„Skriv til Anton!“

● I den afsidesliggende landsby Schelkan i Stavropol Kraj i Rusland boede Anton, et ungt Jehovas vidne. Han havde som barn fået stillet diagnosen Duchennes muskeldystrofi, en uhelbredelig og hurtigt fremadskridende muskelsvindsygdom som almindeligvis fører til døden inden tyveårsalderen. Da Anton var ni år, kunne han ikke længere gå eller rejse sig op.

Jevgenij og hans kone Diana mødte Anton da de besøgte en af Jehovas Vidners menigheder. „Anton var utroligt svækket fysisk,“ fortæller Diana, „men han var åndeligt stærk. Hans storebror var som 19-årig død af den samme sygdom, så Anton vidste at han ikke havde meget tid tilbage. Alligevel var han glad og optimistisk.“

Både Diana og hendes mand opfordrede Anton til at skrive breve til folk i afsidesliggende landsbyer. I 2005 skrev han cirka 500 breve og sendte dem til adresser i landsbyer i nærheden. Men til hans skuffelse var der ikke en eneste der skrev tilbage. Selvom han var nedslået, fortsatte han med at skrive breve, og han bad Gud om hjælp til at blive en mere effektiv forkynder trods sine omstændigheder.

En dag da Anton læste i en avis, stødte han på et læserbrev fra en kvinde der var syg og havde brug for trøst. Han skrev et brev til hende, og et uddrag af brevet blev bragt i avisen. Det lød: „Ved at læse i Bibelen er jeg blevet hjulpet til at se fremtiden tillidsfuldt i møde selvom min sygdom er uhelbredelig.“ Han skriver videre: „Jeg elsker at få breve og ser altid med spændt forventning frem til at modtage dem.“

Kvinden blev dybt rørt og skrev endnu et brev til avisen. Det blev bragt under overskriften „Skriv til Anton!“ Hun fortalte hvor taknemmelig hun var for de opmuntrende tanker fra Bibelen som Anton havde nævnt, og tilføjede: „Lad os hjælpe Anton. Skriv til ham! Denne unge mand har virkelig brug for nogle kærlige ord!“ Antons adresse var også anført.

Så begyndte der at komme breve stilet til Anton til det lille posthus i hans landsby — op mod 30 om dagen. De kom fra hele Rusland, De Baltiske Stater og selv fra Tyskland og Frankrig. Han modtog hundredvis af breve fra avisens læsere. „Anton var ude af sig selv af begejstring!“ siger Diana. „Nu kunne han skrive til flere hundrede mennesker og fortælle dem om sin tro ud fra Bibelen.“

I over et år korresponderede han med dem der havde skrevet til ham, og han fortalte dem om Bibelens budskab. Efterhånden som han mistede kræfterne i hænderne, begyndte han at diktere sine breve. I september 2008 døde Anton. Han blev tyve år. Selvom han fysisk var meget skrøbelig, gav Antons tro og kærlighed til forkyndelsen ham lejlighed til at nå hundredvis af mennesker.