HVAD SIGER BIBELEN?
Spiritisme
Er det forkert at forsøge at komme i kontakt med de døde?
„Vend jer ikke til åndemedierne ... så I bliver urene ved dem.“ — 3 Mosebog 19:31.
HVAD NOGLE SIGER
Folk vil forståeligt nok gerne have vished for at de af deres kære som de har mistet i døden, ikke lider. De siger: „Hvorfor ikke forsøge at komme i kontakt med ham eller hende gennem et spiritistisk medium? Måske kan vedkommende hjælpe os til at føle en vis afklarethed omkring dødsfaldet og få fred i sindet.“
HVAD BIBELEN SIGER
Bibelen har et helt klart syn på dét at de levende forsøger at komme i kontakt med de døde — en praksis der var almindeligt udbredt i oldtiden. For eksempel stod der i Jehovas lov til Israels nation: ’Der må ingen findes hos dig som spørger et åndemedium til råds eller som henvender sig til de døde. For enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova.’ (5 Mosebog 18:10-12) Bibelen siger også at de der øver spiritisme, „ikke skal arve Guds rige“. — Galaterne 5:19-21.
Kan de døde påvirke de levende?
„De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.“ — Prædikeren 9:5.
HVAD NOGLE SIGER
Nogle tror at de døde lever videre i en anden tilstand eller på et andet plan. Derfor prøver de måske at kommunikere med de døde, eventuelt for at få oplysninger eller for at formilde dem i håb om at de ikke vil chikanere de levende.
HVAD BIBELEN SIGER
„De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting. ... Deres kærlighed og deres had og deres skinsyge [følelser som de havde mens de levede] er allerede gået til grunde.“ (Prædikeren 9:5, 6) Bibelen lærer altså at de døde er, ja, døde! De kan ikke tænke, foretage sig noget eller tilbede Gud. „De døde lovsynger ikke [Gud], nej, ingen af dem der steg ned i det tavse,“ står der i Salme 115:17.
Sker det ikke undertiden at et medium kommer med specifikke detaljer?
„Skulle man henvende sig til de døde for de levendes skyld?“ — Esajas 8:19.
HVAD NOGLE SIGER
Nogle mener at medier kan komme med specifikke oplysninger som kun de afdøde og deres familie eller venner har kendskab til.
HVAD BIBELEN SIGER
Kapitel 28 i Første Samuelsbog indeholder en beretning om en troløs konge ved navn Saul der overtrådte Guds befaling om at man ikke måtte rådføre sig med åndemedier. Han henvendte sig til et medium, en kvinde der tilsyneladende kunne kommunikere med en afdød mand som hed Samuel, der havde tjent Gud trofast. Men var det virkelig Samuel hun kom i kontakt med? Nej! Det var en bedrager — en der gav sig ud for at være Samuel.
Bedrageren var en ond åndeskabning der gik „løgnens fader“, Satan, til hånde. (Johannes 8:44) Hvorfor prøver de onde ånder, eller dæmoner, at få folk til at tro at de døde lever videre? Deres mål er at bagtale Gud og bringe hans skrevne ord, Bibelen, i miskredit. — 2 Timoteus 3:16.
Betyder alt dette at der ikke er noget håb for de døde? Bestemt ikke! Bibelen lover at de der ’sover’ i graven, engang i fremtiden vil blive oprejst. * (Johannes 11:11-13; Apostelgerninger 24:15) Indtil da kan vi være forsikret om at de af vores kære som vi har mistet i døden, ikke på nogen måde lider.
^ par. 16 Kapitel 7 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? har titlen „Et pålideligt håb for dem vi har mistet i døden“.