Bibelen — en bog med nøjagtige profetier — 2. del
Bibelen — en bog med nøjagtige profetier — 2. del
Flygt fra Babylon!
I denne serie på otte artikler vil „Vågn op!“ behandle en af de ting der kendetegner Bibelen — dens profetier, eller forudsigelser. Artiklerne vil give dig svar på følgende spørgsmål: Er Bibelens profetier blot udtænkt af kloge mennesker, eller bærer de præg af at være inspireret af Gud? Vi vil opfordre dig til at overveje følgende vidnesbyrd.
I DEN forrige artikel i denne serie så vi på tre profetier i Bibelen der handler om Abrahams afkom. Vidnesbyrdene viser at Gud opfyldte disse profetiske løfter ved at danne nationen Israel og værne om den. Det var Abrahams efterkommere der udgjorde denne nation.
Oldtidens Babylon var en anden nation der spillede en vigtig rolle i bibelhistorien, især i løbet af det syvende århundrede før vor tidsregning. Lad os gennemgå tre bibelprofetier der omhandler dette rige, og se om der findes vidnesbyrd om at de er inspireret af Gud.
Profeten Moses advarede det gamle Israels folk: „Hvis du på nogen måde glemmer Jehova din Gud og vandrer efter andre guder og 5 Mosebog 8:19; 11:16, 17) Alligevel gjorde israelitterne gentagne gange oprør mod Gud ved at give sig af med afgudsdyrkelse. — 1 Kongebog 14:22-24.
tjener dem og bøjer dig for dem, . . . [skal du] visselig gå til grunde.“ (På et tidspunkt var det slut med Guds tålmodighed, og han tillod at hans ulydige tjenere blev besejret af babylonierne. Da Nebukadnezar (også stavet Nebukadrezar) herskede som konge i Babylon, drog de babyloniske styrker mod Israel og belejrede Jerusalem. Hvilken betydning havde denne belejring? Lad os se nærmere på hvad profeten Jeremias skrev næsten 20 år før denne begivenhed indtraf. — Jeremias 25:1.
Profeti nr. 1: „Fordi I [israelitterne] ikke adlød mine [Guds] ord, se, så sender jeg bud . . . til Nebukadrezar, Babylons konge, . . . og bringer dem [babylonierne] imod dette land og imod dets indbyggere og imod alle disse nationer rundt omkring . . . Og hele dette land skal blive et øde sted, noget man forfærdes over, og disse nationer skal tjene Babylons konge i halvfjerds år.“ — Jeremias 25:8-11.
Opfyldelse: Efter en længerevarende belejring plyndrede Nebukadnezar Jerusalem i 607 f.v.t. Desuden erobrede han andre byer i Juda, deriblandt Lakisj og Azeka. (Jeremias 34:6, 7) Størstedelen af de overlevende førte han i landflygtighed til Babylon, hvor de blev holdt i fangenskab i 70 år.
Hvad historien viser:
● Bibelen udpeger Nebukadnezar som værende Babylons konge omkring det tidspunkt da Jerusalem blev ødelagt. Arkæologiske vidnesbyrd støtter Bibelens udsagn om at han har eksisteret. I Firenze i Italien er der udstillet en kamé af onyks. Den bærer en inskription som i uddrag lyder: „Til ære for Merodak, hans herre, fik Nebukadnezar, konge af Babylon, denne fremstillet i sin levetid.“ Nebukadnezar herskede fra 624 til 582 f.v.t.
● Bogen The Bible and Archaeology oplyser at udgravninger og opmålinger i Lakisj bekræfter at „den endelige ødelæggelse var så total, og den ild der tilintetgjorde byen [Lakisj], så voldsom at de kalksten som bygningerne bestod af, blev til kalk“.
Profeti nr. 2: „Først når halvfjerds år er udløbet for Babylon vil jeg [Jehova] vende min opmærksomhed mod jer [de landflygtige jøder], og jeg vil over for jer stadfæste mit gode ord ved at føre jer tilbage til dette sted [Judas land].“ — Jeremias 29:10.
Opfyldelse: Efter 70 års landflygtighed, fra 607 til 537 f.v.t., udfriede perserkongen Kyros de jødiske fanger og lod dem vende tilbage til deres hjemland for at de kunne genopbygge templet i Jerusalem. —Hvad historien viser:
● Forblev israelitterne i fangenskab i Babylon i 70 år som forudsagt i Bibelen? Læg mærke til hvad Ephraim Stern, en førende israelsk arkæolog, udtaler: „Fra 604 f.v.t. til 538 f.v.t. — er der en fuldstændig mangel på vidnesbyrd om at det [Palæstina] var besat. I al den tid var ikke en eneste af de byer babylonierne havde ødelagt, beboet.“ Denne periode hvor der er en fuldstændig mangel på vidnesbyrd om at landet var besat, eller om at det erobrede område var beboet, svarer nøje til den periode hvor israelitterne var i fangenskab i Babylon fra 607 til 537 f.v.t. — 2 Krønikebog 36:20, 21.
