Majs — en forunderlig plante

HARLIN, der er landmand i Finger Lakes-området i staten New York, har indtil for nylig beskæftiget sig med majsdyrkning. Det var ham altid en fornøjelse at fortælle venner og besøgende om hvor forunderlig majsplanten er. Vågn op! har bedt Harlin give læserne del i sin viden. Vi vil desuden se på følgende spørgsmål i forbindelse med den forbløffende majsplante. Hvor kommer den oprindelig fra? Hvordan er det gået til at den er blevet udbredt over hele jorden? Og hvilke anvendelsesmuligheder har denne plante? Vi vil nu lade Harlin fortælle hvad han finder så fascinerende ved majs.

Planten „kommunikerer“

„For mig udmærker majsplanten sig både kunstnerisk og matematisk på helt enestående vis. Lige fra bladene til de enkelte kerner på majskolben er alt arrangeret i et æstetisk tiltalende og nøjagtigt mønster. Dertil kommer at planten, mens den vokser, ’kommunikerer’. Den fortæller om den er tørstig eller mangler næring. Et lille barn græder når det har nogle behov. En majsplante i vækst gør ligesom mange andre planter opmærksom på sit behov ved sit udseende, ved sin farve og sin  form på bladene. Det gælder blot om at opfange signalerne.

Hvis bladene får en rødviolet farve, kan det være et tegn på at planten mangler fosfat. Andre symptomer kan være et udtryk for at den mangler magnesium, kvælstof eller kaliumkarbonat. En landmand kan også se på majsen om den har en sygdom eller er blevet skadet af kemikalier.

Ligesom alle andre majsdyrkere såede jeg majsene om foråret når jorden var varm nok til at sæden kunne spire. Når afgrøden efter fire til seks måneder havde nået sin fulde størrelse, var planten omkring to meter høj.

En majsplante vokser i etaper som man kan følge ved at tælle hvor mange blade den har. Når den er på det stadium hvor den har fem blade, kommer dens kemiske og „matematiske“ formåen virkelig til udfoldelse. Først foretager den en omfattende jordanalyse ved hjælp af rødderne. De indhentede informationer danner grundlag for et vækstprogram som bestemmer dens optimale kolbestørrelse, afmålt efter antallet af rækker med kerner. Mellem det 12. og 17. bladstadium kan planten nu ved hjælp af yderligere jordanalyser vurdere hvor mange kerner der optimalt kan vokse på kolben. Hver plante beregner altså på en eller anden måde hvordan den kan få bedst mulig gavn af jorden. Når man ser nærmere på majsens indviklede formeringsproces, får man yderligere bevis for et forbløffende design.

Hanblomsterne, støvknapperne og ’silkeskægget’

Hver majsplante har både han– og hunblomster. I den ranglede top øverst på plantestængelen sidder hanblomsterne. Hver hanblomst har omkring 6000 blomsterknopper eller støvknapper. Hver af dem frigiver millionvis af bittesmå pollenpartikler. De bæres med vinden og bestøver frøanlæggene inden i de endnu ikke udviklede majskolber på planter i nærheden. Frøanlæggene er trygt omgivet af dækblade.

Hvordan kommer pollenpartiklerne igennem de beskyttende dækblade og ind til frøanlæggene? Man kan på en måde sige at de tager Silkevejen. Silken, eller skægget, er de bløde tråde eller fibre som hænger ned fra toppen af de uudviklede majskolber, eller majsaks. Hver majskolbe har i hundredvis af dem. Hvis du sporer en tilfældig silketråd til dens udspring, vil du komme ind til et frøanlæg (en frugtknude) som huser frøene. De enkelte tråde fører ned til hver sit frø, som til gengæld udvikler hver sin majskerne.

De synlige ender af silketrådene som svajer i den pollenfyldte vind, har fine hår, eller støvfang, som får de små pollenkorn der fyger rundt, til at klæbe fast. Når et pollenkorn bliver fanget, og det kan ske hvor som helst langs det ubeskyttede støvfang, spirer det og sender en spirepore som en rod ned gennem silketråden for at bestøve frøanlægget.

Manglende kerner er et tegn på at nogle silketråde ikke er blevet bestøvet, måske fordi deres vækst var blevet forsinket. Det kan skyldes en for tør jordbund. Men hvis landmanden også her opfanger symptomerne, kan han ofte gøre noget for at rette op på problemet og forbedre sit udbytte — om ikke for den pågældende høst, så i det mindste for den næste. Jeg anvendte blandingskultur med majs og sojabønner for at forbedre mit høstudbytte. Sojabønnen, en bælgplante som tilfører jorden kvælstof, er nemlig ikke noget for majsboreren, der er et skadedyr. *

 Det glæder mig altid at se en bar mark der grønnes for til sidst at producere et væld af føde — og alt dette foregår stille og roligt, rent og smukt. For mig er majs — ligesom alle andre planter — et af skaberværkets undere. Og den viden jeg har tilegnet mig, svarer blot til det at skrabe lidt i overfladen.“

Har Harlins kommentarer givet dig lyst til at lære mere om denne forunderlige plante? Så kan du øge din viden ved her at læse lidt om dens historie og alsidighed.

