Fire spørgsmål du bør stille
Fire spørgsmål du bør stille
Som med praktisk talt enhver brug af internettet er der visse farer forbundet med at bruge sociale medier. * Med det i tanke overvej da følgende spørgsmål.
1 Hvilken virkning har min brug af sociale medier på mit privatliv?
„Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“ — Ordsprogene 10:19.
Hvad du bør vide. Hvis du ikke er forsigtig, kan du afsløre for meget via dine profiloplysninger, fotos, statusopdateringer (korte beskeder til alle på din venneliste) og kommentarer (de kommentarer du kommer med til andres statusopdateringer). For eksempel kan de afsløre hvor du bor, eller hvornår du er (eller ikke er) hjemme, hvor du arbejder, eller hvor du går i skole. En tyv skal ikke bruge andet end din adresse og en kort besked som „Vi tager på ferie i morgen!“ for at vide hvor og hvornår han skal slå til.
Andre detaljer, som for eksempel din e-mailadresse, fødselsdato eller dit telefonnummer, kan gøre dig sårbar over for chikanerier, mobning eller identitetstyveri. Der er imidlertid mange brugere som hellere end gerne røber sådanne oplysninger på deres sociale netværksprofil.
Folk er tilbøjelige til at glemme at når de først har skrevet eller uploadet noget på nettet, har offentligheden adgang til det. Selv hvis de specifikt angiver at „Kun venner“ må se deres statusopdateringer, har de ingen kontrol over hvad de venner bruger oplysningerne til. Alt hvad man skriver på en social netværksside, skal rent faktisk betragtes som noget der er offentligt tilgængeligt, eller som noget der let kan blive det.
Hvad du kan gøre. Sæt dig grundigt ind i indstillingerne til beskyttelse af personlige oplysninger på dit sociale medie — og brug dem. Sørg for at det kun er dem du kender og har tillid til, der har adgang til dine statusopdateringer og fotos.
Og selv hvis du sætter en sådan begrænsning, må du være klar over at andre kan gøre det du skriver eller uploader, mere offentligt end du havde regnet med. Kast regelmæssigt et kritisk blik på din side, og spørg dig selv om skruppelløse personer ud fra det du er kommet til at røbe, kan finde frem til hvor du bor, eller stjæle din identitet. Selv blandt dine venner må du være opmærksom på ikke at lægge oplysninger ud som kunne krænke dit eller en andens privatliv. (Ordsprogene 11:13) Hvis du har nogle følsomme oplysninger som du gerne vil give andre del i, kan du bruge en anden form for kommunikation. „Det er mere personligt at tale i telefon sammen, og det er langt mere privat,“ siger en ung kvinde der hedder Cameron.
Kort sagt. En kvinde ved navn Kim opsummerer det meget godt: „Hvis man bruger sin sunde fornuft, kan man godt have en vis grad af privatliv på et socialt medie. Og det fører
ikke til problemer, medmindre man selv tillader det.“2 Hvilken virkning har min brug af sociale medier på min tid?
’Forvis jer om de mere vigtige ting.’ — Filipperne 1:10.
Hvad du bør vide. Sociale medier kan sluge al din tid og aflede din opmærksomhed fra mere vigtige gøremål. En kvinde der hedder Kay, udtrykker det på denne måde: „Jo flere kontakter du har, jo mere tid bruger du på et socialt medie, og jo mere vanedannende kan det blive.“ Læs hvad nogle der har været fanget i den fælde, siger.
„Det er svært at holde op med at bruge en social netværkstjeneste, selv hvis man ikke bryder sig særligt meget om det længere. Det bliver næsten en slags besættelse.“ — Elise.
„Der er så meget man kan foretage sig — spille spil, tage nogle test, se musikgruppers fansider, for ikke at glemme at tjekke alle dine venners profilsider.“ — Blaine.
„Det er ligesom at blive suget ned i en hvirvelstrøm, og man har ingen idé om hvor længe man har været opslugt af det, før ens mor kommer hjem og spørger hvorfor man ikke har taget opvasken.“ — Analise.
