Hvad nogle forældre siger

Hvis du er far eller mor til et barn i førskolealderen, står du måske over for nogle udfordringer. Hvordan vil du for eksempel tackle hysteriske anfald? Hvordan kan du lære barnet at skelne mellem hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og irettesætte barnet på en ligevægtig måde? Læs hvordan nogle forældre har grebet det an.

HYSTERISKE ANFALD

„I trodsalderen forventer et barn at få hvad det ønsker. Sådan var det også med vores søn. Hvis han ikke fik sin vilje, kastede han rundt med tingene. Han var vores første barn, så vi havde ikke erfaring med at håndtere raserianfald. Det var ikke nogen hjælp når andre sagde at en sådan opførsel er normal i den alder.“ — Susan, Kenya.

„Da vores datter var to år, lå hun ofte på gulvet og skreg, græd og sparkede . . . Det var ikke til at holde ud! Og når hun havde det sådan, hjalp det ikke at tale til hende. Min mand og jeg sendte hende ind på hendes værelse og sagde stille og roligt at hun kunne komme ud når hun havde fået det bedre, og så kunne vi tale om det der var sket. Så snart hun var blevet rolig, gik en af os ind på værelset og hjalp hende til at forstå hvorfor vi ikke kunne acceptere hendes opførsel. Metoden virkede. Engang hørte vi hende bede til Gud om tilgivelse. Efterhånden fik hun færre hysteriske anfald, og til sidst stoppede de.“ — Yolanda, Spanien.

„Små børn prøver hele tiden grænser af. Hvis du giver dit barn lov til noget som du ellers klart har forbudt, sender du nogle forvirrende signaler. Vi opdagede at når vi var bestemte og konsekvente, lærte vores børn gradvis at de ikke ville opnå noget ved at råbe og skrige.“ — Neil, Storbritannien.

FASTE RAMMER

„Når et barn er under fem år, er det svært at fornemme hvor godt det lytter efter. Nøgleordet er repetition. Man må sige tingene igen og igen, tilsyneladende tusindvis af gange, og samtidig bruge gestus og en bestemt tone.“ — Serge, Frankrig.

„Selvom vores fire børn voksede op under de samme vilkår, var de meget forskellige. En af dem græd blot ved tanken om at hun havde skuffet os; en anden prøvede at se hvor langt hun kunne gå. Nogle gange var alt hvad der skulle til, et strengt blik, andre gange måtte de føle at der var en konsekvens.“ — Nathan, Canada.

„Det er vigtigt ikke at gå på kompromis. Men en forælder må på den anden side heller ikke være dogmatisk eller ubøjelig. Somme tider når barnet er oprigtigt ked af sin opførsel, føler vi at det er bedst at være rimelig og give en mindre irettesættelse.“ — Matthieu, Frankrig.

„Jeg forsøger ikke at opstille alt for mange regler, men de regler jeg fastsætter, står ikke til diskussion. Min tre-årige søn kender konsekvenserne af ikke at adlyde, og det lægger en dæmper på ham. Når jeg er træt, ville det ganske vist være lettere for mig at se igennem fingre med hans dårlige opførsel. Men jeg tvinger mig selv til at gøre noget for at være konsekvent. Det betyder alt at man er konsekvent!“ — Natalie, Canada.

VÆR KONSEKVENT

„Man skulle tro at små børn har en hukommelseschip der registrerer hver gang en af forældrene ikke er konsekvente.“ — Milton, Bolivia.

„Nogle gange stillede min søn spørgsmål om det samme på forskellige måder for at se om vi gav det samme svar. Hvis jeg sagde ét og hans mor sagde noget andet, opfattede han det som et smuthul og forsøgte at udnytte det.“ — Ángel, Spanien.

„Nogle gange når jeg var i godt humør, ignorerede jeg min søns dårlige opførsel, men når jeg var i dårligt humør, straffede jeg ham hårdt. Det førte kun til at han opførte sig endnu værre.“ — Gyeong-ok, Korea.

„Det er vigtigt at små børn forstår at hvis en bestemt opførsel er forkert i dag, vil den også være forkert i morgen.“ — Antonio, Brasilien.

„Hvis forældre ikke er konsekvente, tror barnet at far og mor er uberegnelige, og at de træffer beslutninger alt efter hvilket humør de er i. Men hvis forældre holder fast ved de normer de fastsætter, ved børnene at når noget er forkert, er det altid forkert. På den måde giver forældre børnene tryghed og kærlighed.“ — Gilmar, Brasilien.

