Robotter — hvor langt er man nået?

AFSPIL

Robotter — hvor langt er man nået?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I JAPAN

ROBOTTER. Hvad kommer du til at tænke på når du hører det ord? Nogle betragter robotter som gode, villige hjælpere. Andre ser dem som en trussel — maskiner som er overlegne i intelligens, og som måske en dag kan erstatte mennesker. Og andre igen mener at robotter hører hjemme i science fiction-verdenen og ikke i den virkelige verden.

Hvad med robotter i dag? En undersøgelse offentliggjort i 2006 af den internationale robotorganisation (International Federation of Robotics) viser at der er næsten en million industrirobotter i brug på verdensplan, og at cirka halvdelen af dem findes i Asien. Hvorfor er der brug for så mange?

Hvad man bruger robotter til

Forestil dig en arbejder som altid passer sit arbejde, som aldrig beklager sig, og som kan arbejde utrætteligt 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Det er netop sådan det forholder sig med industrirobotter i masseproduktionen af biler, elektronik og husholdningsredskaber. Robotterne lever op til deres navn, der kommer af det tjekkiske ord robota, som betyder „slavearbejde“. Det anslås at der i bilindustrien i 2005 var én robot for hver tiende arbejder.

Det er dog ikke længere kun på fabrikker der findes robotter. I dag kan de være forsynet med talegenkendelseskredsløb, gyroskoper, trådløs datakommunikation, GPS, udstyr til analyse af kemiske stoffer samt en række sensorer der for eksempel kan registrere varme, tryk, ultralyd og stråling. Robotterne er blevet bedre og mere alsidige end nogen sinde før og udfører i dag opgaver som man troede umulige for blot få år siden. Her følger nogle eksempler.

▪ Serviceydelser. På et hospitalsapotek i Storbritannien har man en robot med mekaniske arme. Den kan på et øjeblik lægge medicin på plads og finde den frem igen. Det amerikanske postvæsen bruger robotter til at sortere, stakke og flytte pakker. Slangearmsrobotter kan udføre opgaver — såsom inspektioner eller reparationer — på meget lidt plads, for eksempel inden i en flyvinge.

▪ Kæledyr. På et plejehjem i Japan skiftes de ældre beboere til at kæle med en sød, pelsklædt robot-babysæl. Robotsælen reagerer på berøring, lys, lyd, temperatur og endda på måden den holdes på. Den kan efterligne en sæls adfærd og frembringe en tilfreds lyd, blinke med øjnene og vrikke med lufferne. Robotsælen menes at kunne dække et menneskes grundlæggende behov for selskab og bruges som en form for terapi.

▪ Lægebehandling. En robot med tre arme står over en patient. Nogle meter derfra ser en kirurg på en skærm der viser et tredimensionelt billede af patientens hjerte. Kirurgen styrer robottens arme, som opererer på patienten, der har en defekt hjerteklap. Robottens store præcision betyder at det kun er nødvendigt med et meget lille operativt indgreb; kroppen belastes mindre, det giver mindre blodtab og hurtigere rekonvalescens.

▪ Husholdning. Tryk på en knap, og en skiveformet robot går i gang med at støvsuge. Robotten starter fra midten og arbejder sig rundt i lokalet i en spiral og styrer rundt langs væggene og „lærer“ efterhånden hvordan lokalet er indrettet. Den registrerer trapper og undgår dem. Robotten stopper automatisk når den er færdig, og kører derefter hen til sin ladestation. Der er nu over to millioner af disse robotstøvsugere i brug.

▪ Rumforskning. En sekshjulet robotbil kaldet Spirit udforsker overfladen på Mars. Med videnskabelige instrumenter og redskaber monteret på sine robotarme undersøger robotten sammensætningen af jord og sten. Spirit har taget mere end 88.500 billeder af Mars, deriblandt billeder af planetens terræn, kratere, skyer, sandstorme og solnedgange. Den er en af de robotbiler som i øjeblikket opererer på Mars.

