HVAD NOGLE SIGER. Livet opstod spontant af livløst stof.

HVORFOR NOGLE IKKE ER TILFREDSE MED DET SVAR. Forskere ved mere om livets kemiske og molekylære struktur end nogen sinde før men kan stadig ikke med sikkerhed definere hvad livet er. Der er en stor kløft mellem livløst stof og selv den mest simple levende celle.

Forskere kan kun gisne om hvordan forholdene var på Jorden for milliarder af år siden. De har forskellige teorier om hvor livet begyndte – for eksempel om det opstod i en vulkan eller under havbunden. En anden teori er at livets byggesten opstod et andet sted i universet og kom til Jorden i meteorer. Men det svarer ikke på hvordan livet er opstået; det skubber bare problemet længere ud i verdensrummet.

Forskere har en teori om at der fandtes molekyler der var forstadier til det genetiske materiale vi kender i dag. Man antager at disse molekyler opstod spontant af livløst stof og kunne reproducere sig selv. Forskerne har dog ingen beviser for at sådanne molekyler nogen sinde har eksisteret, og de har heller ikke været i stand til at fremstille et eneste af dem i et laboratorium.

Levende organismer er unikke i den måde de oplagrer og behandler information på. Celler viderebringer, tolker og følger instruktioner der findes i deres genetiske kode. Nogle forskere sammenligner den genetiske kode med computersoftware og cellens kemiske struktur med computerhardware. Men evolution kan ikke give nogen forklaring på hvor informationen kommer fra.

Proteinmolekyler er nødvendige for at cellen kan fungere. Et proteinmolekyle består typisk af hundredvis af aminosyrer der er forbundet i en bestemt sekvens. Proteinmolekylet skal desuden folde sig i en specifik tredimensionel struktur for at kunne fungere. Nogle forskere mener at det er ekstremt usandsynligt at bare ét proteinmolekyle kunne dannes spontant. Fysikeren Paul Davies skriver: “Eftersom en celle har brug for tusindvis af forskellige proteiner for at kunne fungere, er det ikke plausibelt at de er dannet alene ved et tilfælde.”

KONKLUSION: Efter årtiers forskning inden for praktisk taget alle videnskabsgrene er det stadig et faktum at liv kun kommer af allerede eksisterende liv.

HVAD NOGLE SIGER. Den første levende organisme udviklede sig gradvis til mange forskellige former for liv, deriblandt mennesker, gennem en proces af tilfældige mutationer og naturlig selektion.

HVORFOR NOGLE IKKE ER TILFREDSE MED DET SVAR. Nogle celler er mere komplekse end andre. Ifølge Britannica Online Encyclopedia bliver spørgsmålet om hvordan mindre komplekse celler kunne udvikle sig til mere komplekse celler, “ofte betegnet som den største evolutionære gåde, næst efter livets oprindelse”.

Forskere har opdaget at der i hver celle er nogle indviklede molekylære maskiner som består af proteinmolekyler der samarbejder om at udføre komplekse opgaver. Disse opgaver består blandt andet i at transportere og omdanne næringsstoffer til energi, reparere celledele og bringe beskeder ud i hele cellen. Kunne tilfældige mutationer og naturlig selektion forårsage at sådanne sofistikerede komponenter blev samlet og kom til at fungere? Det har mange svært ved at acceptere.

Dyr og mennesker kommer alle hver især fra et enkelt befrugtet æg. Celler i embryoet deler sig og begynder at specialisere sig; de antager forskellige former og funktioner for at danne specifikke dele af kroppen. Evolutionslæren kan ikke forklare hvordan hver enkelt celle “ved” hvad den skal blive til, og hvor den skal bevæge sig hen i organismen.

Forskere ved nu at en forudsætning for at én dyreart kan udvikle sig til en anden, er at der sker forandringer inde i cellen, på det molekylære plan. Eftersom forskere ikke kan påvise hvordan selv den “simpleste” celle kan opstå som følge af en evolution, er det da logisk at tro at de forskellige slags dyr er kommet som følge af tilfældige mutationer og naturlig selektion? Om dyrenes struktur siger Michael Behe, der er professor i biokemi, at mens forskningen “har åbenbaret en uventet, betagende kompleksitet, er der slet ikke sket fremskridt i forståelsen af hvordan denne kompleksitet kunne udvikle sig ved fornuftløse processer”.

Mennesket er bevidst om sin eksistens, har evnen til at tænke og ræsonnere, besidder egenskaber som gavmildhed og selvopofrelse og har en fornemmelse af hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Tilfældige mutationer og naturlig selektion kan ikke forklare hvorfor mennesket har disse unikke egenskaber.

KONKLUSION: Mens mange hævder at det er en fastslået kendsgerning at livet er opstået ved en evolution, er andre ikke tilfredse med de svar evolutionslæren giver på hvordan livet er blevet til, og hvordan livet har udviklet sig.