BIBELEN blev fuldført i det første århundrede efter vor tidsregning. De lærepunkter der dannede grundlag for treenighedslæren, begyndte at blive officielt udformet mere end to hundrede år senere. Det skete i 325 e.v.t. ved et kirkemøde i Nikæa i Lilleasien, i dag kendt som Iznik i Tyrkiet. Ifølge New Catholic Encyclopedia er trosbekendelsen der tilskrives kirkemødet i Nikæa, den første officielle definition af ’kristen ortodoksi’, deriblandt definitionen af Gud og Kristus. Men hvorfor fandt man det nødvendigt at definere Gud og Kristus århundreder efter at Bibelen var fuldført? Fremgår det ikke tydeligt af Bibelen hvem Gud og Kristus er?

Da Konstantin blev enehersker i Romerriget, var de der bekendte sig som kristne, splittede i spørgsmålet om forholdet mellem Gud og Kristus. Var Jesus Gud? Eller var han skabt af Gud? For at afgøre sagen indkaldte Konstantin kirkeledere til et møde i Nikæa. Det var ikke fordi han var interesseret i hvad der bibelsk set var rigtigt eller forkert, men han ville ikke have at religion skulle splitte hans rige.

Konstantin bad biskopperne, der kan have talt flere hundrede, om at nå frem til en enstemmig afgørelse, men det lykkedes ikke. Derefter kom han med det forslag at deltagerne ved mødet skulle tilslutte sig den uklare formulering at Jesus var „af samme væsen“ (homoousios) som Faderen. Dette ubibelske, græske filosofiske udtryk dannede grundlag for treenighedsdogmet som senere blev præciseret i kirkens trosbekendelser. Ja, ved slutningen af det fjerde århundrede havde treenighedslæren i det store og hele fået den udformning den har i dag, også hvad angår den såkaldte tredje del af guddommen, den hellige ånd.

Jesus sagde at „de sande tilbedere“ vil tilbede Faderen „i ... sandhed“. (Johannes 4:23) Denne sandhed findes i Bibelen. (Johannes 17:17) Lærer Bibelen at Faderen, Sønnen og den hellige ånd er tre personer i én Gud?

 For det første er ordet „treenighed“ slet ikke nævnt i Bibelen. For det andet hævdede Jesus aldrig at han var lig Gud. I stedet tilbad han ham. (Lukas 22:41-44) Et tredje vidnesbyrd har at gøre med det forhold Jesus havde til sine disciple. Selv efter at han var blevet oprejst fra de døde som en åndeskabning, kaldte Jesus sine disciple „mine brødre“. (Mattæus 28:10) Var de brødre til den almægtige Gud? Naturligvis ikke. Men ved at tro på Kristus — Guds førstefødte søn — blev de også sønner af denne ene Fader. (Galaterne 3:26) Her er nogle flere skriftsteder du kan sammenligne med følgende citat fra den trosbekendelse som tilskrives kirkemødet i Nikæa.

Den nikænske trosbekendelse siger:

Vi tror på ... én Herre, Jesus Kristus ... Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, ... af samme væsen som Faderen.“

Bibelen siger:

• „Faderen er større end jeg [Jesus].“ — Johannes 14:28. *

• „Jeg [Jesus] stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.“ — Johannes 20:17.

• „For os er der kun én Gud, Faderen.“ — 1 Korinther 8:6.

• „Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader.“ — 1 Peter 1:3.

• „Sådan siger vidnet [Jesus] ... Han er begyndelsen på Guds skaberværk og kaldes Amen.“ — Åbenbaringen 3:14, Den Nye Aftale. *