Din søn på fem år leger inde i rummet ved siden af. Pludselig hører du et brag. Du løber ind til ham og får øje på en knust porcelænsvase. Hans skyldbetyngede udtryk fortæller alt.

„Har du slået vasen i stykker?“ spørger du ham strengt.

„Nej, mor, det var ikke mig!“ svarer han hurtigt.

Det er ikke første gang du har taget din femårige søn i at lyve åbenlyst. Er der grund til at være bekymret?

Det er altid forkert at lyve. Bibelen siger at Jehova Gud ikke bryder sig om „løgnetunge“. (Ordsprogene 6:16, 17) Ifølge den lov der blev givet til Israel, blev enhver der førte en anden bag lyset, straffet hårdt. — 3 Mosebog 19:11, 12.

Alle løgne kan dog ikke sidestilles. Nogle løgne er ondskabsfulde; de bliver fortalt for at skade en anden person. Andre løgne bliver fortalt i et presset øjeblik, måske fordi man vil undgå en pinlig situation eller en straf. (1 Mosebog 18:12-15) Det er forkert at lyve, men nogle løgne er mere alvorlige end andre. Hvis dit barn har løjet, så tag dets alder og dets motiv til at skjule sandheden i betragtning.

Tag fat om problemet mens barnet stadig er lille. „Det er meget vigtigt at børn lærer at sige sandheden, især når det er svært,“ skriver ph.d. David Walsh. „Forholdet til andre bygger på tillid, og løgn nedbryder den tillid.“ *

Men gå ikke i panik. At dit barn har løjet, betyder ikke at det styrer direkte mod moralsk fordærv! Husk hvad Bibelen siger: „Dårskab er knyttet til drengens [eller: „barnets“] hjerte.“ (Ordsprogene 22:15) Hos nogle børn kommer dårskaben, eller ufornuften, til udtryk ved at de lyver, måske fordi de mener at det er en let måde at undgå straf på. Hvordan du reagerer, har derfor stor betydning.

Prøv at finde ud af hvorfor dit barn lyver. Frygter barnet at blive straffet? Ønsker det ikke at skuffe dig? Hvis dit barn opdigter historier for at imponere sine venner, er det så fordi barnet ikke er gammelt nok til at skelne mellem virkelighed og fantasi? Hvis du ved hvorfor dit barn lyver, vil du bedre kunne irettesætte det. — Princip fra Bibelen: 1 Korinther 13:11.

Kom nogle gange med en konstatering i stedet for at stille et spørgsmål. I situationen der er beskrevet i begyndelsen af artiklen, vidste moren godt hvad der var sket, da hun strengt spurgte sin søn: „Har du slået vasen i stykker?“ Sønnen løj måske fordi han var bange for at hun skulle blive vred. Lad os sige at moren i stedet for at stille et anklagende spørgsmål blot havde sagt: „Åh nej, du har slået vasen i stykker!“ Hvis hun var kommet med en konstatering i stedet for at stille et spørgsmål, havde hun ikke fristet drengen til at lyve — og hun ville have hjulpet ham til at forblive ærlig. — Princip fra Bibelen: Kolossenserne 3:9.

Ros barnet når det er ærligt. Børn har et naturligt ønske om at glæde deres forældre. Det kan du udnytte til din fordel. Lad dit barn vide at I som familie sætter ærlighed meget højt, og at du derfor forventer at det taler sandt. — Princip fra Bibelen: Hebræerne 13:18.

Gør det klart for dit barn at det at lyve ødelægger tilliden, og at det kan tage lang tid at genoprette den når den først er brudt. Få barnet til at have en god opførsel ved at rose det når det taler sandt. Du kunne for eksempel sige: „Hvor er jeg glad for at du er ærlig!“

Vær selv et eksempel. Selvfølgelig kan du ikke forvente at dine børn skal sige sandheden, hvis de for eksempel hører dig sige: „Sig til ham at jeg ikke er hjemme,“ når der er en i telefonen du ikke vil tale med, eller: „Jeg bliver hjemme i dag fordi jeg er syg,“ når du egentlig bare vil slappe af. — Princip fra Bibelen: Jakob 3:17.

Brug Bibelen. Dens principper og beretninger fra det virkelige liv tilskynder mennesker til at være ærlige. Bogen Lyt til den store Lærer, udgivet af Jehovas Vidner, kan hjælpe dig til at indpode Bibelens principper i dit barn. Kapitel 22 har titlen „Hvorfor skal vi lade være med at lyve?“ (Se uddrag fra kapitlet i rammen „ En bog der kan hjælpe dit barn“).