelige overgreb mod Jehovas Vidner, og der blev indgivet 784 klagemål til de georgiske myndigheder. Man foretog dog ikke nogen seriøs undersøgelse af klagemålene, og politiet nægtede endda at træde til for at beskytte ofrene. Siden november 2003 er volden stilnet væsentligt af.

Gammelt solobservatorium i Peru

Arkæologer formoder nu at en gådefuld 2300 år gammel ruin i Peru til dels fungerede som solobservatorium. Ruinen kaldes Chankillo, og den indbefatter 13 tårne som står i en let bue på en bakketop, og som ligner tænder set fra horisonten. Man havde placeret nogle udkigspunkter „hvorfra man ved vinter- og sommersolhverv kunne se solen stå op og gå ned over de tårne der stod i hver sin ende af rækken. Derved kunne man fastslå begyndelsen og midten af solåret,“ forklares det i bladet Science. De mellemliggende tårne markerer solens opgang og nedgang på visse andre tidspunkter. I dette tørre område var det af stor betydning at vide hvornår tiden var inde til at så, derfor havde „folk [brug for] at kende datoen ret præcist“.

[Diagram/​illustration på side 29]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Solhverv i juni

Jævndøgn

Solhverv i december

Observatorium

[Kildeangivelse]

REUTERS/​Ivan Ghezzi/​Handout

Billeder de fleste kvinder ikke synes om

„Den udfordrende, supertynde blondine på forsiden af et blad får alle kvinder til at være utilfredse med deres krop, uanset deres størrelse, figur, højde eller alder,“ lyder det i en rapport fra University of Missouri-Columbia i USA. Ifølge Laurie Mintz, der er docent i pædagogisk psykologi, „troede man at det var værre for kraftige kvinder end for slanke kvinder at se på tynde idealbilleder i massemedierne“. Men Laurie Mintz tilføjer: „Vi fandt ud af at kvindernes vægt ikke spillede ind. Der var ganske enkelt ingen der havde det godt med at se på disse billeder.“