Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En lærer ændrer holdning

En lærer ændrer holdning

En lærer ændrer holdning

▪ For et par år siden spurgte en lærer i Batumi i Georgien sine elever om de kunne nævne De Ti Bud. Til lærerens store overraskelse kunne en af eleverne, Anna, dem alle sammen. Hun kunne også svare på andre bibelske spørgsmål. Læreren spurgte hende forundret hvordan hun kunne vide alt det. Da Anna fortalte at hun studerede Bibelen sammen med Jehovas Vidner, afbrød læreren hende idet hun sagde at hun syntes de var fanatikere.

På et tidspunkt skulle eleverne skrive en stil om hvordan det var at bo i Georgien, og om de problemer der var i landet. I slutningen af sin stil skrev Anna: „Enhver indsats der gøres af mennesker for virkelig at rette op på samfundet, vil være forgæves. Der siges nemlig i Jeremias 10:23: ’Menneskets vej står ikke til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.’ Det eneste der kan løse alle verdens problemer, er Guds rige.“

Næste dag roste læreren Annas stil over for klassen og sagde: „Jeg nød virkelig at læse Annas stil, som er skrevet med hendes egne ord. Hun forklarer hvordan verdensforholdene vil blive ændret.“ Læreren var også imponeret over Annas opførsel, og foran hele klassen roste hun hende for hendes gode manerer og altid pæne påklædning.

Da læreren senere fik besøg af Jehovas Vidner i sit hjem, fortalte hun at hun tidligere havde betragtet dem som fanatikere, men at Anna havde fået hende til at ændre holdning. I 2007 overværede læreren sammen med Jehovas Vidner højtiden til minde om Jesu Kristi død og lyttede opmærksomt til programmet.

Efter mindehøjtiden sagde Annas lærer at det var imponerende så godt Vidnerne kendte Bibelen. Nu studerer hun regelmæssigt Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Du har sikkert, ligesom denne lærer, et åbent sind og ønsker at finde ud af hvad der ligger til grund for andres tro og opførsel. Hvorfor ikke bede et af Jehovas Vidner om et gratis bibelkursus?

[Illustration på side 21]

Anna skriver sin stil