Fra Mexico til resten af verden

Majsdyrkningen har sin oprindelse i Amerika, sandsynligvis i Mexico, og derfra har den bredt sig. Inkaerne i Peru tilbad en majsgudinde smykket med en stjerneformet krone af majskolber, der stak ud fra hovedet som eger på et hjul. Naturskribenten Joseph Kastner oplyser at de amerikanske indianere „tilbad [majs] som noget der stammede fra guderne, ja, det materiale som selve mennesket var dannet af . . . Det var ret billigt at producere — en enkelt plante gav et menneske føde nok til en hel dag.“ De indfødte i Latinamerika supplerer imidlertid stadig deres kost med bønner.

Europæerne stiftede bekendtskab med majs i 1492, efter at Christoffer Columbus på sin opdagelsesrejse var kommet til Caribien. Hans søn Ferdinand skrev at hans far så nogle kerner „som man kaldte majs, og som havde en god smag både kogt, stegt og malet“. Columbus tog nogle majskerner med hjem, og Joseph Kastner skriver at der „i midten af 1500-tallet voksede [majs] ikke bare i Spanien, men også i Bulgarien og Tyrkiet. Slavehandlere bragte majs til Afrika . . . [Den portugisiskfødte spanske søfarer Fernando] Magellans mænd bragte majskorn med til Filippinerne og Asien.“ Majsens sejrstog var begyndt.

Nu er majs den næststørste kornafgrøde i verden, kun overgået af hvede. Ris er den tredjestørste. Disse tre kornsorter ernærer størstedelen af menneskeheden, foruden mange husdyr.

Majs findes ligesom flere andre græsser i mange varianter. Der findes rent faktisk mere end 1000 navngivne slags, inklusive hybrider, alene i USA. Majsplanten kan blive fra omkring 60 centimeter til 6 meter høj. Kolbernes længde varierer også. Nogle er blot 5 centimeter lange; andre bliver helt op til 60 centimeter. „Nogle af de sydamerikanske sorter der dyrkes i dag, frembringer massive kolber der ligner [amerikanske] fodbolde, med flade kerner på to og en halv centimeter i længden og næsten det samme i bredden,“ siger bogen Latin American Cooking.

Majs kan også have forskellige farver. Foruden gule kan de være røde, blå, violette og sorte. Og i nogle tilfælde kan kernerne få kolberne til at se ud som om de har ringe, er spættede eller ligefrem stribede. Af denne grund undgår nogle farverige majskolber at ende i gryden og anvendes i stedet til dekorative formål.

En alsidig kornsort

De mange varianter af majs kan inddeles i seks hovedgrupper: hestetandmajs, flintmajs, blødmajs, sukkermajs, waxy majs og popkornsmajs. Sukkermajs dyrkes kun i beskedent omfang. Deres sødme skyldes en stofskiftedefekt som resulterer i at mindre sukker end normalt bliver omdannet til stivelse. På verdensplan bliver over 60 procent af majsen anvendt som foder, og kun lidt under 20 procent til menneskeføde. De sidste 20 procent bruges i industrien eller som såsæd. Forholdstallet varierer naturligvis fra land til land.

Majs har utallige anvendelsesmuligheder. Majskorn eller bestanddele heraf kan findes i alt lige fra klæbemiddel til mayonnaise og fra øl til papirbleer. Majs har endda fundet en niche i brændstofindustrien — om end det er kontroversielt — til fremstilling af ætanol. Vær sikker på at historien om denne forbløffende og alsidige plante ikke er færdigskrevet endnu.

[Fodnote]

[Ramme på side 11]

Majshybrider

I mange lande dyrker landmænd majshybrider på grund af det store vækstudbytte de giver. De forskellige hybrider, for størstedelens vedkommende af hestetandmajs, udvikles ved kontrollerede krydsninger og indavl af planter med de ønskede egenskaber. Som følge heraf er landmændene dog nødt til at købe såsæd til hver afgrøde. Hvorfor? Fordi planter der avles af frø fra tidligere hybridafgrøder, kan variere i kvalitet og give mindre udbytte.

[Illustrationer på side 10]

Der findes i hundredvis af majssorter verden over

[Kildeangivelser]

Med tilladelse af Sam Fentress

Med tilladelse af Jenny Mealing/​flickr.com