Dommedagsbogen — En usædvanlig jordebog

Vilhelm, hertug af Normandiet, som ligger i det nordvestlige Frankrig, erobrede England i 1066. Nitten år senere gav han ordre til at der skulle laves optegnelser over besiddelserne i hans nye kongedømme. Disse optegnelser blev samlet til en bog der fik navnet „The Domesday Book“, „Dommedagsbogen“. Hvorfor er den stadig et af Englands mest betydelige historiske dokumenter?

VILHELM gik i land i nærheden af Hastings i Sydengland i september 1066. Dér slog han den 14. oktober den engelske kong Haralds hær, og kongen selv faldt i slaget. Juledag i året 1066 blev Vilhelm, som senere fik tilnavnet Erobreren, kronet til konge i Westminster Abbey i London. Hvordan ville det gå englænderne under deres nye konge?

Godsernes jorder optegnes

Kong Vilhelm I drog hærgende gennem den nordlige del af landet og affolkede store områder. „Selv efter tidens barbariske målestok,“ skriver tidligere universitetslærer og vejleder ved Oxford University Trevor Rowley, „må plyndringen af de nordlige egne (1068-70) betegnes som brutal.“ Der var stadige opstande, og Vilhelms besættelseshær, der talte titusind mand eller mindre, befandt sig midt i en fjendtlig befolkning der måske talte to millioner. Normannerne byggede fæstninger i hele landet — til sidst mere end 500 — hvoraf den berømteste er Tower i London.

I december 1085, 19 år efter invasionen i England, opholdt Vilhelm sig i fem dage sammen med sine hofembedsmænd i Gloucester i England med det formål at planlægge en beskrivelse af landet og en vurdering af dets værdi — med undtagelse af London og Winchester. Tidligt det følgende år blev kongelige befuldmægtigede udsendt samtidig til syv forskellige områder for at udspørge områdets repræsentanter og fastlægge grundlaget for en beskatning af jorden.

Kongen måtte have penge til at betale sin besættelseshær med. Han måtte også bilægge stridigheder om ejendomsretten til jorden. Hvis han nåede disse mål, ville folk fra Normandiet og andre dele af Frankrig bosætte sig i England, og på den måde kunne han sikre sig at det normanniske overherredømme blev bevaret.

„Dommedag“

Kort efter at kong Vilhelm havde sejret over englænderne, overdrog han den engelske adels jordbesiddelser til de normanniske stormænd. Hans optegnelser viser at halvdelen af landets værdi da var i hænderne på færre end 200 personer, hvoraf kun to var englændere. Af de omkring 6000 underforpagtere havde mange intet andet alternativ end at betale leje af den jord  som de med rette havde været ejermænd af før 1066, mens de fattige og fordrevne måtte klare sig som de bedst kunne.

Jordebogen legaliserede normannernes overtagelse af jorden. Med betaling af skatter for øje omvurderedes jord og boliger, samt skove og græsland. Selv de enkelte dyr — såsom okse, ko og svin — blev vurderet. De undertrykte englændere betragtede alt dette med ængstelse fordi de vidste at det ikke var muligt at bestride vurderingen og appellere sagen. De sammenlignede den afgørelse som denne store jordebog var udtryk for, med „dommedag“, og derfor fik optegnelserne senere navnet „The Domesday Book“, Dommedagsbogen.

Bogen var i to bind, skrevet på pergament, og sproget var latin. Great Domesday (Store Dommedagsbog), hvis sider er større, er på 413 blade, og Little Domesday (Lille Dommedagsbog) er på 475 mindre blade. * Værket var dog ikke færdigt da Vilhelm døde i 1087. Hvordan havde man alligevel kunnet nå så meget på blot et år?

Normannerne overtog fra englænderne en forvaltningsstruktur med visse detaljer angående jordbesidderne og deres forpagtere samt optegnelser over skatter og afgifter. På grundlag heraf foretog normannerne nye skatteansættelser gennem embedsmænd som blev sendt til hvert grevskab for at foretage nye offentlige undersøgelser.

Bogen i dag

Middelalderen igennem var Dommedagsbogen i den kongelige families varetægt. Den blev til at begynde med hovedsagelig brugt til at afgøre stridigheder om jordbesiddelser, men i det 18. århundrede henviste den kendte engelske jurist sir William Blackstone til den for at få afklaret visse forpagteres stemmeret. Den har været opbevaret forskellige steder, men befinder sig nu i det britiske rigsarkiv.

Dommedagsbogen blev i 1986 genindbundet i fem bind for at markere 900-året for dens tilblivelse. For at gøre den tilgængelig for historikere og andre forskere findes den desuden i en revideret engelsk oversættelse. I et værk som er udgivet af BBC, oplyses det at bogen er det første offentlige dokument der er indlemmet i det britiske rigsarkiv, det vil sige ’selve det dokument hvormed samlingen er grundlagt, og den bruges stadig som juridisk gyldigt bevis på ejendomsretten til jord’. Således blev den i 1958 brugt til at bekræfte en bestemt bys ret til at holde marked.

Arkæologer rådfører sig stadig med bogen for at fastslå beliggenheden af engelske og normanniske bosættelser i middelalderen. Den er en enestående og værdifuld kilde til oplysninger om hvordan den engelske nation blev grundlagt og videreudviklet.

[Fodnote]

[Ramme/Illustration på side 23]

VILHELMS KORSTOG

Vilhelm foreslog at paven ophøjede hans invasion i England til et korstog, og gav til gengæld paven løfte om større kontrol over en vildfaren engelsk kirke. Det gik paven beredvilligt med til. Det var „en diplomatisk sejr“ for Vilhelm, skriver professor David C. Douglas. En anden kendt historiker, George M. Trevelyan, skriver i sit værk History of England at „pavens banner og velsignelse var et aktiv der var nyttigt for Vilhelm i et foretagende der snarere lignede et ’røvertog’ end et korstog“.

[Kildeangivelse]

© The Bridgeman Art Library

[Kort på side 22]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ENGLAND

LONDON

Hastings

Den Engelske Kanal

NORMANDIET

[Kildeangivelse på side 22]

Bog: Mary Evans/​The National Archives, London, England