▪ Eftersøgnings- og redningsarbejde. Under de rygende murbrokker af knust beton og bjerge af overophedede, bukkede stålbjælker fra World Trade Centers sammenstyrtede tårne var 17 redningsrobotter på størrelse med basketbolde i færd med at lede efter overlevende. Siden da er der blevet udviklet mere avancerede modeller, som for eksempel den der ses her.

▪ Under vandet. Selvstyrende undervandsrobotter bruges af forskere til at undersøge Jordens sidste uudforskede område — havet. Disse robotfartøjer er ubemandede og drives af batterier. Man bruger også undervandsrobotter i eftersøgnings- og bjergningsarbejde, til inspektion af telefonkabler, sporing af hvaler og minerydning i havet.

Hvor stor lighed med mennesker?

I århundreder har man drømt om at bygge en humanoid, eller menneskelignende, robot. Men opgaven har vist sig meget vanskelig. „At bygge supercomputere, opføre skyskrabere eller endog anlægge byer er småting i forhold til hvor vanskeligt det er at udstyre maskiner med motoriske evner som et menneskes, og med en kunstig synssans, lugtesans, høresans og følesans samt med noget der bare tilnærmelsesvis minder om menneskelig intelligens,“ skriver bladet Business Week.

Tag for eksempel den tilsyneladende enkle opgave at fremstille en humanoid robot der kan gå. Efter 11 lange år med omfattende research og forskning — og efter at have brugt milliarder af kroner — lykkedes det i september 1997 japanske ingeniører at fuldføre denne imponerende tekniske bedrift. Siden er udviklingen af humanoide robotter fortsat så robotterne i dag kan gå på trapper, løbe, danse, bære ting på en bakke, skubbe en vogn og endda rejse sig op når de falder!

Hvad med fremtiden?

Hvordan ser fremtiden ud for robotterne? Den amerikanske rumfartsadministration, NASA, arbejder i øjeblikket på en „robonaut“, en humanoid robot der kan udføre farefulde opgaver i rummet. Bill Gates, kendt foregangsmand inden for den revolutionære udvikling af pc’ere, siger at robotter „sandsynligvis vil komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med at hjælpe ældre med pleje og at holde dem med selskab“.

Også de japanske myndigheder har gjort sig visse forestillinger om fremtiden. I en rapport giver de udtryk for at man i 2025 vil kunne se robotter leve side om side med mennesker og fungere som plejepersonale, hjælpe med børneopdragelse og udføre huslige pligter. I 2050 håber forskere at se et fodboldhold bestående af robotter besejre et fodboldhold bestående af mennesker. Man håber også at der i løbet af få årtier vil blive udviklet maskiner med større hjernekapacitet end menneskers.

Disse forudsigelser er dristige, men det er ikke alle der er lige optimistiske med hensyn til om de bliver opfyldt. Jordan B. Pollack, som er forsker i kunstig intelligens, siger i forbindelse med de tekniske udfordringer man står over for: „Vi har i den grad undervurderet hvor dygtig en programmør Moder Natur er.“

Tiden vil vise hvor langt man vil nå i udviklingen af robotter. Men én ting er sikker: Evnen til at vise kærlighed og at handle med retfærdighed, visdom og magt vil altid være noget unikt for mennesket. Hvorfor? Bibelen fortæller tydeligt at kun mennesket, i modsætning til andre levende skabninger, blev skabt i Guds billede. (1 Mosebog 1:27) Mennesker er ikke kolde, kalkulerende robotter. De er individer med en fri vilje og en bevidsthed, og de har fået evnen til at tjene og tilbede Gud. Måtte dette tilskynde os til at komme stadig nærmere til Skaberen, Jehova Gud! — Jakob 4:8.

[Kildeangivelser på side 16]

Med tilladelse af Aaron Edsinger

Med tilladelse fra OC Robotics

[Kildeangivelser på side 17]

Med tilladelse fra AIST

Med tilladelse fra iRobot Corp.

[Kildeangivelser på side 18]

Øverst: NASA/JPL-Solar System Visualization Team; venstre: NASA/JPL/Cornell University

Greg McFall/NOAA/Gray’s Reef National Marine Sanctuary

[Kildeangivelse på side 19]

VÅGN OP!