Unge spørger

Hvad skal jeg vide om sociale medier? — 1. del

„Jeg har venner i flere lande, og jeg holder bedst kontakt med dem gennem sociale medier. Jeg synes det er skønt at kunne kommunikere med dem selvom de er langt, langt væk.“ — Sue, 17. *

„Jeg synes det er spild af tid at bruge sociale netværk. Det er en doven måde at være sammen med andre på. Den eneste måde at bevare venskaber på er ved at være personligt sammen.“ — Gregory, 19.

HVILKEN af ovennævnte udtalelser kommer tættest på din holdning? Én ting er i hvert fald helt sikker: Sociale netværk på internettet er blevet enormt populære. * Det er interessant at det tog 38 år for radioen at nå ud til 50 millioner brugere, for fjernsynet tog det 13 år at nå det samme antal, og for internettet tog det 4 år. Den sociale netværkstjeneste Facebook fik 200 millioner nye brugere i løbet af blot 1 år!

Markér om følgende udtalelse er rigtig eller forkert:

Teenagere er den gruppe i befolkningen der bruger sociale netværkstjenester mest. ․․․․․ Rigtigt ․․․․․ Forkert

Svar: Forkert. Næsten to tredjedele af brugerne af det mest populære sociale medie er 25 år eller ældre. I 2009 skete den største procentvise brugertilgang blandt personer over 55 år!

Men der er ikke desto mindre millioner af unge der bruger sociale medier, og for nogle er det blevet den foretrukne kommunikationsform. „Jeg deaktiverede min konto,“ fortæller en teenagepige ved navn Jessica, „men så reaktiverede jeg den igen, for der var ingen der ringede eller sms’ede til mig. Det er som om folk glemmer alt om en hvis man ikke bruger sociale medier.“

Hvad er det der virker tiltrækkende ved sociale medier? Det enkle svar er at mennesker har en medfødt trang til at kommunikere med hinanden. Og det er netop hvad sociale medier drejer sig om. Her er nogle grunde til at mange kan blive fristet til at tilmelde sig en social netværkstjeneste.

1. Bekvemmelighed.

„Det kan være svært at holde forbindelsen ved lige med sine venner, men når de alle er på det samme site, er det let nok!“ — Leah, 20.

 „Når jeg har skrevet en kommentar, er det som om jeg har sendt en e-mail til alle mine venner på én gang.“ — Kristine, 20.

2. Gruppepres.

„Jeg får hele tiden venneanmodninger, men da jeg ikke har en brugerkonto, har jeg ikke mulighed for at acceptere dem.“ — Natalie, 22.

„Når jeg fortæller folk at jeg har valgt ikke at have en konto, ser de på mig som om de tænker: ’Hvad er der galt med hende?’“ — Eve, 18.

3. Pres fra medierne.

„Medierne har fået folk til at tro at hvis man ikke hele tiden er i kontakt med andre, så har man ingen venner. Og hvis man ikke har nogen venner, har man ikke noget liv. Altså er man et nul hvis man ikke bruger sociale medier.“ — Katrina, 18.

4. Skole.

„Mine lærere bruger sociale medier. Nogle af dem skriver en besked når vi skal til at have en prøve. Og i matematik kan jeg for eksempel skrive en besked på min lærers væg hvis der er noget jeg ikke forstår, og så vil han over nettet hjælpe mig med at løse problemet.“ — Marina, 17.

5. Arbejde.

„Folk der søger arbejde, bruger sociale medier til at få kontakt med andre. Nogle gange hjælper det dem til at finde et job.“ — Amy, 20.

„Jeg bruger et socialt medie i mit arbejde. Det giver kunder mulighed for at se de grafiske design-projekter jeg arbejder med i øjeblikket.“ — David, 21.

Skal du have en konto på et socialt netværk på internettet? Hvis du stadig bor hjemme, er det op til dine forældre. * (Ordsprogene 6:20) Giver dine forældre dig ikke lov til at have en konto, bør du rette dig efter det. — Efeserne 6:1.

Nogle forældre lader deres børn bruge et socialt medie når de er modne nok til det — og så holder de øje med hvordan de bruger det. Hvis dine forældre gør det, betyder det så at de griber ind i dit privatliv? Nej, overhovedet ikke! Et socialt netværk på internettet er et magtfuldt redskab, og det er helt på sin plads at dine forældre interesserer sig for hvordan du bruger det. Faktum er at der — som med praktisk talt enhver brug af internettet — er visse farer man skal være opmærksom på. Hvis dine forældre giver dig lov til at have en konto hos en social netværkstjeneste, hvordan kan du så undgå disse farer?