„Børn kan finde på at udnytte de situationer hvor en forælder ikke synes at have andet valg end at give efter for deres krav — for eksempel hvis der er andre til stede. Hvis jeg siger nej til noget bestemt, gør jeg det lige fra begyndelsen, og jeg gør det klart for min søn at jeg ikke vil høre på hans konstante plagerier.“ — Chang-seok, Korea.

„Begge forældre må stå sammen. Hvis min kone og jeg ikke er enige om noget, taler vi om det under fire øjne. Børn kan fornemme når deres forældre ikke er enige, og de vil forsøge at udnytte situationen.“ — Jesús, Spanien.

„Børn føler sig trygge når de ved at deres forældre er enige, og at de ikke kan manipulere med forældrene. Børn ved hvad de kan forvente, alt efter om de er lydige eller ulydige.“ — Damaris, Tyskland.

„Min kone og jeg mener at det at være konsekvent også indbefatter at vi holder ord når vi har lovet vores datter noget godt. På den måde lærer hun at hun kan stole på det vi siger.“ — Hendrick, Tyskland.

„Hvis min arbejdsgiver konstant ændrede sine krav til mig på jobbet, ville jeg blive irriteret. Børn har det på samme måde. Det giver dem tryghed at kende reglerne og vide at de ikke bliver ændret. De har også brug for at forstå konsekvenserne af at være ulydig, og at de heller ikke bliver ændret.“ — Glenn, Canada.

 [Tekstcitat på side 8]

„Lad jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.“ — Jakob 5:12

 [Ramme/illustrationer på side 9]

FAMILIEPROFIL

Ikke-planlagt graviditet — Hvordan vi tilpassede os

Fortalt af Tom og Yoonhee Han

Tom: Vi havde kun været gift i seks måneder da min kone, Yoonhee, fandt ud af at hun var gravid. Udadtil bevarede jeg roen, for jeg ville forsikre Yoonhee om at jeg var der for hende med trøst og støtte. Men indadtil var jeg panikslagen!

Yoonhee: Jeg var helt knust — og bange! Jeg bare græd og græd; jeg følte mig hverken parat eller i stand til at være mor.

Tom: Jeg følte mig ikke parat til at være far! Men efter at vi havde talt med andre forældre, blev vi klar over at graviditeter der ikke er planlagte, er mere almindelige end vi havde troet. Det var også en hjælp at høre andre forældre fortælle om glæderne ved at være far eller mor. Lidt efter lidt blev min frygt og usikkerhed erstattet af forventning.

Yoonhee: Efter at Amanda var kommet til verden, dukkede der nye udfordringer op. Hun græd ustandseligt, og i flere uger sov jeg ikke. Jeg mistede appetitten og blev ekstremt træt. Til at begynde med havde jeg ikke lyst til at være sammen med andre mennesker. Men så gik det op for mig at det ikke nyttede noget at jeg isolerede mig. Jeg brugte derfor noget tid sammen med andre nybagte mødre og udvekslede erfaringer med dem. Og det fik mig til at indse at jeg ikke var den eneste der havde problemer.

Tom: Jeg bestræbte mig for at vi havde de samme rutiner i familien. Som Jehovas Vidner var Yoonhee og jeg for eksempel besluttede på regelmæssigt at forkynde og at overvære de kristne møder. Desuden medfører det ekstraudgifter at have børn, og nogle udgifter er uforudsete. Vi sørgede for at holde os til budgettet for ikke at komme i gæld. Det ville nemlig kun give os mere stress.

Yoonhee: Jeg troede først at det at gå ud at forkynde med et barn ville være upraktisk, for børn kan virke forstyrrende. Men folk har faktisk ikke noget imod at se en baby. Og da jeg blev klar over det, hjalp det mig til at fortsætte med at forkynde og til at have en mere positiv indstilling til mit barn.

Tom: Bibelen siger at børn er „en arv fra Jehova“ og „en belønning“. (Salme 127:3) Jeg opfatter disse ord sådan at børn er en værdifuld gave. Man står over for et valg når man får en arv: Man kan enten investere den klogt eller ødsle den bort. Jeg har indset at hvert af de udviklingstrin et barn gennemgår, er helt unikt, og jeg ønsker at være en del af min datters liv på hvert af disse stadier, for når først den mulighed er borte, kan man ikke få den igen.

Yoonhee: Nogle gange får man sig en overraskelse i livet, og at blive gravid uden at have planlagt det, er ikke nogen dårlig overraskelse. Amanda er nu seks år, og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden hende.

[Illustration]

Tom og Yoonhee med deres datter, Amanda