Årets gang for walisiske fårehyrder

 FÅREHYRDER rundt om i verden tager sig af over en milliard får. Hver årstid byder på helt særlige udfordringer. Gerwyn, Ioan og Rhian beskriver en hyrdes arbejde i bjergene i Wales, hvor der er næsten tre gange så mange får som mennesker.

Forårslam

Når foråret kommer, arbejder hyrderne døgnet rundt for at hjælpe moderfårene med at lemme.

Gerwyn: „Den tid på året hvor fårene lemmer, er uden tvivl den mest anstrengende, men bestemt også den mest berigende, og man kan ikke klare sig uden en veltrænet fårehund. Det sker nemlig at et får har svært ved at lemme, og så fanger min hund nænsomt dyret og holder det nede så jeg kan hjælpe det.“

Ioan: „Selvom jeg mange gange har hjulpet får med at lemme, er det altid noget helt særligt at se de nyfødte lam.“

Klipning om sommeren

Om sommeren er det hyrdens opgave at klippe fårenes uld, som kan veje op mod 10 kilo alt afhængigt af racen. En hyrde kan klippe helt op til 250 får om dagen.

Rhian: „Først fjerner jeg alt snavset uld omkring fårets hale for at gøre fåret klar til klipning. På to minutter kan en øvet klipper med en elektrisk saks fjerne ulden i ét stykke. Jeg hjælper med at rense ulden, hvorefter jeg omhyggeligt ruller den sammen og lægger den i sække så den er klar til at blive solgt.“

I de lavereliggende områder håber hyrderne på at få to uger med tørvejr så de kan slå engene og derved få hø af god kvalitet. Høet skal bruges som foder til fårene om vinteren. Familie og venner giver et nap med når vognene skal læsses.

 Ioan: „Noget af det bedste jeg ved, er at gå rundt på marken om morgenen efter at høsten er kommet i hus.“

Indsamling af får om efteråret

For at hyrderne kan skille moderfårene fra lammene som er vænnet fra, bliver hele flokken samlet fra højlandet.

Ioan: „Selv i de bjergområder hvor der hverken er hegn eller stengærder, farer fårene sjældent vild eller strejfer om på naboernes jord. På vores gård ved moderfårene hvor grænserne er. De har lært dem at kende af deres mor eller af hyrden, og de lærer så igen deres hunlam hvor grænserne går. Nogle gange sker det dog at vi må lede i flere timer — eller dage — for at finde de få stykker som har forvildet sig bort.“

Hyrderne besigtiger og køber også væddere og gør forberedelser til at vædderne kan bedække fårene. En vædder kan bedække mellem 25 og 50 får. Vædderne betragtes som en investering i den fremtidige flok.

Mellem 10 og 12 uger efter at vædderne har parret sig med fårene, bruger hyrden en ultralydscanner for at finde ud af hvilke får der er drægtige, og hvor mange lam hvert af dem vil få om foråret. Får der ikke er drægtige, bliver solgt. De der er drægtige med ét lam, samles i én gruppe, mens de der er med to eller tre lam, får ekstra opmærksomhed og foder.

Fodring om vinteren

At fodre de drægtige får tager en stor del af hyrdens tid i de få dagtimer der er om vinteren. Uanset vejret er hyrden altid tæt på fårene for at sikre at der er rigeligt med foder når det er hård frost.

Gerwyn: „Det er i sådanne situationer at fårene har brug for deres hyrde, og de søger hen til ham for at få mad og beskyttelse.“

Rhian: „Jeg nyder virkelig at være ude på alle tider af året, for så kan jeg iagttage de mange forandringer i dyre- og plantelivet — en sidegevinst der giver mig stor tilfredshed, mens jeg fortsætter med det arbejde som jeg elsker så højt — at tage mig af min fåreflok.“

[Kort på side 12]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NORDIRLAND

IRLAND

SKOTLAND

WALES

ENGLAND

[Illustration på side 14]

Ioan undersøger en vædder

[Illustration på side 14]

Gerwyn med en veltrænet fårehund