Sikker „kørsel“

Det at bruge internettet kan på nogle måder sammenlignes med at køre bil. Som du sikkert har bemærket, er ikke alle der har kørekort, ansvarsbevidste bilister. Faktisk er mange endt i forfærdelige ulykker på grund af tankeløshed eller ligegyldighed.

Det samme gælder internetbrugere. Nogle „kører“ ansvarligt, andre uden at tænke på følgerne. Hvis dine forældre har sagt ja til at du må bruge et socialt medie, har de givet dig lov til at manøvrere rundt i et område af cyberspace der kræver stor forsigtighed. Hvilken type „bilist“ har du så vist dig at være? Har du bevist at du ’værner om praktisk visdom og evnen til at tænke’? — Ordsprogene 3:21.

I denne artikel vil vi nu behandle to aspekter ved at bruge sociale medier som du alvorligt bør overveje — dit privatliv og din tid. Artiklen „Unge spørger“ i næste nummer af Vågn op! vil komme ind på dit omdømme og dine venskaber.

 DIT PRIVATLIV

Privatliv er måske ikke lige det første der popper op i dit hoved når det drejer sig om sociale medier. Er selve idéen ikke at komme i kontakt med andre mennesker? Jo, men hvis man ikke tager sine forholdsregler, kan det få tragiske følger.

Lad os sige at du havde et stort bundt pengesedler. Ville du vise det frem til alle og enhver hvis du gik en tur på strøget med dine venner? Det ville være dumt af dig — du ville nærmest bede om at blive bestjålet! Hvis du var fornuftig, ville du gemme dine penge et sted hvor andre ikke kunne se dem.

Tænk på dine personlige oplysninger som et bundt pengesedler. Kig så på listen herunder og sæt tjektegn ved det du ikke ville føle dig tryg ved at en helt fremmed fik viden om eller adgang til.

․․․․․ min adresse

․․․․․ min e-mail-adresse

․․․․․ hvor jeg går i skole

․․․․․ hvornår jeg er hjemme

․․․․․ hvornår der ikke er nogen hjemme

․․․․․ mine fotos

․․․․․ mine holdninger

․․․․․ hvad jeg kan lide og interesserer mig for

Selvom du er nok så udadvendt, vil du sikkert mene at i hvert fald noget af det der står på listen, ikke kommer alle og enhver ved. Men mange unge — og voksne — har uden at vide af det givet fremmede adgang til den slags. Hvordan kan du undgå den fælde?

Hvis dine forældre overhovedet giver dig lov til at bruge et socialt medie, må du sætte dig grundigt ind i indstillingerne til beskyttelse af personlige oplysninger — og bruge dem. Lad det ikke være op til netværkstjenesten at beskytte dit privatliv. De standardindstillinger der er, giver højst sandsynligt flere mennesker lov til at se og kommentere din side end du er klar over. Det var en af grundene til at en pige ved navn Allison ændrede sine indstillinger så kun hendes nære venner kunne se det hun skrev eller uploadede. „Nogle af mine venner havde venner som jeg slet ikke kendte,“ siger hun, „og jeg havde ikke lyst til at fremmede skulle læse om mig.“

Selv hvis det kun er dine nære venner du kommunikerer med, må du være forsigtig. „Man kan blive afhængig af at få beskeder fra sine venner,“ siger Corrine på 21, „og derfor begynder man at lægge flere informationer ud om sig selv end man burde.“

Husk altid at når det gælder internettet, er „privatliv“ et temmelig relativt begreb. Hvorfor? „Store websteder tager løbende backup af deres databaser,“ fortæller Gwenn Schurgin O’Keeffe i sin bog CyberSafe og tilføjer: „Det vi lægger ud på internettet, forsvinder aldrig helt. Vi må betragte det som noget der ligger der permanent, for sandsynligvis er der en kopi et sted; at tro andet ville være naivt.“

DIN TID

Det er ikke kun dit privatliv men også din tid der kan sammenlignes med et stort bundt pengesedler. På en måde må du derfor budgettere din tid. (Prædikeren 3:1) Og det er en af de største udfordringer i forbindelse med al brug af internettet, herunder sociale medier. *

„Jeg har tit sagt: ’Jeg skal bare lige ind på min side et øjeblik.’ En time efter er jeg stadig på.“ — Amanda, 18.

