FOR at blive beundret af andre skilter nogle med deres designertøj eller andre dyre ejendele. I et asiatisk land, for eksempel, „elsker de som er nyrige, luksusvarer — importerede franske håndtasker, italienske sportsvogne — ja, mere end det, de elsker at prale af deres rigdom.“ — Citat fra en artikel i The Washington Post.

Der er naturligvis intet forkert ved at nyde frugten af sit arbejde. Bibelen siger: „Hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ (Prædikeren 3:13) Men er det klogt at skilte med sine ejendele, at stille dem til skue? Hvad siger Bibelen?

Hvilken slags venner får de rige, eller de som foregiver at være rige? Bibelen giver os svaret i denne kloge udtalelse om den menneskelige natur: „Ingen bryder sig om de fattige, ikke engang deres næste, men de rige har mange venner.“ — Ordsprogene 14:20, Good News Translation.

Der ligger heri at de „mange venner“ de rige har, ikke så meget skyldes at de bryder sig om dem personligt, men at det er deres rigdom de synes om. Motivet til deres såkaldte venskab og smigrende ord er selviskhed. Bibelen kalder en sådan smigrende tale for „et dække for havesyge“. — 1 Thessaloniker 2:5.

Spørg derfor dig selv: ’Hvilken slags venner vil jeg gerne have? Venner der elsker mig for det jeg har, eller venner som elsker mig for det jeg er?’ Bibelen viser at vores adfærd er medvirkende til hvilken slags venner vi får.

Et andet problem i forbindelse med at stille sin rigdom til skue fremgår af beretningen om kong Ezekias, der levede i Jerusalem. Ved en lejlighed viste han nogle fornemme udsendinge fra Babylon „alt hvad der fandtes i hans forrådskamre“. Åbenbart gjorde hans rigdom et stort indtryk på de besøgende. Det kan dog også have vakt deres begær. Efter at de var taget af sted, sagde profeten Esajas modigt til Ezekias at en dag ville alt hvad der var i hans hus, ’blive bragt til Babylon. Intet ville blive ladt tilbage’. Det gik i opfyldelse! Mange år senere vendte babylonierne tilbage og bortførte alle de skatte som tilhørte Ezekias’ slægt. — 2 Kongebog 20:12-17; 24:12, 13.

I dag kan det også ske at de der skilter med deres rigdom, risikerer at miste den, eller i hvert fald noget af den. I en rapport om forbrydelser og sikkerhed i Mexico siges der: „Pralende at stille sin velstand til skue virker som en magnet på tyve i Mexico City. At bære kostbare smykker og ure og at fremvise tykke bundter af pengesedler tiltrækker sig unødig opmærksomhed.“  Hvor langt bedre er det ikke at følge Bibelens råd om ’ikke at rose sig af sin rigdom’. (Jeremias 9:23) „Hos de beskedne er der visdom,“ siges der i Ordsprogene 11:2.

I stedet for egoistisk at sige ’se på mig’ vil den der er beskeden og tilbageholdende, glæde sig over at betragte andres gode egenskaber og stærke sider. Som der siges i Filipperbrevet 2:3: „Der må ikke være plads for kappestrid og personlig forfængelighed iblandt jer, men I skal ydmygt regne andre for bedre end jer selv.“ (The New English Bible) Og i Galaterbrevet 5:26 står der: „Lad os ikke blive selvoptagne, så vi udfordrer hinanden og misunder hinanden.“

De som ejer sand visdom, véd også at uselviskhed og gensidig respekt er grundpillerne i et ægte venskab, og at dette venskab ikke svigter når rigdommen svigter. Det bliver tværtimod stærkere med tiden. „En ven viser kærlighed til hver en tid,“ siger ordsproget. (Ordsprogene 17:17) Men frem for alt vil den der ejer visdom, stræbe efter at behage Gud. Han véd at Gud ikke ser på det ydre, men på „hjertets skjulte menneske“ — det vi er i det indre. (1 Peter 3:4) Derfor arbejder vedkommende på at fremelske de tiltalende egenskaber der kendetegner det Bibelen kalder „den nye personlighed“. (Efeserne 4:24) Nogle af disse egenskaber nævnes i Mika 6:8, hvor der står: „Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“

Det er rigtigt at beskedenhed ikke ligefrem er en eftertragtet egenskab i vore dages verden. Det overrasker dog ikke dem der er kendt med Bibelen. Hvorfor ikke? Bibelen siger at menneskene i „de sidste dage“ ville være „begærlige, pralende, . . . indbildske . . . og opblæste af stolthed“. (2 Timoteus 3:1-5, GNT) I et sådant samfund vil mennesker der stiller deres rigdom til skue, føle sig fuldstændig hjemme. Gud siger dog at vi bør holde os fra sådanne mennesker, for at vi ikke skal blive som dem.