VÆKSTHUSSPINDEREN (Parasteatoda tepidariorum) danner et spind med en klæbeevne der er stærk nok til at det kan klæbe til en væg eller svag nok til at det kan løsne sig fra underlaget og således fungere som springfælde for byttedyr der kravler forbi. Hvordan kan edderkoppen danne både stærke og svage forankringspunkter til sit spind med én type klæbestof?

Tænk over dette: Edderkoppen forankrer sit spind til en væg, et loft eller lignende overflader ved at væve stærk klæbrigt silke, som er kraftigt nok til at kunne klare den belastning det er når et flyvende insekt rammer spindelvævet. Forskerne ved University of Akron, Ohio, i USA, har imidlertid opdaget at den silke der er fastgjort til underlaget, har en helt anden opbygning. Spindelvævet har desuden flere forankringspunkter foroven end forneden, og det bevirker at når et byttedyr rammer en af trådene forneden så løsnes den med lethed og trækker dyret op i spindet med et ryk.

De forskere der har opdaget dette vidunder i naturen, „arbejder allerede på at udvikle et syntetisk klæbemiddel der efterligner strategien i det intelligente design som denne edderkop anvender“, siges der i en pressemeddelelse udsendt af University of Akron. Forskerne har som mål at kunne producere et klæbestof der kan bruges både til almindelige forbindinger og til at behandle knoglebrud.

Hvad mener du? Er væksthusspinderens evne til at danne svage og stærke forankringspunkter med en og samme lim, et resultat af en evolution? Eller står der en designer bag?