Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor taler nogle dårligt om Jehovas Vidner?
Mange er ganske enkelt fejlinformerede. Andre bryder sig ikke om Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde. Men sandheden er at Jehovas Vidner udfører dette arbejde af næstekærlighed, for de ved at „enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst“. — Romerne 10:13.
Er Jehovas Vidner protestanter, fundamentalister eller en sekt?
Jehovas Vidner er kristne, men de er ikke protestanter, af samme grund som de ikke er katolikker — de mener at nogle af disse trossamfunds læresætninger er ubibelske. For eksempel lærer Bibelen ikke at Gud — som er selve personificeringen af kærlighed — piner mennesker for evigt i et brændende helvede. Den lærer heller ikke at mennesker har en udødelig sjæl, eller at kristne skal blande sig i politik. — Ezekiel 18:4; Johannes 15:19; 17:14; Romerne 6:23. *
„Fundamentalisme er en bred bevægelse inden for protestantismen i USA,“ siger The World Book Encyclopedia. Nogle fundamentalistiske organisationer „har antaget sociale og politiske holdninger der er baseret på en bogstavelig udlægning af bibelteksten“. Denne definition passer ikke på Jehovas Vidner. Som nævnt holder de sig fra politik, og de påtvinger ikke andre deres synspunkter ved hjælp af politiske midler eller på anden måde. Derimod taler de personligt med folk, som regel ansigt til ansigt, og gør ligesom de første kristne brug af ræsonnementer og overbevisende argumenter. — Apostelgerninger 19:8.
En sekt er en afvigende gruppe inden for et religiøst samfund eller en gruppe der har skilt sig ud for at danne en ny religion. Jehovas Vidner er ikke en udløber af en eller anden kirke. Deres trossamfund er ikke en sekt.
Hvad foregår der ved Jehovas Vidners møder?
Deres møder, som er åbne for offentligheden, går i bund og grund ud på at studere Bibelen, og ofte kan tilhørerne deltage i drøftelser. Et af deres ugentlige møder, Den Teokratiske Skole, hjælper menighedens medlemmer til at blive bedre til at undervise, læse og gå i dybden med forskellige emner. Ved et andet af møderne bliver der holdt et bibelsk foredrag på en halv time over et emne der kan være af særlig interesse for nogle der ikke 2 Korinther 8:12.
er Jehovas Vidner. Det efterfølges normalt af et studium af Bibelen ved hjælp af bladet Vagttårnet. Møderne indledes og afsluttes med sang og bøn; der optages ikke kollekt og foretages ingen pengeindsamlinger. —Hvordan bliver Jehovas Vidners arbejde finansieret?
Deres arbejde finansieres af frivillige bidrag. Jehovas Vidner tager ikke penge for at forrette dåb, vielser, begravelser eller andre religiøse tjenester. De opkræver heller ikke tiende. Enhver der ønsker at give et bidrag, kan gøre det ved at lægge det i en diskret placeret bidragsbøsse i rigssalen. Jehovas Vidner fremstiller selv det bibelske læsestof de bruger, hvilket holder omkostningerne nede, og deres enkle rigssale og afdelingskontorer opføres for det meste af frivillige arbejdere.
Tager Jehovas Vidner imod lægebehandling?
Ja. Faktisk ønsker de den bedst mulige behandling for sig selv og deres nærmeste. Desuden arbejder mange Jehovas Vidner inden for sundhedsvæsenet som sygeplejersker, paramedicinere, læger og kirurger. Jehovas Vidner nægter imidlertid at modtage blodtransfusion. ’Afhold jer fra blod,’ siger Bibelen. (Apostelgerninger 15:28, 29) Interessant nok betragter et voksende antal læger transfusionsfri behandling som det optimale, for derved undgår man mange af de helbredsrisici der er forbundet med brugen af blodprodukter.
^ par. 5 Det bibelske syn på disse og mange andre vigtige emner kan man læse mere om i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Udgivet af Jehovas Vidner.