„Jeg havde bare lyst til at komme hjem fra skole så hurtigt som muligt for at se hvem der havde svaret på noget af det jeg havde skrevet. Og så var jeg nødt til at svare på alt det de havde skrevet, og se på alle de nye fotos de havde uploadet. Jeg kom i rigtig dårligt humør når jeg var online, og jeg hadede at blive afbrudt. Nogle jeg kender, er på websiden næsten hele tiden — også når de er hjemme hos andre og på selv de mærkværdigste tidspunkter i løbet af natten!“ — Megan.
Hvad du kan gøre. Tid er en værdifuld ressource som du ikke har råd til at fråse med. Måske var det en god idé at få styr på dit tidsforbrug, på samme måde som du ville lægge et budget hvis det drejede sig om penge. Skriv først ned hvor meget tid du mener det vil være fornuftigt at bruge på sociale medier. Hold så øje med hvor meget tid du i virkeligheden bruger i løbet af en måned, og se hvor godt du følger din plan. Foretag nogle forandringer hvis der er brug for det.
Hvis du som forælder lægger mærke til at dine halvvoksne børn bruger overdrevent meget tid på sociale medier, kunne der så være en dybereliggende årsag til det? I sin bog Cyber-Safe Kids, Cyber-Savvy Teens peger Nancy E. Willard på at overdrevent brug af sociale medier kan hænge sammen med bekymring, stress eller lavt selvværd. „Mange teenagere går meget op i deres status blandt vennerne,“ skriver hun. „Hvis teenagere måler deres sociale status efter hvor meget de kommunikerer elektronisk med deres venner, kan det skabe større afhængighed.“
Lad aldrig brugen af sociale medier — eller anden brug af internettet for den sags skyld — gribe ind i det nære forhold du bør have til din familie, et forhold du bør værne om. „Et af paradokserne ved internettet er at selvom det kan gøre det lettere for familiemedlemmer at holde kontakten når de er adskilt, kan det også holde dem adskilt når de er derhjemme,“ skriver Don Tapscott i sin bog Grown Up Digital.
Kort sagt. En pige ved navn Emily siger: „Jeg synes at et socialt medie er et rigtig godt redskab til at bevare kontakten til andre. Men som med alt muligt andet, skal man bare vide hvornår man skal slippe det.“
3 Hvilken virkning har min brug af sociale medier på mit omdømme?
„At have et godt omdømme og at være respekteret er mere værd end sølv og guld.“ — Ordsprogene 22:1, „Contemporary English Version.“
Hvad du bør vide. Det du skriver eller lægger ud på et socialt netværk, er med til at forme det indtryk folk har af dig, og det kan være svært at ændre. (Ordsprogene 20:11; Mattæus 7:17) Mange er tilsyneladende ikke opmærksomme nok på denne fare. „Når folk logger sig ind på et socialt netværk, lader det til at de glemmer at bruge fornuften,“ siger en ung kvinde ved navn Raquel. „De siger ting som de normalt ikke ville sige. Nogle er slet ikke klar over at en usmagelig kommentar kan ødelægge deres gode omdømme.“
Det kan have vidtrækkende konsekvenser at få sit omdømme ødelagt på et socialt medie. Bogen Grown Up Digital siger: „Der er mange beretninger om brugere af sociale medier der er blevet fyret, eller ikke er blevet antaget til nye jobs på grund af noget de har skrevet eller lagt ud på nettet.“
Hvad du kan gøre. Se på din sociale netværksside, og prøv at forestille dig hvordan andre vil opfatte den. Stil dig selv spørgsmål som: ’Er det virkelig sådan jeg ønsker at blive opfattet? Hvis nogle skulle se de billeder jeg har lagt ud, og beskrive det indtryk de får af mig, hvad kommer de så til at tænke på? „En der flirter?“ „En der er udfordrende?“ „En festabe?“ Hvis det er tilfældet, er det da den måde jeg ønsker at blive opfattet på når jeg for eksempel ansøger om et job og en mulig arbejdsgiver kigger på min side? Afspejler de billeder virkelig de værdier jeg står for?’
Hvis du er ung, kan du spørge dig selv: ’Hvad nu hvis mine forældre, en lærer eller en anden voksen jeg ser op til, kigger på min side?
