Hvorfor bliver folk så let vrede?

ÅRSAGERNE til vrede er svære at gennemskue. Selv forskere indrømmer at der er en mangelfuld forståelse af vrede. Men blandt psykiatere er der almindelig enighed om at vi alle reagerer med vrede i visse situationer.

Noget der kan gøre folk vrede, er frustrationer og irritationsmomenter. De kan ofte være fremkaldt af en uretfærdig eller urimelig behandling. Vrede kan også udløses hvis vi føler os krænket, for eksempel når nogen fornærmer os eller er respektløse over for os. Vi kan desuden blive vrede hvis vi føler at nogen sætter spørgsmålstegn ved vores myndighed eller skader vores omdømme.

Det er naturligvis forskelligt fra person til person hvad der udløser vrede. Det kan variere alt efter alder, køn og kultur. Derudover reagerer folk forskelligt på de faktorer der kan udløse vrede. Nogle bliver sjældent vrede og kommer sig hurtigt over en fornærmelse, mens andre let bliver provokeret og er vrede i dage, uger, måneder eller endnu længere.

Der er meget i vores omgivelser der kan få os til at reagere med vrede. Derforuden virker det som om folk nu er mere tilbøjelige end tidligere til at blive vrede. Hvorfor? Det skyldes blandt andet den hensynsløse ’mig selv først’-mentalitet, som er så udbredt i samfundet i dag. Bibelen siger: ’I de sidste dage vil menneskene være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, egenrådige, opblæste.’ (2 Timoteus 3:1-5) Er det ikke en meget præcis beskrivelse af det der kendetegner mange i dag?

Når selvcentrerede mennesker ikke får gennemtrumfet deres vilje, bliver de ofte vrede. Der er flere andre grunde til at vrede er et voksende problem. Lad os se nærmere på nogle af dem.

Forældrenes eksempel

Forældre har stor indflydelse på hvordan et barn udvikler sin personlighed op gennem barndommen og teenageårene. Psykolog Harry L. Mills forklarer: „Børn lærer fra de er helt små at give udtryk for vrede ved at efterligne den vrede adfærd som de observerer omkring sig.“

Hvis et barn vokser op i et ukærligt og aggressivt miljø — hvor man farer i flint over bagateller — bliver barnet faktisk oplært til at reagere med vrede når det får problemer i livet. Man kan sammenligne barnets situation med en plante der bliver vandet med råddent vand. Det kan godt være at planten gror, men dens vækst kan blive hæmmet, og det kan give permanente skader. Vrede kan på en måde sammenlignes med råddent vand, og de børn der konstant oplever vrede, er mere tilbøjelige til at have problemer med denne følelse som voksne.

Overbefolkede byer

I året 1800 boede omkring tre procent af verdens befolkning i byområder. I 2008 var dette tal steget til 50 procent, og i 2050 forventes det at være steget til 70 procent. Efterhånden som flere og flere bliver presset sammen i overfyldte byer, stiger sandsynligheden for at vrede og frustration når nye højder. Som et eksempel kan anføres Mexico City, som er en af de største og mest overbefolkede byer på jorden. Her giver  trafikpropper anledning til stor bekymring. I betragtning af at der bor omkring 18 millioner mennesker og kører seks millioner biler rundt i byen, kan Mexico City „meget vel være en af de mest stressede hovedstæder i verden“, siger en journalist. „Den tætte trafik bevirker at folk har en meget kort lunte.“

Med tætbefolkede byer følger også andre stressfaktorer, som luft- og støjforurening, boligmangel, kultursammenstød og høj kriminalitet. Efterhånden som disse stressfaktorer bliver mere udtalte, vil folk være mere tilbøjelige til at blive frustrerede og vrede, og de vil lettere miste tålmodigheden.

Håbløs økonomi

Verdens økonomiske nedsmeltning har ført til udbredt stress og bekymring. Den Internationale Valutafond og FN’s Internationale Arbejdsorganisation (ILO) siger i en fælles rapport: „Det anslås at over 210 millioner mennesker i hele verden er arbejdsløse.“ Desværre er flertallet af dem blevet fyret uden at have noget som helst sikkerhedsnet.

 De der har et arbejde, er også bekymrede. Ifølge ILO er arbejdsrelateret stress en „global epidemi“. Lorne Curtis, som er konsulent i virksomhedsledelse i Ontario, Canada, siger at „folk er bange for at miste deres job og er hurtige til at forestille sig det værste“, og han tilføjer at de ansatte som et resultat heraf „går i forsvarsposition og er mere tilbøjelige til at komme i clinch med deres medarbejdere eller overordnede“.