● I oldtidens nationer i Mesopotamien skrev man i blødt ler. En lercylinder, også kendt som Kyroscylinderen, dateres til cirka 539 f.v.t., det år hvor perserkongen Kyros omstyrtede det babyloniske rige. En inskription lyder: „Jeg er Kyros, . . . konge af Babylon.“ Der siges videre: „Til [visse tidligere nævnte] hellige byer på den anden side af Tigris, hvis helligdomme længe havde ligget i ruiner, sendte jeg de guder tilbage som (før) boede der . . . Jeg samlede (også) alle deres (tidligere) indbyggere og gav (dem) deres boliger tilbage.“
Denne verdslige kilde stemmer overens med profetien i Bibelen om at de landflygtige jøder ville blive sendt tilbage til deres hjemland — en profeti som blev nedskrevet cirka 200 år i forvejen.
Profeti nr. 3: „Det skal gå Babylon, rigernes pryd, kaldæernes stolthed og hæder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Det vil aldrig blive beboet.“ — Esajas 13:19, 20.
Opfyldelse: Begivenhederne tog en chokerende drejning, og det mægtige verdensrige Babylon faldt for en samlet hærstyrke af medere og persere i 539 f.v.t. * Byen Babylon kom aldrig helt på fode igen. Den gik derimod langsomt i forfald, og med tiden blev byen en ødemark „uden indbyggere“. — Jeremias 51:37.
Hvad historien viser:
● Babylons forsvinden var så fuldstændig at forskeren Tom Boiy nævner at „historikere og rejsende fra Vesten i det sekstende til det attende århundrede“ som kendte til byens symbolske værdi, havde svært ved at finde dens „nøjagtige placering“.
● I 1919 gav H.R. Hall, som var inspektør for samlingen af egyptiske og assyriske oldtidsminder på British Museum, følgende beskrivelse af Babylon: „Det er et kaos af nedstyrtede mure . . . der er dækket af sand.“
Hvilken konklusion kan vi drage efter at have set nærmere på hvordan disse profetier er blevet opfyldt? Det burde stå klart at Bibelen igen og igen har vist sig at være en bog med nøjagtige profetier. De profetiske ord om Juda og Babylon gik nøjagtigt i opfyldelse!
Jerusalem blev ødelagt fordi israelitterne ikke fulgte Guds advarsel om at undgå en ugudelig adfærd. Da de som forudsagt havde været 70 år i fangenskab i Babylon, fik de lov til at vende hjem til Jerusalem. Oldtidsbyen Babylon blev ødelagt på den måde det var beskrevet, og den er stadig ubeboet den dag i dag. Men der er mange andre profetier i Bibelen end dem der er omtalt i denne artikel.
I det næste nummer af dette blad vil vi komme ind på nogle begivenheder i det første århundrede efter vor tidsregning som var blevet forudsagt lang tid i forvejen. Disse opfyldte profetier vil også styrke vores tillid til Bibelens nøjagtighed.
[Fodnote]
^ par. 20 At Medien skulle spille en afgørende rolle i erobringen af Babylon, var også forudsagt af Esajas omkring 200 år i forvejen. — Se Esajas 13:17-19; 21:2.
[Oversigt på side 12, 13]
(Se den trykte publikation)
TIDSLINJE OVER BABYLON
ca. 732 f.v.t.: Esajas forudsiger Babylons fald
(f.v.t.)
647 Jeremias udnævnes som profet
632 Babylon omstyrter Assyrien
625 Nebukadnezar begynder at herske
617 Daniel og Ezekiel føres til Babylon
607 Nebukadnezar ødelægger Jerusalem
582 Nebukadnezars styre ender
539 Mederne og perserne indtager Babylon
537 Jødiske fanger får lov til at vende tilbage til Jerusalem
Jøderne i fangenskab i Babylon i 70 år
[Illustration på side 12]
Lakisjbrevene understøtter Jeremias’ beskrivelse af babyloniernes erobring af Juda
[Illustration på side 13]
Kyroscylinderen dokumenterer Kyros’ politik med at lade fanger vende tilbage til deres hjemland
[Kildeangivelser på side 13]
Side 12, Lakisjbrev: Foto taget med tilladelse fra British Museum; side 13, Kyroscylinderen: © The Trustees of the British Museum