Ville jeg så blive flov over det de kunne se og læse?’Kort sagt. Hvad angår dit omdømme, så husk hvad apostelen Paulus har skrevet: „Man høster som man har sået.“ — Galaterne 6:7, Den Nye Aftale.
4 Hvilken virkning har min brug af sociale medier på mine venskaber?
„Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ — Ordsprogene 13:20.
Hvad du bør vide. Dine venskaber har indflydelse på hvad du tænker og foretager dig. (1 Korinther 15:33) Det er derfor fornuftigt at være selektiv med hensyn til hvem man er venner med på et socialt netværk. Nogle accepterer venneanmodninger fra snesevis eller hundredvis af personer som de knap nok kender — eller slet ikke ved hvem er. Andre finder ud af at ikke alle på deres venneliste er godt selskab. Læg mærke til hvad nogle har sagt.
„Hvis en accepterer venneanmodninger fra alle og enhver, er han eller hun sikker på at få problemer.“ — Analise.
„Jeg kender mange der tilføjer nogen på deres venneliste som de egentlig ikke vil have som ven. De siger at de ikke ønsker at såre vedkommendes følelser ved at ignorere anmodningen.“ — Lianne.
„Det er ligesom at være sammen med de personer i virkeligheden. Man skal være forsigtig med hvem man har som venner.“ — Alexis.
Hvad du kan gøre. Læg en ’vennestrategi’. Nogle har for eksempel sat grænser for hvem de vil acceptere som venner.
„Hvis jeg skal være ven med nogen, skal jeg kende dem — ikke blot vide hvem de er, men rent faktisk kende dem.“ — Jean.
„Det er kun dem jeg har kendt i lang tid, jeg tilføjer på vennelisten, aldrig fremmede.“ — Monique.
„Jeg tilføjer kun dem jeg kender ret godt, og som har de samme normer som mig.“ — Rae.
„Hvis jeg modtager en venneanmodning fra nogen jeg ikke kender, ignorerer jeg den. Så enkelt er det. Mine venner er alle nogle jeg kender, og jeg er allerede venner med dem i det virkelige liv, altså offline.“ — Marie.
„Hvis nogen lægger billeder ud på deres profil eller har opdateringer som jeg synes er anstødelige, har jeg ingen problemer med at slette vedkommende fra listen. Blot det at se det de har lagt ud, er dårligt selskab.“ — Kim.
„Da jeg havde en konto på et socialt medie, var jeg meget striks med hvilke indstillinger jeg brugte til beskyttelse af personlige oplysninger. Jeg tillod ikke at venners venner kunne se det jeg skrev, eller se mine billeder — det var kun mine venner der fik lov til det. Grunden var at jeg ikke med sikkerhed kunne vide om mine venners venner var passende selskab. Jeg kendte hverken dem eller deres omdømme.“ — Heather.
Kort sagt. Dr. Gwenn Schurgin O’Keeffe skriver i sin bog CyberSafe: „Den bedste rettesnor er kun at tilføje nogle på sin venneliste som man kender og har forbindelse med offline.“ *
[Fodnoter]
^ par. 2 Vågn op! taler hverken for eller imod noget bestemt socialt medie. Kristne må sikre sig at deres brug af internettet ikke konflikter med bibelske principper. — 1 Timoteus 1:5, 19.
^ par. 42 Flere oplysninger om sociale medier findes i Vågn op! for juli 2011, side 24-27, og august 2011, side 10-13.
[Ramme på side 8]
LOG UD!
Hvis du efterlader din computer eller lignende uden at logge ud af din konto, risikerer du at andre lægger materiale på din side. Ifølge advokat Robert Wilson „svarer det til at efterlade sin pengepung eller mobiltelefon på et bord et offentligt sted. Enhver kan sætte sig og begynde at skrive på din væg.“ Hvad er hans råd? „Sørg for at logge ud.“
[Ramme på side 8]
ER DU I FAREZONEN?
En undersøgelse bragt i tidsskriftet Consumer Reports viste at mange brugere af sociale medier „udsætter sig for risici der kan føre til indbrud, identitetstyveri eller stalking. Femten procent havde skrevet hvor de boede eller om deres rejseplaner, 34 procent havde oplyst deres fulde fødselsdato, og 21 procent af dem der havde børn, havde uploadet billeder af børnene med deres navne.“