Fordom og uretfærdighed

Hvordan ville du have det hvis du skulle deltage i et løb og så fandt ud af at du var den eneste der var pålagt at skulle løbe med fodlænker? Omtrent samme følelse har millioner af mennesker når de bliver udsat for racisme eller andre slags fordomme. Folk bliver vrede når deres adgang til arbejde, uddannelse, bolig og andre basale nødvendigheder bliver begrænset.

Også andre former for uretfærdighed kan slå benene væk under en og gøre en dybt fortvivlet. De fleste af os har desværre fra tid til anden følt uretfærdighedens smerte på egen krop. For over tre tusind år siden sagde den vise kong Salomon: „Se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem.“ (Prædikeren 4:1) Når uretfærdighed tager overhånd og der næsten ingen trøst er at hente, kan ens vrede let blusse op.

 Underholdningsindustrien

Der er blevet foretaget over tusind undersøgelser af hvordan vold i fjernsynet og andre medier påvirker børn. James P. Steyer, grundlæggeren af den rådgivende medievirksomhed Common Sense Media, siger: „En generation der gang på gang er blevet udsat for intens og virkelighedstro vold, vokser op med en større accept af aggression, og er mere immun over for brutalitet og mindre medfølende.“

Det er rigtigt at de fleste unge der har for vane at se vold i fjernsynet, ikke vokser op og bliver ondskabsfulde kriminelle. Men underholdningsmedierne formidler ofte det budskab at voldelige aggressioner er en acceptabel måde at klare modgang på. Der er nu kommet en ny generation på banen som er ufølsom over for vold.

Onde ånders påvirkning

Bibelen afslører at en usynlig kraft står bag meget af den skadelige vrede som er på jorden i dag. Hvorfor kan man sige det? I begyndelsen af menneskets historie gjorde en åndeskabning oprør mod den almægtige Gud. Denne onde åndeskabning kaldes Satan, som på hebraisk betyder „Modstander“. (1 Mosebog 3:1-13) Senere fik Satan andre engle til at slutte sig til oprøret.

Disse ulydige engle, der er kendt som dæmoner eller onde ånder, har fået deres virke begrænset til jordens nærhed. (Åbenbaringen 12:9, 10, 12) De „har stor harme“ fordi de ved at de kun har kort tid tilbage. Selvom vi ikke kan se disse onde ånder, kan vi mærke at de er aktive. Hvordan?

Satan og hans dæmoner udnytter vores syndige tilbøjeligheder ved at friste os til at beskæftige os med „fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter . . . og ting som disse“. — Galaterne 5:19-21.

Modstå trangen til at blive vred

Når vi tænker over alle disse problemer og bekymringer og det pres vi bliver udsat for, forstår vi hvorfor folk bliver frustrerede mens de prøver at klare dagliglivets opgaver.

Trangen til at give luft for sin vrede kan være utrolig stærk. Den næste artikel vil hjælpe os til at se hvordan man kan beherske sin vrede.

[Ramme på side 5]

DU HAR MÅSKE ET ALVORLIGT PROBLEM HVIS . . .

▶ du bliver vred over at skulle stå i kø i en butik.

▶ du ofte går i clinch med dine kolleger.

▶ du af og til om natten ligger og ruger over noget som har hidset dig op i løbet af dagen.

▶ du har svært ved at tilgive dem der har fornærmet dig.

▶ du jævnlig mister kontrollen over dine følelser.

▶ du efter vredesudbrud ofte føler skam og fortrydelse. *

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

VREDE I PROCENTER OG TAL

Organisationen Mental Health Foundation of London har udgivet en brochure med titlen Boiling Point — Problem Anger and What We Can Do About It. Her følger nogle af de vigtigste statistiske oplysninger i brochuren:

84% føler sig mere stressede på deres arbejdsplads end for fem år siden.

65% af de kontoransatte har selv haft eller har oplevet raserianfald på deres arbejdsplads.

45% af de ansatte mister jævnlig besindelsen på deres arbejde.

Op til 60% af folks arbejdsfravær skyldes stress.

33% af briterne er ikke på talefod med deres naboer.

64% er mere eller mindre enige i at folk generelt bliver mere vrede.

32% siger at de har en nær ven eller nogen i familien der har problemer med at håndtere vrede.

[Illustration på side 5]

Hvilken virkning kan det have på dine børn at du hidser dig op?

[Illustration på side 6]

Former underholdningsindustrien dit syn på vrede og aggressivitet?