„Jeg var afhængig. Hver gang jeg kom hjem fra skole, brugte jeg flere timer på at tjekke folks kommentarer til mig og på at se hvad de selv havde skrevet eller uploadet. — Cara, 16.

 „Jeg havde adgang til sitet fra min mobil, så jeg kiggede på det på vej til skole, i skolen og på vej hjem fra skole. Når jeg kom hjem, gik jeg på nettet via computeren. Jeg vidste jeg var afhængig, men jeg ville ikke holde op!“ — Rianne, 17.

Hvis dine forældre giver dig lov til at bruge et socialt medie, så tænk over hvor meget tid det vil være fornuftigt at bruge på det om dagen. Kontrollér så dig selv. Hold i en måned regnskab med hvor meget tid du bruger, og se om du holder dig inden for de grænser du har sat. Husk at din tid er som dine penge. Gå ikke „fallit“ på grund af et socialt online-netværk. Der er jo ting i livet der er vigtigere! — Efeserne 5:15, 16; Filipperne 1:10.

Se her hvad nogle unge har gjort for at få styr på deres tid:

„Jeg deaktiverede min konto, og det gav mig en bunke tid. Jeg følte mig fri! For nylig reaktiverede jeg min konto, men nu har jeg styr på det med tiden. Der kan gå flere dage hvor jeg ikke tjekker den. Indimellem glemmer jeg helt at jeg har den. Hvis det igen bliver et problem for mig at have en konto hos en social netværkstjeneste, deaktiverer jeg den bare.“ — Allison, 19.

„Af og til tager jeg en pause fra sociale netværk, hvor jeg deaktiverer min konto i adskillige måneder, og så reaktiverer jeg den igen senere. Det gør jeg hver gang det går op for mig at jeg har brugt for lang tid på det. Nu fylder det ikke længere så meget i mit liv. Jeg bruger kun sociale medier når der er et formål med det.“ — Anne, 22.

Det primære formål

Der er endnu et aspekt ved sociale medier du bør overveje. For at finde ud af hvad det er, kan du sætte et ✔ ved den mulighed du mener passer bedst.

En social netværkstjeneste er hovedsagelig . . .

(A) ․․․․․ et forretningsforetagende.

(B) ․․․․․ et socialt mødested.

(C) ․․․․․ en form for underholdning.

Hvad er det rigtige svar? Det er faktisk mulighed A. En social netværkstjeneste er først og fremmest et forretningsforetagende. Formålet er at skabe profit, hovedsagelig gennem reklamer. Og set fra annoncørernes synspunkt bliver det sociale medie mere værdifuldt efterhånden som flere tilmelder sig og dermed ser deres reklamer. Jo mere tid du og alle andre bruger på sociale online-netværk, jo flere annoncer vil der blive set.

Når du ved det, vil du forstå at det for folkene bag et socialt medie ikke er noget problem — og at det for annoncørerne er en stor fordel — hvis du deler dine oplysninger med alt for mange, eller hvis du bruger for meget tid på nettet. Derfor: Hvis du bruger et socialt medie, må du gøre alt hvad du kan, for at beskytte dit privatliv og holde øje med hvor meget tid du bruger på det.

NÆSTE „UNGE SPØRGER“-ARTIKEL . . .

Sociale medier kan have indvirkning på dit omdømme og dine venskaber. Find ud af hvordan.

Der findes flere artikler fra serien „Unge spørger“ på hjemmesiden www.watchtower.org/ypd

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 25]

Det tog 38 år for radioen at nå ud til 50 millioner mennesker

[Tekstcitat på side 25]

På kun 1 år fik den sociale netværkstjeneste Facebook flere end 200 millioner nye brugere

[Ramme på side 27]

HVORFOR IKKE SPØRGE DINE FORÆLDRE?

Tal med dine forældre om hvordan du kan beskytte dit privatliv på nettet. Hvilke oplysninger skal helst ikke være offentligt tilgængelige, og hvorfor? Hvilke oplysninger kunne det være farligt at give fra sig på internettet? Bed dine forældre om råd der kan hjælpe dig til at finde balancen mellem kontakter på nettet og venner du mødes med i det virkelige liv. Er der noget de synes du skal prioritere anderledes?

[Illustration på side 26]

Det du foretager dig på et socialt online-netværk, er måske ikke så privat som du tror

[Illustration på side 27]

Tid er ligesom penge. Hvis du bruger hele din ’formue’ ét sted, har du ikke noget tilbage når du får brug for det